Hejsa
Vil lige høre om nogen af jer har erfaring med opdræt af mere end eet par Sangtimalier i hver voliere?
F.eks. 2,2 i en veltilplantet voliere på ca. 25 m2.
M.v.h.
John V.
21 tanker om “Sangtimalier, – opdræt i “flok””
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Hej John
Jeg vil jo sige at det vil være en umulighed, det er simpelthen ikke plads nok til, at begge par kan få deres territoriekrav opfyldt.
Men når det er sagt så ved jeg også, at en fugleholder i Horsens har har 2 par i en voliere på ca. den størrelse, og det er her bevist at i hvert fald det ene par vil kunne yngle.
Jeg vil dog stadig påstå at det er en undtagelse, at det her har kunne lade sig gøre. Kan også fortælle historier om 2 par der ikke kunne finde fred til at yngle, bare fordi de gik i volierer ved siden af hinanden. Så det er ikke uden problemer. Enkelte hanner er meget territorie hævdende og slår alt andet ihjel, så jeg tør slet ikke tænke på at sætte en af egen art i samme voliere.
/Dennis
Hej Dennis
Tak for dit indlæg.
Til dit svar vil jeg sige, – at det ofte kan skabe mere ufred at lade 2 par gå ved siden af hinanden, end at lade dem gå sammen 😉
Fugle som Ædelsangere er også medget “stridslystne”, derfor undrede det mig noget, da jeg sidste år have 2 par gående i volierer der støder op til hinanden, at det ene par valgte at bygge rede direkte op ad tråden til den anden voliere med ædelsangere, – der kom unger, og de to par sad på hver sin side af tråden, – uden at gøre tegn til skænderi, og ungerne kom fint på pind.
Parret havde 25 m2. mere at bygge rede på, – men valgte altså den direkte kontakt.
Men jeg tror jeg vil lade det komme an på en prøve, så må vi se hvad det bringer, og holde godt øje med fuglenes adfærd.
Fugleholderen i Horsens har jo også en veltilplantet voliere, og det tror jeg kan være alfa og omega i denne situation, og 2,2 i een voliere ville jo være en drøm 🙂
M.v.h.
John
Hej!
Uanset om det er muligt eller ej, så kan jeg ikke se, at det skulle være nogen drøm. Fuglene vil helt sikkert være mere stressede, end hvis de havde deres territorium alene. Det kan godt være at det kan lade sig gøre at holde dem sammen, men de vil helt sikkert ikke yngle begge to, når volieren ikke er større.
Selv hvis et af parrene skulle yngle, så vil udbyttet helt sikkert blive mindre og vil det være nogen gevinst bare at have to par sammen, hvis de ikke yngler? Det er spild af fugle efter min mening. Hvis det er for at skabe mere liv, så kan man bare sørge for at de får et stort kuld unger tidligt og så lade dem blive i volieren. Det vil være mere hensigtsmæssigt.
Angående nabovolieren, så vil jeg heller ikke anbefale det, hvis det kan undgås. De skal helst ikke kunne se hinanden, men blot høre hinanden. På den måde er deres territorium ikke truet, men de slapper heller ikke for meget af. Mine pragttimalier sang meget om kap sidste sæson, men de kunne ikke se hinanden – heller ikke i inderrummet, og jeg havde ikke indtryk af, at det generede dem det mindste.
Det ville være fint, hvis du kunne bevise at det godt kan lade sig gøre, men jeg tror ikke på det, og jeg kan ikke se grunden til det, når vi ved, at det fungerer bedst parvis, og de derved kan lave en del unger. Hvorfor så “spilde” i hvert fald ét par i et helt år, når det kan yngle i en anden voliere?
Jeg er selv glad for at mine sangtimalier ikke skal dele voliere med brillefuglene i år. De får den helt for dem selv – ganske som alle mine andre fugle.
