Efter en vellykket avlssæson, så kan der nemt være fyldt op i alle voliererne, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fugleholdere har svært ved at gemme et tomt voliere til de unger, som der kommer i løbet af sæsonen. Det er forståeligt nok, men efter at have oplevet, hvor meget det betyder, at man ikke er presset til at sætte ungerne ind i volierer til andre ynglende par, må jeg alligevel indrømme, at det klart er værd at arbejde for at holde et voliere ledigt hvert år. Faktisk kan man hurtigt få brug for mere end et voliere.

Det er ikke tilfredsstillende for en opdrætter at skulle sætte unger fra ynglende par ind til andre par midt i ynglesæsonen, men de kan ikke blive hos forældrefuglene. Selv den dårlige vane med at lade ungerne blive hos forældrene sidst på sæsonen, kan jeg ikke anbefale. Det har kostet mange gode unger i tidens løb, specielt hanunger.

Så når ungerne er selvstændige, så gælder det om hurtigst muligt at fanget ungerne ind og flyttet dem til et helst tomt voliere. Her kan det hurtigt blive aktuelt at skille ungerne ad, allerede samme sæson, hvis det var tidlige unger. Desuden kan det også give problemer at sætte flere forskellige kuld fra samme par sammen, da aldersforskellen kan resultere i, at de ældste unger er efter de yngste.

Således må fokus være at flytte unger hurtigst muligt fra forældrefuglene, samt hurtigst muligt at få skilt unger igen og fordelt dem på forskellige voliere. Det handler om at fjerne enhver risiko for at unger går til pga kampe mellem rivaliserende fugle, uanset om der er tale om mellem unger eller forældre. Det er for dyrt at miste fugle på den konto, når man nu langt om længe har fået nogle på pind.

Så spred dine fugle – det er også med til at minimere risikoen for sygdomme eller andre ulykker, hvis man ikke har alle ungerne gående i samme voliere. Send evt unger på pension hos andre fugleholdere, hvis du ikke selv har plads, og at de skal gemmes til senere på sæsonen. Pt har jeg selv 6 diademunger og de går i 3 forskellige volierer, og hunnen i et fjerde.