Ny omgang med de store cubafinker

Efter sidste års succes lykkes det mig sent på foråret at få samlet et ubeslægtet par mere, så jeg nu har to ynglepar.

Ultimo juni opdagede jeg at der var unger i begge voliere samtidigt – så jeg gik i gang med at fodre fast med frosne pinkies og det opblødte frø kom også i gang igen.

I dag kunne jeg så se noget af resultatet, da jeg så en stor flot unge i inderummet. Om der er flere ved jeg endnu ikke, men reden virkede fuld dengang, så jeg håber da på at blive positivt overrasket for en gangs skyld.

Begge par går sammen med mine sangtimalier.

 

Esben

2 tanker om “Ny omgang med de store cubafinker”

  1. Det gamle havde ikke fået unger på pind i første omgang – hvad eller hvorfor aner jeg ikke – men det nye par havde fået to fine unger, som nu er taget fra, så parret måske kan nå en tur mere.

    Det gamle par har netop fået unger igen – så håber på at det lykkes denne gang. Reden er under tag nu, hvilket den ikke var sidst. Men de har jo en lukket rede, så det burde ikke gøre så meget med lidt regn.

    Esben

  2. Så kom der også 2 fine unger fra det gamle par – og mens jeg gik og nød den succes, så var der pludselig én ny unge hos det nye par igen. Så gik jeg ud og kiggede og sørme om der ikke kom endnu en unge farende og satte sig i tråden lige foran mig. Så de har haft en rede et sted, som jeg ikke har opdaget, for jeg vidste ikke at de havde unger.

    Sådan lidt overraskelsesopdræt klager jeg ikke over 😀

    Så pt. 6 fine unger af Stor cubafinke – så håber jeg bare at kønnene passer nogenlunde.

Skriv et svar