Kategoriarkiv: Fuglesnak

Opdræt af Blåøret Glansstær

Efteråret 2008 købte jeg et par kønstestede blåøret glansstær. Hele vinteren gik de i et frostfrit fuglehus. I april blev de sat ud i en voliere på ca. 10 m2. Her gik de samme med et par båndet rikse. Jeg havde sat to kasser op. En parakitkasse, af den type man kan købe til nymfeparakitter, og en almindelig stærekasse. Stærekassen blev hurtigt valgt. Jeg havde hentet noget tang på stranden, så kan de selv fange tanglopperne. Det brugt de til redemateriale, sammen med noget græs blev det slæbt ind i kassen. Jeg er ikke redekikker, så jeg var usikker på om der skete noget i kassen. Hver gang jeg kom forbi sad begge fugle ude i volieren. Pludselig så jeg så at en af stærene fløj ind i kassen med orm i næbet. Efter et øjeblik kom den ud igen, nu med en klat i næbet som den smed på jorden langt fra reden. De følgende 3 uger blev der slæbt mange orm ind i kassen, og mange klatter kom retur. Endelig en morgen sad der to små unger oven på kassen. Forældrene fodrede dem de næste 2 uger. Jeg fodrer 2 gange om dagen. Om morgenen giver jeg universalblanding som jeg har most med en halv banan, en halv moden pære som jeg har skåret i tern, og så noget hunde tørfoder (faktisk det billigste de har i ”super spar”) som har stået i blød natten over. Hertil kommer et par håndfulde blandede alm. og kæmpe melorme. Den ene håndfuld smider jeg ind på bunden så de kan samle dem op med det samme. Den anden håndfuld kommer jeg i en bøtte som jeg har boret et lille hul i, så melormene kravler ud i løbet af dagen. Om aftenen får de så en ny omgang melorm, fordelt på samme måde som om morgenen.
Jeg lod ungerne blive hos forældrene, selv om jeg godt kunne se at de begyndte at blive trætte af dem.
Pludselig kunne jeg se at der blev fodret i kassen igen. Alt forløb som første gang. Forældrene jagtede lidt med de to store unger når jeg fodrede, men da de stadig ikke så alvorligt ud fik de lov til at blive sammen.
I slutningen af november satte det ind med frost, så alle 5 blev fanget og sat i vintervolieren. Ungerne blev kønstestet, det var 1,2. Alle 3 blev solgt.
Året i år, startede på samme måde som sidste år, men jeg fik snart et problem. Volieren er lavet med 1×1” tråd. Lige nok til at gråspurvene kan smutte gennem. Det gjorde de ikke sidste år, men i år er det det helt store hit. Hver gang jeg fodrer, sidder over tyve gråspurve klar. Selv om stærene jagter spurvene, får de alligevel snuppet rigtigt mange orm. Super irriterende. Der kom da også kun en unge i første kuld, og andet kuld er lige gået af reden, også kun en unge. Jeg er sikker på at det er mangel på mad der gør det. Det er desværre ikke sådan lige at skifte tråd midt i en yngleperiode, så her er vist et lille vinterprojekt.

Max

Plads og ro giver flere unger!

Skægskadedrossel - han og tre unger

Ovenstående udsagn kan nok sætte gang i en del debat både for og imod, men grundlæggende er der ikke noget at udsætte på det, hvilket jeg vil forsøge at redegøre for herunder.

Med frugt- og insektæderne bliver det tydeligt, at der er forskel på, hvor meget plads de har, hvor mange andre fugle der er i volieren og så mængden af unger, der kommer på pind. Det har også betydning hos andre fuglegrupper, men det er ikke nær så afgørende, som det er med frugt- og insektæderne.

Klik på linket herunder for at læse hele indlægget:

Læs videre Plads og ro giver flere unger!

Spred dine unger – så tidligt som muligt!

Skægskadedrossel - han og tre unger
Skægskadedrossel - han og tre unger

Efter en vellykket avlssæson, så kan der nemt være fyldt op i alle voliererne, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fugleholdere har svært ved at gemme et tomt voliere til de unger, som der kommer i løbet af sæsonen. Det er forståeligt nok, men efter at have oplevet, hvor meget det betyder, at man ikke er presset til at sætte ungerne ind i volierer til andre ynglende par, må jeg alligevel indrømme, at det klart er værd at arbejde for at holde et voliere ledigt hvert år. Faktisk kan man hurtigt få brug for mere end et voliere.

Det er ikke tilfredsstillende for en opdrætter at skulle sætte unger fra ynglende par ind til andre par midt i ynglesæsonen, men de kan ikke blive hos forældrefuglene. Selv den dårlige vane med at lade ungerne blive hos forældrene sidst på sæsonen, kan jeg ikke anbefale. Det har kostet mange gode unger i tidens løb, specielt hanunger.

