Melorm til grå kardinaler

kardinal

Jeg er så heldig at have 2-3 små unger af Grå kardinaler i reden. Fra sangtimalierne ved jeg, at kun hvide melorm duer som supplement til deres andet levende foder.

Jeg tænker også, det er optimalt kun at fodre med hvide melorm, men er der nogen der ved, om de mørkere også skal helt undgåes ved Kardinaler (og bylbyler for den sags skyld), så der ikke kommer u-levedygtige unger?

Udover melorm får de frosne pinkies, voksmøllarver og hvad de ellers kan finde i volieren. (Og  tørt og spiret frøblanding, æggefoder og tovo)

Mvh Jesper

2 tanker om “Melorm til grå kardinaler”

  1. Hej

    Det store problem med melormene er den store kitin mængde der er i deres exoskelet. Kitin er et svært nedbrydeligt protein stof, der nemt kan give en form for forstoppelse i tarmene hos de lille kræ, som endnu ikke har udviklet tilstrækkelige mængder enzymer til at nedbryde de store mængder, de får hvis vi kun fodrer med “brune” orm.
    De hvide orm har lige skiftet ham, og deres exoskelet er endnu ikke hærdet, hvilket betyder at proteinbindingerne ikke er så komplekse, derfor kan ungerne lettere fordøje disse frem for de brune.

    Jeg ville ikke forsøge at give mine Kardinale de brune orm i ret stor udstrækning, mens de har unger. Hvis du giver alt det andet du skriver, så burde det ikke være noget problem at fodre ungerne op.

    mvh Dennis

  2. Hej Jesper!

    Dennis har fuldstændig ret, så længe du kører med den fine foderplan er der ingen problemer. Vi må hele tiden give dem det bedste, så kan vi undgå fuldhærdede melorm mens unger er små, så skal vi det. Men når de er ved at gå af reden og derefter tager de ikke skade af nogle enkelte – jævnt stigende over en periode.

    Jeg har dog tidligere fodret diademer op udelukkende på melorm. De havde også plads nok – næsten 20 m2, så de kunne sikkert fange andet også. Men jeg vil aldrig turde prøve det igen…

Skriv et svar