I dag har jeg netop konstateret 2 æg i den nye rede hos det gamle par.
Ungen fra maj, går stadig hos forældrene og er nok først ved at blive selvstændig. Så snart jeg opdagede at de var ved at bygge rede, satte jeg en kanarierede under, så denne gang burde reden blive hvor den er.
Hvad der har fået de voksne til at ynge igen er uvist – de har haft adgang til en del levende foder, men kun melorm efter at ungen havde nået en vis alder, så det er ikke fordi de er blevet forkælet. De er næsten stoppet med at spise Tovo, men til gengæld er de begyndt at spise en del banan.
Reden er fortrinsvis blevet bygget af kokostrevler og tørt græs.
Så nu håber jeg bare på det tredje æg og at mere end et er befrugtet denne gang.
Hej Esben. Godt med noget initiativ.
Mine rødkindede sad jo helt stille sidste år, og jeg gav deres naboer(skægskadedrosler) skylden. Men selvom jeg har flyttet droslerne er der stadig ikke sket noget, og for 14 dage siden tog jeg en stor beslutning og flyttede dem, de har ellers ikke været fanget de sidste 4 år, så nu håber jeg det kan sætte lidt gang i dem.
mvh Emil
Jeg er helt sikker på at det kan betale sig, hvis fuglene ikke har villet noget. Min plan i år var faktisk at flytte forældrefuglene efter første kuld, for på den måde at sætte gang i tingene igen, men utroligt nok gik de som bekendt i gang af sig selv.
Jeg har tidligere oplevet, at de har forsøgt med kuld nummer 2 og 3 i samme sæson. Altså når der kom sunde unger på pind i første kuld. Men alle de efterfølgende kuld har været ubefrugtede.
Jeg krydser fingre for at at dine fugle kommer igang i år, Emil – vi har brug for ungerne!
Ren nedtur!
Opdagede for nogle dage siden at forældrefuglene sad roligt og stille ved siden af hinanden – hvad de ikke plejer når de yngler – og et tjek understregede mine bange anelser. Reden var tom og det var tydeligt at æggene var trillet ud af reden eller puffet ud, da den ene side var helt åben. Tidligere har parret bygget solide reder i frithængende grene, uden nogen form for understøtning, men de er åbenbart faldet lidt af på den.
Nu har jeg så udnyttet pausen til at få flyttet ungen til volieren ved siden af forældrene, så de kan få lidt mere ro til at gå i gang igen.
De får en chance mere…
Efter at jeg havde flyttet ungen, så fik jeg fat i en del thuja, så volieren fik et lille løft med lidt nyt grønt. Det resulterede i ny aktivitet med redemateriale, men desværre ikke så målbevidst. Det meste blev smidt samme sted, men uden at det på nogen måde blev fastgjort eller formet til en rede. Efter det valgte jeg at flette en slags kurv i thuja og opsætte den hvor de havde samlet redematerialet og så er der vist ikke andet end at krydse fingre for at de prøver en gang mere i år.
Hannen sang sin fine aftensang her til aften – den er en sjælden fornøjelse, da jeg sjældent er i haven så sent uden at jeg forstyre for meget.
Så blev det også til en unge her!
Så lykkedes det endeligt at lave unger på mit par Rødkindede.
Det her par har ellers siddet sammen i 1 ½ år, og har aldrig gjort anstaltninger til noget, men så pludselig i år, efter at være blevet flyttet i ny voliere, så begyndte hannen pludselig at slæbe rundt med nogle kokostrevler.
I starten var det lidt halvhjertet, men så valgte han stedet hvor han ville bygge. Det blev så i toppen af en thuja, på et sted som ikke på nogen måde kunne holde en rede, så jeg skyndte mig at lave en tråd kurv, og fik den sat under hans kokostrevler, og sallerede senere på dagen havde han bygget færdigt. Dog havde han lige glemt at lave en bund i reden, så jeg fik fundet et kanarie rede indlæg frem og puttet det ned i bunden, det lod de sig ikke genere af, og hunnen lagde hurtigt 2 æg.
Disse klækkede begge 2, men da de var 5 dage gamle, havde jeg besøg af en fugleforening, og alle disse mennesker i haven var åbenbart for meget for de rødkindede, så de smed ungerne ud..! Fiasko.!
Nå heldigvis gik de igang igen, denne gang blev der også lagt 2 æg, også denne gang klækkede begge æg og ungerne voksede fint.
Efter ca 15 dage gik de begge på pind, men desværre var den ene af dem ikke helt som den skulle være. Dens ben var ligesom “lamme” og gled ud til siderne når den sad på bunden. Den virkede ellers frisk nok i hovedet, og forældrene fodrede også lystigt på den.
Desværre blev det bare ikke bedre med den lille stakkel så efter 2 dage valgte jeg at aflive den, og sende den til obduktion. Den anden unge derimod har det rigtig godt.
Nu får vi se om de vil igang igen, eller de synes det var nok for i år…