Hej Esben
Tak for dit svar, og jeg vil da sige at jeg også er meget skeptisk, men denne påstand:
“når vi ved, at det fungerer bedst parvis”
kan jo godt give en gammel fuglemand et smil om læben, man skal lytte til gode råd, men ikke være tage alt gammelt snak for givet, – det er jo noget der er meldt ud af mange gennem tiden, – også hvad andre fuglearter angår.
Det modsatte er jo også bevist mere end een gang, – det der er det afgørende er psyken på de fugle man sætter sammen, – er det stærkt teritoriale individer vil det naturligvis kunne gå helt galt, – men det modsate kan også ske.
Eksempelvis har jeg erfaret at nogle sydlandske opdrættere har flere par Hjelmvagtler gående i samm voliere, – hvor de yngler! – andre steder er det beskrevet at de absolut kun kan gå parvis i ynglesæsonen….
I en hønsegård kan man jo iflg. forskellige udtalelser heller ikke ahve mere end een hane, – det er jo også en sandhed med modifikationer, idet der sagtens kan gå flere haner i en hønseflok, blot de er opfostret sammen.
Nå, men hvor om alting er, så tror jeg at jeg vil slå koldt vand i blodet, og erkende at jeg ikke har de store forhold, og derfor må “nøjes” med at beholde det ene par, – det ville jo være træls at se det gå galt, og når man ikke er hjemme hver dag kan man jo ikke være på vagt hele tiden 🙂
Har nogen evt. haft en ekstra hun gående sammen med et par ? –
Det ender jo nok med at jeg skiller med af med en hun….
M.v.h.
John
Hej John!
Du har ret – til en vis udstrækning. Man skal ikke altid lade sig styre af gamle “stensikre” råd.
Men når det så er sagt, så har der mig bekendt, aldrig været et tilfælde hvor territoriehævdende monogame fuglearter har ynglet bedre med flere par i én voliere. I hvert fald på mindre volierer på under 50 m2.
Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, men der er ingen fordel ved det. Uanset deres psyke. Det kan faktisk kun blive værre.
Mvh Esben
Hej Esben
Nu er sætningen “ynglet bedre” jo noget man kan tage op til diskussion, – bedre, – er det flere unger/flere kuld? – hvis ja, er det ikke for mit vedkommende et spørgsmål om at få mange unger/kuld, men at have en voliere jeg kan nyde med flere arter der kan leve i fordragelighed, – naturligvis gerne med afkom til følge, men mængden af unger er ikke et must, men en bonus hvis det skulle ske.
En voliere med eet par i hver, – og så i rækker med den ene ved siden af den anden som man ser typiske parakitvolierer, siger mig ikke noget, – der skal være liv, – en god men moderat beplantning, – og så kommer reten af sig selv med god og alsidig fodring, – også selv om der er flere arter sammen, – blot skal der være skjulesteder og rimelige redemuligheder for alle, – og ikke mindt et godt og alsidigt foder!
Skægmejer og Sangtimalier kan også have lidt indbyrdes “stridigheder” – men ikke mere end at Hr. Sangtimalie kan sidde og kigge ind til mejserne i reden medens fruen ruger, – uden at der kommer noget grimt ud af det, – og samtidig kan ædelsangerne opfostre unger 2-3 meter der fra, -altså ca. 3 meter mellem de tre reder, – og alle passer deres afkom perfekt, – uden at strides alvorligt.
Eksempelvis har jeg oplevet at der i in forholdsvis lille voliere har været unger af Sangtimalie, Skægmejser, Ædelsanger og Rød kardinal, hvor alle har opfostret unger, – skægmejserne endog flere kuld, – uden problemer!
Snakken om kun at have eet par i hver voliere, forstår jeg naturligvis godt kan have sin rigtighed, – og det er da også at foretrække, – hvis man kun har fugle for at se hvor mange unger man kan stille med på en sæson – – men jeg har dem altså for såvel hyggens, sangens og hobbyens skyld, – unger er kun et ekstra bonus, – og ser fuglene ud til at trives, og der kommer et par unger i ny og næ, har jeg ikke noget at klage over, – seriøse opdrættere er ikke kun dem der tillægger mange unger og kuld, – men dem der holder fuglene på forsvarlig vis, – fodrer godt og stadig tilfører arterne efterkommere.
