Kategoriarkiv: Bylbyler

Hvidkindede bylbyl

Taget i Dubai

Så blev det forår for de hvidkindede bylbyl´er.

Jeg har i år 2 par af denne art, og det ene par lod sig ikke vente på forår. Jeg var et smut på ferie i uge 13, og da jeg kom hjem herfra, havde de allerede bygget rede, og lagt 2 æg. Det havde jeg ikke lige satset på, da jeg med vilje ikke havde gjort volieren forårsklar, og havde fjernet alt redemateriale (troede jeg).

Men men de havde fundet lidt, og lå altså nu og rugede. Efter en uges tid var jeg inde og udføre redekontrol, og fandt det ene æg flækket og det andet ubefrugtet, så der var ikke store håb. Men de fik lov at beholde æggene, så de ikke startede op med ny rede osv inden jeg kunne nå at klargøre volieren, samt at jeg fandt det uhensigtsmæssigt med æg nu, hvor der stadig var nattefrost.

Efter yderligere 3 dage lå der æggeskaller i foderskålen og kontrol kunne afsløre et ubefrugtet æg og en lille unge, så nok var ægget flækket, men altså ikke helt beskadiget. I dag er det 2 dage siden at ungen er kommet på pind, så nu er foråret virkelig kommet til Givskud.

/Dennis

 

 

 

 

Sodhovedet bulbul

Sodhovedet bulbul på rede

Jeg var så heldig at få tilbudt et avlspar af sodhovedet bulbul – Pycnonotus aurigaster, til låns her i maj måned, og de kom i starten af juni. De fik en voliere for sig selv, men de virkede ikke specielt interesserede i at yngle, så da jeg fik mine skadedrosler i par igen, så blev bulbuller altså flyttet igen. men heldigvis var jeg kommet af med mine vævere, så der var kommet en anden tom voliere. Her kom de ind sammen med sangtimalieungen fra første kuld.

For en lille uge siden observerede jeg, at hannen sad med sitrende vinger og spillede op til hunnen. Der skete dog ikke mere. Jeg så dem aldrig med redemateriale og jeg kunne ikke se, at de byggede nogen steder, så jeg havde ikke store forventninger. Men i dag, så kunne jeg ikke se parret gennem ruden i mit fuglehus og det plejer jeg, men så så jeg at der lå en i en foderskål helt ude i enden af voliere tæt på lågen. Det så mest ud som om de bare tog solbad, men da jeg kom derud, så lå begge fugle på skålen. Hannen fløj af og jeg kunne se at hunnen rugede. Der kunne lige anes nogle kokostrevler over kanten på skålen. Skålen, som de har brugt, bliver ikke brugt til daglig. Den bliver kun brugt når jeg sætter nye fugle ud i volieren til de lærer at flyve ind i huset til foderet.De er rigtig glade for dronelarver og kan selv pille dem ud af tavlerne uden problemer, så det lover godt for de kommende unger.

En kontrol senere i dag viste hele 4 flotte æg. Så nu er det bare at vente.

Bylbyl

Har fået 2 unger fra den rødøret bylbyl på pind idag. Store flotte unger. Og jeg var ikke klar over, at de rugede.

Har været rundt i buret for, at se om jeg kunne finde reden, der kunne jo være flere unger på vej, men nej, jeg kan ikke finde den.

Så heldig må man da være.

Pl