Jeg var så heldig at få tilbudt et avlspar af sodhovedet bulbul – Pycnonotus aurigaster, til låns her i maj måned, og de kom i starten af juni. De fik en voliere for sig selv, men de virkede ikke specielt interesserede i at yngle, så da jeg fik mine skadedrosler i par igen, så blev bulbuller altså flyttet igen. men heldigvis var jeg kommet af med mine vævere, så der var kommet en anden tom voliere. Her kom de ind sammen med sangtimalieungen fra første kuld.
For en lille uge siden observerede jeg, at hannen sad med sitrende vinger og spillede op til hunnen. Der skete dog ikke mere. Jeg så dem aldrig med redemateriale og jeg kunne ikke se, at de byggede nogen steder, så jeg havde ikke store forventninger. Men i dag, så kunne jeg ikke se parret gennem ruden i mit fuglehus og det plejer jeg, men så så jeg at der lå en i en foderskål helt ude i enden af voliere tæt på lågen. Det så mest ud som om de bare tog solbad, men da jeg kom derud, så lå begge fugle på skålen. Hannen fløj af og jeg kunne se at hunnen rugede. Der kunne lige anes nogle kokostrevler over kanten på skålen. Skålen, som de har brugt, bliver ikke brugt til daglig. Den bliver kun brugt når jeg sætter nye fugle ud i volieren til de lærer at flyve ind i huset til foderet.De er rigtig glade for dronelarver og kan selv pille dem ud af tavlerne uden problemer, så det lover godt for de kommende unger.
En kontrol senere i dag viste hele 4 flotte æg. Så nu er det bare at vente.
Ubefrugtede æg…
I dag fjernede jeg æggene. Der var tre styk tilbage – jeg ved ikke, hvad der var sket med det fjerde æg, men det forsvandt ret tidligt under rugningen. Deres rede var heller ikke så godt bygget. Idet der ingen bund var i reden, så æggene lå direkte på bunden af skålen.
Nu har jeg lagt en bund til kanarier nederst i skålen og sænket deres egen rede ned ovenpå, så hvis de nu vælger den igen, så er den god nok.
Avlspar?
Parret gik ret hurtigt i gang i igen, og allerede i går var der 4 æg i samme rede igen. Problemet var bare at tre dage før var der ingen æg…
Så der skal vist lige laves en DNA test – træls! Men forklare måske hvorfor de som regel begge to lå på reden samtidigt.
Hej Esben
Hvordan går med de Sodhovedet?
– har du fået dem testet?
M.v.h.
John