Jeg får mange timer til at gå i stolen foran volieren i sommermånederne 🙂
hvor jeg kan sidde og nyde det, alt imens jeg fraskriver mig den “dårlige samvittighed” med få kuld, – for det klarer I andre jo så, men tænk lige over hvad I så går glip af….
mangfoldigheden!
M.v.h.
John
“… stadig tilfører arterne efterkommere.”
Lige præcis – uanset vinkel er det, det vigtigste, hvis man vil kalde sig selv seriøs. Men der skal også helst laves flere end man selv forbruger. Ellers må man holde nogle andre fugle.
I din store voliere kan der sagtens gå flere arter – men det vil ikke gavne noget med flere af de samme. Så hellere en ny art. Jeg foretrækker blot at vide, hvilke fugle der spiser hvad, og det kan jeg kun styre tilfredsstillende med få/et par i hver voliere.
Mangfoldigheden sidder i voliererne – ganske som hos dig – de behøver jo ikke gå sammen…
Hej Esben
Tror alligevel vi trods lidt nuancer er ret enige når det kommer til stykket 🙂
M.v.h.
John
hej igen…
Men denne form for udtalerser “Ellers må man holde nogle andre fugle”.
– er nok lidt i kanten af at være enevidende…. 😉
Sov godt !- og gratulerer med den ille ny 🙂
M.v.h.
John
Nu vil jeg også være med i dikussionen.
Jeg er enig med jer begge 2 langt hen af vejen, lige som i jo er indbyrdes, men jeg er bestemt ikke vild med udtalelsen om at det ikke er for ungerne, at man holder fuglene.
Det er nu engang den eneste berettigelse for at holde fugle i fangenskab. For hvis ikke vi forsøger at yngle med vores fugle, så kan vi ikke påråbe os titlen af at være bevarende, og hvis ikke vi bevarer så forbruger vi…..
Og det er der ingen fremtid i, for hvis ikke vi er i stand til at opdrætte flere fugle, end dem vi sættter til, så er der kun 2 muligheder tilbage, den ene at hente flere i naturen, og det kan jo ikke siges at være bevarende, den anden er at undlade at holde disse arter, og det er nok den vej det går, men ikke nødvendigvis målet.
For at komme tilbage til starten, så er jeg helt enig i at fuglene også holdes for anden grund end opdræt, og der er da også mange grunde til at jeg holder fugle, men den primære er og bliver opdræt..
Jeg ved godt det er lidt uartigt, at fokusere mit indlæg på en enkelt sætning, men så lige muligheden for at sparke bolden tilbage på banen, så vi kan få gang i lidt diskussion, når nu der ikke er så meget ved fuglene, at få tiden til at gå med.
/Dennis
Hej Dennis
Naturligvis skal vi opdrætte de fugle vi har for artens videreførelse, – MEN! det bør efter min opfattelse (hobby) ikke være tale om et ræs hvor det drejer sig om største kuldstørrelse osv.
– så er det vi kalder hobby gået fløjten, – og det er i stedet decideret fuglehold med avl som mål,(fabrikation) – og ikke hold af fugle for hobbyéns skyld, med opdræt som et ekstra + der gør det hele spændende.
Jeg kan ikke undlade i mine tanker at komme ind på Gråpapegøjerne, der laver man også AVL i flere sydlige lande, – en kubikmeter med 1,1 grå, – foder og vand i den ene ende og en redkasse i den anden ende, – æggene tages fra til rugemaskinen, – og det næste hold bliver lagt!
En meget effektiv måde at “bidrage” til fugleartens overlevelse, – men hobby kan man vel næppe kalde det…
Sådan håber jeg aldrig det vil gå med frugt- og insektædere….
M.v.h.
