Jeg er den lykkelige ejer af 2,2 shamadrosler – Hvidgumpet Shama – Copsychus malabaricus
Min ældste hun der er fra 2006, NL- 3341 Ambach, havde i 2008 ialt 14 ubefrugtede æg i tre kuld med to forsk. hanner fra hhv. 2003, D-16567 Mühlenbeck og 2007, D-92421 Schwandorf. En ny hun fra D-89551 Königsbronn, klækket 16. juni 2008, blev købt ultimo 2008.
Alle fugle har hele vinteren været adskilte i fire kassebure (1 x 0,6×0,5) m3 med højfrekvente 13 W lysstofrør tændte fra 10-6 timer i perioden okt.-febr. Den ene halvdel af bunden er med bakkesand, den anden med egeblade og jord fra skoven.
Der har hele vinteren, alt efter vejrligt, været adgang til to tilstødende udendørs voliere på (3x1x2½)m3 med bademulighed, hvor der på skift har været een han og een hun i hver voliere, der støder umiddelbart op til hinanden.
Der har vinteren igennem dagligt været fodret 2-3 gange med 5-8 melorm, een gang med een teskefuld udvasket hytteost bestrøet med tagetes- og paprikapulver og Orlux 25% insect paté ad lib. Nekton MSA 2-3 gange ugentlig på panerede melorm. Medio februar ekstra E-vitaminer (Nekton E) i drikkevandet samt dagligt 2-3 friske voksmøllarver og fra medio marts lidt optøede maddiker og buffalo-orm. Senere i avlssæsonen anvendes der også “Zuchtgold” og strandskaller/duegrit.
I sidste avlssæson blev den gamle hun medio april sat i en 10 m2 stor veltilplantet biotopvoliere med to opretstående hule træstammer og et par halvåbne redekasser, samt med et (2x1x½)m3 beskyttet område, 2-3 dage før hannen blev sat ind, men der iagttoges ingen form for kurmageri eller sympati mellem den gamle hun og nogen af hannerne, nærmest tværtimod!
Første æg blev lagt i en rede i en hul træstamme 1. maj og både dette hold og det efterfølgende bestod af fem pæne tykskallede æg.
I år er begge hanner begyndt at synge rigtig godt, når de er ude, og indtage en “kæk” positur med rejst hale og sænkede vinger, medens hunnerne lejlighedsvis begge synger sagte og afdæmpet.
Mine spørgsmål er nu flg.:
A) Har jeg fodret for stærkt i vinterperioden?
B) Er det forkert, at han og hun kan se hinanden i volieren i vinterperioden, hvor de er fysisk adskilte i kasseburene, eller ville det være bedre med begge hanner og begge hunnner ude på samme tid, selv om disse fugle er meget teritorial bevidste?
C) Hvordan opfører såvel hun som han sig, når der er sympati på begge sider af tråden, og de er parate til at blive lukket sammen?
D) HVIS det lykkes at få unger “på pind” i år, skal så både evt. hanner og hunner adskilles enkeltvis, når de er blevet selvstændige efter de er fjernede fra de gamle, der så forhåbentlig er i gang med det næste kuld??!!
Jeg vil blive meget glad for nogle gode råd!
Med venlig hilsen Ove
A: Ja! Det er min klare holdning. Selvom jeg ikke kender til shamaer, så lyder din vinterfoderplan meget omstændig, og jeg vil sige, at mine fugle ikke engang bliver fodret så godt om sommeren. Selvom der er tale om tropiske fugle, så er der jo en grund til at de har en ynglesæson, og det er at der ikke er foder nok til at opfostre unger året rundt.
Mine fugle insektædere får ikke engang levende foder om vinteren. Grundfoderet består af Tovo og frugt.
Det er min overbevisning at det gør en forskel for fuglene, hvis de også fodermæssigt kan mærke at det bliver forår. Hvis kosten er ens over hele sæsonen, kan det vel være svært for dem at koordinere yngleriet.
Men om det er løsning nok, er uvist. Det er tydeligt at der sikkert også skal arbejdes med sammenføringen. Men der kan jeg ikke hjælpe.
A: Jeg må tilslutte mig Esbens holdning, jeg er også overbevist om at din vinterfoderplan er noget for rig på især protein. Jeg giver heller ingen levende foder om vinteren, da der jo ikke er mange at finde i den virkelige verden. Jeg kigger ud af vinduet, og når der begynder at komme dansemyg, og de første sværmere kigger frem, så begynder jeg så småt at fodre op til ynglesæson.
En anden ting jeg lige faldt over er din brug af grit. Tager fuglene noget af dette? Grunden til at jeg spørger er, frugt og insektædende fugle har en meget lidt udviklet kråse. Det har de selvfølgelig fordi den type foder de spiser ikke kræver en masse bearbejdning inden det kommer videre til mavesækken. Det er derimod noget andet med fugle der spiser deres frø hele (duer,høns), da de jo er nød til at have noget der kan knuse de beskyttende skaller et frø er omgivet af. det er her småsten og grit (strandskaller) kommer ind i billedet. Disse bliver brugt til at hjælpe til i “knusefasen” i kråsen.