Så når ungerne er selvstændige, så gælder det om hurtigst muligt at fanget ungerne ind og flyttet dem til et helst tomt voliere. Her kan det hurtigt blive aktuelt at skille ungerne ad, allerede samme sæson, hvis det var tidlige unger. Desuden kan det også give problemer at sætte flere forskellige kuld fra samme par sammen, da aldersforskellen kan resultere i, at de ældste unger er efter de yngste.

Således må fokus være at flytte unger hurtigst muligt fra forældrefuglene, samt hurtigst muligt at få skilt unger igen og fordelt dem på forskellige voliere. Det handler om at fjerne enhver risiko for at unger går til pga kampe mellem rivaliserende fugle, uanset om der er tale om mellem unger eller forældre. Det er for dyrt at miste fugle på den konto, når man nu langt om længe har fået nogle på pind.

Så spred dine fugle – det er også med til at minimere risikoen for sygdomme eller andre ulykker, hvis man ikke har alle ungerne gående i samme voliere. Send evt unger på pension hos andre fugleholdere, hvis du ikke selv har plads, og at de skal gemmes til senere på sæsonen. Pt har jeg selv 6 diademunger og de går i 3 forskellige volierer, og hunnen i et fjerde.

Opskrift på opdræt!

Det er brugerne selv, der skal være med til at udvikle denne blog, så det bliver et værdifuldt redskab til gavn for alle opdrættere af frugt- og insektædere. Der er ikke fokus på lange opdrætsartikler med datoer og alle detaljer. Derimod ser vi helst en kort opskrift på dit opdræt. Kort og godt, hvad gjorde du for, at der kom unger! Hvis det ikke endte med opdræt, vil vi også gerne høre om det.

Så det er bare om at komme til tastaturet! Husk at angive navn, så de andre brugere ved hvem de skriver med!

Men er du nyoprettet, kan du ikke skrive andet end kommentarer. Kontakt admin på esben(a)birdz.dk, hvis du gerne vil have adgang til at skrive indlæg også. Hvis du oplever problemer med din bruger, så skriv endelig også…

Opdrætsstart i ny voliere

Ny voliere med tilhørende fuglehus.Hej

Så ser det også ud til, at der er kommet lidt gang i fuglene her hos mig.
Jeg har efter flytning bygget nyt, – ligesom Esben, dog i mindre målestok 😉
P.t. ruger mine Ædelsangere for første gang, – min Sangtimalier ligger under åben himmel med et par æg i reden, – også første gang, – Mine nyerhvervede flagermuspapegøjer har slæbt et par blade til redekassen, det bliver dog næppe til så meget idet det er en gammel avlshun og en nys udfarvet han der er sat sammen, og jeg ser dem aldrig siddende sammen, – men der er da håb i løbet af den igangværende sommer 🙂

JVE

Så er opdrætsæsonen i gang!

De rødkindede pragttimalier har taget hul på årets ynglesæson.

Midt i april blev reden bygget og søndag den 27. april blev det første æg lagt af de rødkindede pragttimalier.

Der er indkøbt store mængder foder: microorm, melorm, frosne fårekyllinger og ikke mindst voksmøllarver, som jeg er sikker på er med at til sikre sunde unger der kommer på pind rettidigt og stærke.

Når vi nærmer os tiden for at æggene skal klække, så vil jeg bestille yderligere friske maddiker, som jeg tidligere har haft gode resultater med sammen med voksmøl larverne.

Parret gik sammen med 1.1 Sølvnæbbet fløjlstangar, 1.1 Amatyst stær, 1.1 Madagaskarvæver og 1.0 Sorthovedetvæver i en voliere på kun 5 kvadratmeter. Det er ret imponerende at de alligevel havde overskud til at tænke på at bygge rede. Da jeg opdagede at de byggede fik jeg hurtigt de andre fugle flyttet til andre volierer.

Fugleopdræt er et seriøst arbejde – det kræver samarbejde!

Hvis vi som fugleholdere ikke holder sammen, så nytter det ikke at vi er nok så dygtige til at lave unger, for der er rigeligt med inkompetente fugleholdere til at slå fuglene ihjel hurtigere end de kan opdrættes.

Derfor har vi som opdrættere at ansvar for at sikre at unger bliver samlet og fordelt hensigtsmæssigt til opdrættere der er pålidelige og som har bevist deres evner inden for opdræt af de mere krævende spidsnæb.

Solo opdrættere der kører deres eget løb er der ikke plads til, hvis vi virkelig vil redde de små bestande

EE