John
Davs med jer,
Nu er det nok ikke mit område specielt med disse her, men jeg var ved en der holdt den sølvøret solfugl (ja i ved hvilken jeg mener) og de gik op og ned af hinanden i 3 ud af 4 trådvoliere, og der var ingen tvivl om de ynglede – så hvor stor betydning det har de kan se hinanden ved jeg ikke ?
Næsten det samme har jeg oplevet med Kardinaler gå over forhinanden, og givet stor succes
Til Johns han håber ikke at det bliver med frugt og insekt ædere som med Gråpap, ja både og, de grå var for pengenes skyld og har altid været – men jeg kunne da bestemt ikke se at der kom lidt skub i opdrættet af nogen frugt ædere – jeg læser tit om så har den og den fugl haft 10 æg 8 bef og en ung på pind osv osv – det er jo ikke vejen frem ved lagt de fleste fugle.
Nu er det ikke specielt solfuglen (timalie eller hvad den bliver kaldt i dag) jeg som sådan tænker på, men mange af de andre arter.
Hvis problemet er stort med at lave Omei’er eller rødkindet pragt, jamen hvorfor ikke som opdrætter så tage det sidste skridt og opmade måske halv delen, det er og bliver jeres sidste chance – ihvertfalde efter min mening.
Hej Jannick
Ja se, det var jo en spændende oplysning, – egntlig maner den jo alle påstande om det “umulige” i at have flere par gående op ad hinanden til jorden! Så hvis du skulle kunne komme i tanker om hvem opdrætteren er, ville jeg være meget glad for en mailadresse/link så vi kunne forsøge at få nogle oplysninger frem om den form for opdræt, og er det muligt giver det jo helt andre perspektiver, – f.eks. flere volierer med samme art i hver, – den slags kunne give mulighed for specialisering i bestemte arter for dem der virkelig brænder for at arbejde med en bestemt art, uden at have 40 tdr. land til rådighed 😉
Så Janninck, send mig/os lige nogle oplysninger hvis du kan finde ud af opdrætterens mail adresse, hjemmeside eller evt. tlf.
M.v.h.
John
Nu var der jo ingen der snakkede mængde, for det går jo sjældent sådan vildt godt med de arter vi holder. Men hvis vi som Esben skriver, bare kan bidrage med flere fugle end dem vi slår ihjel. Så går det i den rigtige retning, og det må være målet.
Nu til ideen om at håndopmade ungerne: Det er mig ikke helt fjernt at gøre, det er bare ikke vildt nemt, når man også skal passe et job ved siden af. Men det er ikke umuligt at gøre med denne type fugle, og efter importstoppet er der blevet langt flere der forsøger sig med det, og også med succes.
Har lige hørt at Rotterdam zoo sidste år lavede en hel dynge (mener det var 19 stk, Eddie du skal være velkommen til at rette), der var opmadet hovedsageligt på tofu. Det synes jeg er en spændende oplysning, da det er en mulighed for at give udprægede frugtædere et proteinfoder, uden at de får store mængder jern på samme tid.
Dette viser også at der gøres flere forsøg idag, for at få lidt flere unger på pind, så vi har noget at arbejde med.
Jeg tror stadig ikke på at man får et optimalt udbytte ud af mange par af samme art ved siden af hinanden. Det kræver i hvert fald en masse barriere, så de ikke sidder og bruger tid på hinanden i stedet for at bruge tid på at opforstre sine egne unger.
Jeg vil gerne høre lidt mere om forholdene hos denne opdrætter, vil gerne høre lidt om barrierer og voliere størrelse.
/Dennis
Volierene var vel noget a la 3×4 meter +- hver, der var plantet lidt her og der, der var nogen planter, men man kunne se hele vejen ned gennem de 4 voliere uden problem.
De gik alle sammen med flere forskellige fugle
Spændende at se, men nu er jeg nok mest tilhænger af voliere med et par i hver – men det så da ud til at det kunne lade sig gøre
Har også set flere arter solfugle gå nær hinanden hvor de kunne se hinanden hvor der blev ynglet
Åbner lige denne tråd igen.