Se da dette jo slet ikke finder sted i den relativt degenerede kråse hos en frugt og insekt ædene fugl, mener jeg i bedste tilfælde dit brug af grit er spild af penge.
Selvfølgelig vil fuglene kunne få en smule mineraler ud af gritten, men (og nu bevæger jeg mig ud på tynd is) jeg kunne godt frygte at de skarpe kanter og spidser gritten har kunne nå at skade fuglen på turen igennem tarmsystemet. (dette er ikke noget jeg har dokumentation for, men det lyder bestemt muligt i mine ører)
Jeg kan desværre heller ikke hjælpe med sammensætnings forløbet, men skal lige prøve at forhøre mig lidt rundt omkring.
Dennis
For mig at se er det, som omtalt, meget vigtigt at der er variation i de forskellige årstiders foder, som det tidligere er nævnt. Det at have samme lysmængde og fodersammensætning året rundt vil animere fugle til at yngle året rundt, og derfor kommer de ikke ind i den meget aktive periode, som de normalt gør om foråret. Samt at de ikke får den hvileperiode, som de har behov for, for at opbygge kræfter til den kommende ynglesæson.
Hvis man ser på solsortene i naturen sidst på vinteren, tror de fleste, at de alle er døde, når foråret kommer, da de ofte ser meget sølle ud. Men i løbet af ganske kort tid er de helt oppe på mærkerne, når dagene bliver lysere og kvaliteten af foderudbudet øges.
En fuglemand i vores lokale fugleforening, der nok er en af dem, der har haft flest og bedste opdræt indenfor Australske finker, sagde altid, at hans måde at opnå de gode resultater på var ved, at fuglene ikke fik mere end de havde behov for og ofte en lille smule mindre, men samtidig et godt og sundt foder.
Jeg er overbevist om, at ikke alt det foder vi bruger til vores fugle er optimalt. Jeg har f.eks et par gange været udsat for at Tovo universalfoder har været pakket om i sække uden fremstillingsdato, da foderet formentlig har været ved at være for gammelt. En sådan fremgangsmåde anser jeg som tåbelig fra fodersælgeres side. Hvis det kommer der til at fuglene tager skade eller i værste fald dør af foderet forsvinder markedet også for det pågældende foder, da vi ikke som tidligere kan hente indfangede fugle i massevis. Men der er kun os til at stille krav til foderet.
Der er ingen tvivl om, at det ville være en fordel, hvis der indenfor frugt- og insektædende fugle var muligheder for at vælge et godt kvalitetsfoder efter fuglenes og årstidens behov. Indenfor vildtopdræt og brevduer er der langt større valgmuligheder med opdrætsfoder, hvilefoder, fældefoder, mm. der er sammensat med vitaminer og mineraler efter det behov fuglene har på et bestemt tidspunkt. Til frugt- og insektædere findes der kun et foder til hele året og variationen bliver lidt tilfældig efter den enkelte opdrætters ønsker, der måske ikke altid lige passer med fuglenes behov og derfor i sidste ende påvirker det endelige resultat.
En ting der også mangler i det universalfoder, vi køber, er en beskrivelse af, hvad det indeholder. Denne beskrivelse er i næsten alle tilfælde intetsigende.
Jeg har på det sidste forsøgt at undersøge hvilke pesticider frø til vores fugle indeholder. At få dette oplyst har været umuligt og det er hver gang blevet til en sluder for en sladder. Pesticider kan nok ikke helt undgåes, men det var rart at vide om nogle pesticider påvirkede avlsresultatet. Der er ingen kontrol af dette omkring fuglefoder, da de ikke bruges til menneskeføde og derfor er uinteressant for myndighederne. Pesticider er ofte ensbetydende med større udbytte og derfor har de der avler frøet stor interesse i brug af pesticider. Det vil formentlig være lige så svært at få seriøse oplysninger om universalfoder som pesticider.
Omkring levende foder
Meget af det levende foder vi selv opdrætter er fodret meget ensidigt og derfor indeholder det ikke mere end det foderdyrene er fodret med, modsat det vi finder i naturen, hvor foderdyrene har langt større og alsidigt foderudbud og hermed bliver langt sundere som foder.
Hvis vi fremover skal opnå rimelige resultater er der ingen tvivl om at kvaliteten på foderet er alt afgørende, da der ikke er mulighed for at hente friske og upåvirkede fugle fra naturen.
En uhensigtmædsig fodring viser sig ofte efter nogle gerationer.
Dette var mit bud på, hvordan vi muligvis kan gøre det bedre fremover.
Venlig hilsen Bjarne Andersen.