Efter fravær af vævere i mit fuglehold i flere år, så udgjorde kombinationen af tomme volierer og 0.2 + 1.2 sorthovedede vævere på et fuglemarked lidt for stor en fristelse.

De fem fugle kom med hjem i efteråret og placeret i to kassebure, som de de var købt. Jeg var godt klar over, at der med garanti ikke var 4 hunner, men jeg mente, at der burde være en god chance for mindst 2 hunner.

De fik ekstra proteinfoder for at presse eventuelle hanner til at udfarve, men der skete ikke meget. Omkring nytår begyndte en af “hunnerne” fra gruppen på tre styk at se lidt sørgelig ud, og det blev hurtigt værre. Så jeg tog den fra og satte den ind til de to andre. Så var der igen ro resten af vinteren.

De nye to fugle formodede jeg nu var et par, så jeg prøvede at sætte dem alene i en voliere. Den udfarvede han fandt dog aldrig ud af inderrummet og “hunnen” sad få dage efter og sang i ydervolieren… Så det var to hanner alligevel.

Ud på det tidlige forår besluttede jeg mig for hvilken voliere der skulle “ofres”, da jeg udmærket var klar over, hvilken effekt en flok gule ploceus vævere kan have på en tilplantet voliere. Desuden havde jeg kontaktet en bekendt, der havde 3 sorthovede vævere mere, hvor der burde være mindst én og sikkert to hunner. Alle 8 fugle endte i samme voliere. Efter en uges tid havde de alle lært at flyve ind og ud. Der var hurtigt gang i sangen og så snart græsset begyndte at gro, så blev der også bygget reder. Dog gik det i første gang ud over den bambus, der stod i volieren – efter en måned havde den ikke flere blade.

I april og maj blev der bygget flittigt, men det var alle tynde reder. Reder som man uden problemer kunne kigge igennem. Jeg vidste, hvad jeg skulle kigge efter og det var først sidst i maj, at jeg endelig spottede en tætvævet rede, der gav mig håb.

Som tidligere erfaret, så er det sjældent at væverreder bliver gjort helt færdige, hvis ikke hunnen også har tænkt sig, at lægge æg. Der gik heller ikke længe før jeg kunne mærke mindst 2 æg – 26. maj. Jeg tjekkede ikke ægfarve, men da jeg opdrættede dem sidst, lagde de som den eneste væver lysebrune æg. Da jeg opdagede æggene, så jeg, at reden ved siden af også var blevet gjort færdig. To dage senere var der også mindst 2 æg i den rede. Begge reder hænger 20 cm fra hinanden, så det er med sikkerhed den samme han, der har bygget dem.

Cirka 14 dage senere var der unger i den første rede, men jeg kunne kun mærke et æg i den anden. Et tjek nogle dage senere viste unger i begge reder og et æg i den nyeste. Om det hele tiden havde været der eller der er blevet lagt senere, ved jeg ikke. Men unger i to reder var stadig fantastisk, så det gjorde ikke så meget.

For tyve år siden fodrede jeg udelukkende mine væverunger op på melorme, men nu udvidede jeg sortimentet lidt og de fik tilbudt diverse frostfoder. Pinkies som grundfoder tilsat lidt hermetia, voksmøl, fårekyllinger og droner. Jeg havde tidligere givet dem friske droner direkte i tavlerne, men det kunne de ikke finde ud af. ikke engang dem der faldt ud, når jeg brækkede tavlerne over. Men jeg bliver stædigt ved – det er trods alt det billigste foder jeg kan skaffe til dem. De får også opblødt tropeblanding, frugtpaté og æggefoder – sidstnævnte tager de en del af.

Gennem hele redebygningen og indtil nu har jeg dagligt givet dem en håndfuld langt friskt og grønt græs. De bruger stort set ikke andet, og det er mit indtryk, at det er afgørende for at hunner fatter interesse i rederne. Mens der er æg og unger bliver hannen ved med at bygge udenpå rederne og på den måde holder han dem grønne gennem hele forløbet.

Kommer ungerne på pind, så vil jeg tage dem fra så snart de er selvstændige – mest for at styre foderniveauet og tage trykket af, hvis de skulle starte igen, hvilket jeg formoder at de vil, når vi ikke er længere henne på sæsonen.