Kan, kan ikke? Er vel det rette spørgsmål.
Men svaret er måske ikke så simpelt, eller er det ?
A/ lige nettop på territoriekravet har vi måske den største forskel på de fugle vi arbejder med i dag ( opdrættet ) frem for den gang hvor det stort set kun var vildtfanget fugle der sad rundt omkring. Hvorfor kunne jeg “næsten” ikke ha 3 par af samme art i mine voliere da de var vildtfanget når jeg få år efter uden nogen problemer kan ha 8 par ( 2,2 vildtfanget plus unger ) i det samme anlæg ? Tænk tilbage på hvor terrorielle græsparkitterne var for 30-40 år siden, ikke bare over for artsfælder men også over for de andre arter i slægten. I dag kan man have flere par i samme voliere uden problemer.
B/ Når det er sagt så er sangtimalie nok ikke lige den mest oplagte fugl at øve sig med i frugt og insektæder verdenen, da den i mine øjne har et par, lad os kalde det skavanker. I forhold til det at holde den sammen med andre fugle uanset om det er artsfælder eller ej. Nogle individer er rederøvere ( æg, unger ) ikke alle men der er nok ca 50 % risiko for at lige nettop den fugl man har er det. Det gør at man skal kende sine fugle lige nettop på det punkt inden man overhovedet kan sætte dem sammen med andre fugle. Dernæst er de lidt hidsige og kan også der skabe problemer.
C/ Faktisk ville jeg sige at den alm. solfugl er den mindst egnede af grupperne liothrix/minla. Ville måske næsten tro at til f.eks blåvinget minla ville det være en fordel at lave et anlæg alla det man ser papegøjefolk har, med en stor fælles voliere om vinteren, og så mindre voliere de kan søge fred i, når det er yngletid, med eller uden lukket dør ud til fællesvolieren.
D/ Men vigtist af alt måske at altid huske på, at der er individerne som bare ikke kan sammen. Havde engang 2 fugle af en art som normalt var flokfugle, men allerede i kasse på vej hjem med dem sloges de som hund og kat og selv om der var 25 artsfæller i volieren og jeg prøvede flere gange at sætte dem sammen, så var resultatet det samme hver gang. Så efter
ca. 1 1/2 år blev den ene afhændet. De kunne bare ikke døje synet af hinanden. Der var ingen problemer med nogen af de andre fugle.
Hejsa
Tak for dit indlæg AA ?
Jeg tror at man skal tage alle røverhistorier om Sangtimalien som
ægrøver med et gran salt, – jeg har gennem tiderne haft mage forskellige par, – og kun een enkelt gang haft mistanke om et par det udøvede denne praksis, – nturligvis kan man være uheldig, men jeg tror ikke det er 50% som her skrevet, – måske nærmere 10%.
At fugle vi havde i starten som importerede skulle være vanskeligere at sammensætte i fællesvolierer vil jeg gerne tilslutte mig, – det er jo en af fordelene ved at vi i dag selv kan opdrætte en lang række spændende fugle.
Voliereanlægget vil jeg dog mene har den største betydning, – for nogle år siden havde langt de fleste fugleholdere jo rækker af mindre volierer som vi kender det fra parakitterne, – f.eks. enkelt volierer på helt ned til 60 cm. i bredden og 2 – 3 m. lange, i sådanne volierer ville jeg heller ikke turde sætte 2,2 sangtimlier indi håb pm opdræt, men i dag hvor mange af os har droppet enkeltvoliererne til fordel for selskabsvolier som man før kendt det til pragtfinker, – blot i større målestok og udendørs, – her ville jeg ikke være så nervøs – dog med forbehold for hvad man ellers har gående i samme voliere.
Men individer er jo forskellige, – så det må altid prøves inden man kan sige om det kan lade sig gøre, – hos nogen går det fint med 2,2 i samme voliere, – hos andre går det ikke, – efter min overbevisning skal man her skele en del til volierestørrelse, beplantning, redemuligheder osv.
