Sæson 2012

SangtimalieSå står foråret så småt for døren og det varer nok ikke længe før, at der kommer gang i fuglene. Personligt sker der ikke meget her endnu, men de har overrasket før, så jeg håber bare, at de venter lidt med at blive for seriøse.

Jeg håber, at vi vil se nogle nye arter på bloggen i år, ganske som sidste år. Hvis ikke med opdræt, så i det mindst med lidt beskrivelser af de spæde forsøg på opdræt. Med de kendte arter må vi bare håbe på lidt flere indlæg med positive indlæg om en masse unger for  det er vist ved at være på tide med en rigtig god sæson…

Som noget nyt kan nævnes Medlemsgalleriet som skulle gøre det muligt for alle med øgede rettigheder, selv at lægge billeder i galleriet og tilføje informationer til billederne. Hvis folk har problemer med dette eller ikke har adgang, ret endelig henvendelse, så vi kan få det til at virke efter hensigten.

Med ønsker om en god sæson i volierene og på bloggen!

Esben

En tanke om “Sæson 2012”

  1. Så kom der forår i volierene – diademerne har allerede bygget rede, men jeg håber, at de venter lidt endnu.
    Skadedroslerne flyver med strå, og det ser ud til at de vil forsøge et nyt sted i år, så jeg har opsat en kurverede, hvor de havde samlet lidt strå.
    Årets nyerhvervelse – de store Cubafinker – kom i voliere for 3 dagen siden og reden blev bygget i går – heldigvis indenfor, så det ser spændende ud.

    Er der nogen som har nogle gode idéer/opskrifter på at få fuglene boostet med vitaminer, så de er klar til æglægning og yngletid. Det med at dyppe melorm i flydende midler – bruger I det? Tænker at det ville være den sikreste måde at få det i dem. Mine egne blandinger bliver sjældent spist til at starte med.

Skriv et svar