Godt nok ligger vores hus i et lunt hul, men det burde vel ikke betyde, at de alle sammen starter så tidligt…
I weekenden begyndte Skægskadedroslerne at fore den gamle kurverede, der har været brugt hver gang i de foregående år. Det lod til at både hannen og hunnen deltog. De er ret stille af sig, så det er ikke muligt at høre om de er ved at komme helt i stemning, men det ville nu være fint, hvis de ventede lidt med at ligge æg.
Den eneste ændring, som jeg har foretaget, er at jeg har givet dem lidt Brun Claus med honning, for at se om de ville tage det – hvilket de gerne vil. Stadig sammen med Tovo. Den Røde Claus er de ikke meget for, men jeg tror, at det er fordi den for fin til dem.De har ikke fået levende foder siden november måned, da frosten satte ind.
Esben