Liocichla phoenicea
En dejlig fugl, der trods sin solsortestørrelse, har et meget roligt gemyt.
Herunder lidt indsamlet fakta om denne pragtimalie.
Der kan læses mere på dette link: http://www.birdforum.net/opus/Liocichla_phoenicea
Deres sang kan høres på dette link: http://www.xeno-canto.org/XCspeciesprofiles.php?species_nr2=9939.00
Fodererfaringer hos Esben Elmer
Under opdrættet havde mine fugle i drivhuset adgang til følgende foder: Tovo universal blanding (lavt indhold af jern), frugtpaté (minder om universalfoder), melorm, syltetøj, ren honning, tør tropeblanding, diverse andre færdige foderblandinger (pellets og insektfoder osv.). Derudover har de altid adgang til banan, appelsin, og æble/pærer – skifter lidt efter årstiden. Jeg forsøger at holde konstant gang i en stor bananflue kultur, men jeg har ikke indtryk af at fuglene viser interesse for dem. Selvom jeg sjældent ser de rødkindede spise, så ved jeg, at de tager en del frugt, specielt banan, men at de også går efter ormene – lige meget hvilken størrelse og art. De lader faktisk til helst at ville spise melorm, så de skal ikke have valget, men de skal tvinges til at tage maddikerne eller andet i stedet. Af foderblandinger er jeg under indtryk af, at de kun tager Tovo’en og min frugtpaté, men den spiser de også en del af.
Hos mit andet par der gik alene i en voliere på 12 x 2.5 meter, blev de to unger foderet op med voksmøllarver – de fik 10-15 stk. om dagen og derudover havde de adgang til alle de maddiker de ville tage. Parret var meget glade for voksmøllarverne og det er mit klare indtryk, at larverne var årsagen til at jeg fik to så fine unger på pind i samme kuld. De er meget rige på protein – flere krybdyr må maks. få en til to larver om dagen!
2008 – årets erfaringer
Det kræver ikke så meget at få unger på pind af de rødkindede. Det vigtigste er at de går alene og har udbegrænset adgang til et animalsk grundfoder – helst levende, men frosne insekter kan også bruges, hvis blot der suppleres med noget levende samtidigt. Jeg har både brugt maddiker og microorm som grundfoder, og så dagligt suppleret med levende voksmøl og optøede fårekyllinger. Til årets sidste unge har jeg været tvunget til at bruge frosne maddiker til grundfoder, og så har jeg suppleret med hvide melorm (velfodrede) og voksmøl. Når jeg giver voksmøl, så giver jeg aldrig mere end 10 stk, ofte kun 4-5 stykker, da forældrefuglene blot spiser dem, hvis der er rigeligt, men er der få så går de til ungerne.
Når der er unger, så der det mit klare indtryk, at der ikke bliver spist meget andet end de levende foder. Tovo og æggefoder er stort set urørt.
Esben Elmer
Fodring af Rødkindet pragttimalie (vedligehold), af DHJ
Jeg giver mit par Tovo universalfoder efter ædelyst. Derudover har de altid minimum en slags frugt til rådighed. Desuden får de hver dag ca.10 melorme eller tilsvarende andet levende foder (buffaloorm, fårekyllinger, møl, maddiker el. myreæg).
Med jævne mellemrum blander jeg noget hytteost i lidt Tovo, og giver dem det sammen med et vitamin/mineral produkt (Korvimin ZVT).
Dennis Hein Jensen
Kønsforskel
Der er sikker og ret tydelig kønsforskel på Rødkindet pragttimalie, hvis man har mulighed for at se deres underhale på tæt hold. Det er også tydeligt hos unger efter at halen er fuldt udvokset.
En tanke om “Rødkindet Pragttimalie”