Det er lidt tidligt – vist kan det mærkes, men vi mangler jo stadig en måned endnu før vi kan afvise muligheden for en snestorm eller to.
Men ikke desto mindre, så ville jeg lige tjekke voliererne igennem, for det er jo sket før, at fuglene har fået forårskuller, så det kunne jo være at man fandt en rede eller noget.
Første bur jeg tjekkede var Omei’erne – da de altid plejer at være tidligt ude – og jeg var ikke kommet gennem lågen før en af parret fløj væk fra nærmeste busk ved lågen. Nej vel? Det kunne da ikke passe – men der var godt nok en mørk samling inde i den Thuja. Et hurtigt kig viste 2 æg …
Æg!
De må være tossede! Man tør jo kun håbe på at det ikke tager kræfterne fra de gamle inden vejret tillader små unger.
De er gået på forskellige tørfoderblandinger gennem hele vinteren – er begyndt med Orlux Uni-pate – den er de vilde med over hele linien. Tovo går stadig, men som nr 2. De har ikke set skyggen af levende foder siden september/oktober engang.
Sangtimalierne havde også fine reder klar begge steder – men trods alt ingen æg.
Esben
Hej Esben
Det lyder da som ren luksus, håber det går vel
Bestemt en fugl jeg mangler i mine voliere
Tidlig luksus ja.
Desværre viste en kontrol den 9. marts at der kun var et æg tilbage i reden. Jeg gik rundt i volieren for at søge efter en unge eller æg. Fandt et ødelagt æg, med næsten færdig unge. Kan også være at den har forsøgt at komme ud men gået til undervejs.
Lader ikke til at de ruger videre på det sidste, så regner med at de snart går i gang med at bygge en ny rede. Så kommer vi også lidt længere hen på sæsonen, hvilket passer mig rigtig fint.
Men altid noget at befrugtningen ikke fejler noget.
Hej Esben
Øv.. det havde ellers været fedt med et tidligt hold Omei, men det lyder da til dine Sangtimalier kommer tidligt 😉
Her er det første kuld af Skægmejser ved at være klar til at forlade reden m nogle dage, de ene par Sangtimalier ruger, desværre et udsat sted i en høj Thuja lige op mod vestenvinden, . men vi får se, – som du også skriver er foråret jo kun lige begyndt 😉
Det andet par af Sangtimalierne bygger rede, – jeg har i år 2,2 i samme voliere, – så må vi se hvordan det spænder af 😉
Møller havde sidste ¨år 5,5 i en 50M2 voliere sammen med mange andre arter, og fik 12 unger på pind, og mig bekendt har han på. 2,2 med under i reden, – og stadig 5,5 i samme voliere – et dejligt syn 🙂
Held og lykke med Omeiérne, – håber det lykkes 🙂
John