Hej alle
Ja, – så er vi kommet ind i det nye år, – og jeg sidder lige og læser dette emne igen – men er stadig af den overbevisning at det skal prøves!
For at gøre det komplet “umulige” forsøg, – sidder der nu 4,4 Sangtimalier i samme voliere, udledet af erfaringer fra udlandet, hvor man siger at der skal være moin. 3.3 for at undgå slagsmål – så må foråret vise hvad der sker, jeg kan jo ikke konkludere noget som helst i vintermånederne.
Når I så hører om den virkelige sammensætning i volieren for 2013, vil I nok ryste lidt på lokkerne (de der har nogen) 🙂 – men mere om det når vi når til sommeren, vi skal jo ikke have spolerer jeres gode humør 🙂 🙂
Jeg er klar over at det er et forsøg, – mislykkes det totalt, – har jeg og andre lært det, – kommer der lidt unger er “missionen” for mit vedkommende fuldført, og jeg har en voliere fuld af liv at kigge på 🙂
Skulle det ende som “de kloge” spår, er der nok noget jeg skal have sorteret i løbet af sommeren….
Håber I alle må få en god sæson i 2013
M.v.h.
John
Hej igen
Lige et input til denne tråd, – idet jeg ser udfaldet som ret spændende, – jeg har ikke sat 2,2 Sangtimalier sammen,- MEN4,4 ! – og det ser godt ud hidtil – så lad os se når vi når Sct. Hans som jeg er “dommedag” iflg. jer der mener det er dødsdømt, – desværre bygger alle indlæg på formodninger og antagelser, -ikke på noget konkret, – men det vil så vise sig her 😉
Men min sammensætning for 2013 kan følges under tråden “forår 2013”
Rigtig god sæson til jer alle 🙂
John
Hej alle
Desværre gik sortseernes spådomme denne gang i opfyldelse her hos mig, – men dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, – men her hos mig var der tilsyneladende lige lidt nok plads og lofthøjde…
MEN! kære venner, – klap nu ikke for meget på lårene af grin, – vi var to fugleholdere om at gøre forsøget, jeg med mine 35 m2. og lofthøjde på 2,20 m. og følgende fugle hvor det så ikke lykkedes:
4,4 Sangtimalie
3,3 Kikuiu
1,1 Skægmejse (3 unger)
1,1 Grå Ædelsanger (ungfugle)
– som nævnt var det ikke nogen succes her…
Anden fugleholder:
50 m2. – 3 meter til loft!
med følgende fugle:
3,3 sangtimalier – (i skrivende stund 2. kuld på pind)
1,1 Spætmejse (hidtil 7 unger på pind i eet kuld)
4,4 Skægmejser (hidtil 3 kuld på pind)
1,1 Dværgvagtel
1,1 Paluvan fasan
1,1 Topmejse
1,1 Shama Drossel (lægger på pt. på æg)
Begge volierer er godt tilplantede, omens min er mere tæt end den hvor det lykkedes.
Så tillykke til min fugleven – godt gået – og så med 3,3 sangtimalier sammen, – det KAN jo ikke lade sig gøre 😉
NB: –
Vedr. Kikuiu, – så er der faktisk oplysninger fra Hollandsk opdrætter, der siger at de yngler bedst i flok… – men det er jo rart selv at blive overbevist hvis det modsatte skulle være tilfældet 😉
Pøj – pøj med opdrættet, håber I får mere held med jer 😉
M.v.h.
John
Hej John
Det er da dejligt at høre at det lykkedes med unger på pind hos Niels.
Men kan du ikke lige gøre mig klogere på sagen, er det 2 forskellige par der har unger på pind, eller er det det dominerende par der yngler?
Angående Kikuyu, så fortalte jeg dig bare hvad Kaj, der har holdt 6-8 stk sammen, men der er det altså stadig kun et par der yngler.
Mvh Dennis