De rødkindede pragttimalier har taget hul på årets ynglesæson.
Midt i april blev reden bygget og søndag den 27. april blev det første æg lagt af de rødkindede pragttimalier.
Der er indkøbt store mængder foder: microorm, melorm, frosne fårekyllinger og ikke mindst voksmøllarver, som jeg er sikker på er med at til sikre sunde unger der kommer på pind rettidigt og stærke.
Når vi nærmer os tiden for at æggene skal klække, så vil jeg bestille yderligere friske maddiker, som jeg tidligere har haft gode resultater med sammen med voksmøl larverne.
Parret gik sammen med 1.1 Sølvnæbbet fløjlstangar, 1.1 Amatyst stær, 1.1 Madagaskarvæver og 1.0 Sorthovedetvæver i en voliere på kun 5 kvadratmeter. Det er ret imponerende at de alligevel havde overskud til at tænke på at bygge rede. Da jeg opdagede at de byggede fik jeg hurtigt de andre fugle flyttet til andre volierer.
Den 29. april lå hannen og rugede selvom jeg gik ind i volieren for at fodre. Han forlod den dog senere og det afslørede 3 æg i reden!
Så nu er det bare at krydser fingre og håbe at alt går som smurt.
Den 10. maj var deres rede ved at vælte helt af grenen – den havde hængt meget til den ene side i de sidste par dage, men i dag så det meget faretruende ud, og da de gerne snart skulle klække, så rettede jeg reden op med lidt ståltråd, og reddede de to æg der er tilbage. Melormene er skiftet ud med microorm og maddikker, så nu venter jeg bare på at æggene skal klække.
Den 12. maj skræppede forældrefugle ekstra højt, som de, sædvanen tro, altid gør når de har unger. Uanset om disse er i reden eller flyver rundt i reden.
Fra volieren ved siden af kunne jeg se at der var tale om én unge og ét æg. Håbet er så bare at det sidste æg også klækker, når det er så svært at få dem til at lave mere end et kuld unger om året.
De blev tildelt lidt voksmøl for det gode arbejde. Derudover har de adgang til ubegrænset microorm og maddikker.
Pelle haleløs!
Så er årets første, men forhåbentligt ikke sidste unge på pind af de rødkindede. Den sad helt op af tråden og var meget fortrolig med mig. Jeg kunne næsten tage den på pinden. Men forældrefugle lod som den var usynlig lige indtil den fløj. Så var de der på et sekund – selv hunnen som jeg sjældent ser som andet end en skygge, kom helt frem for at forsvare ungen.
Planen er at flytte forældrene, hvis de altså ikke er gået i gang igen inden, til en helt nyt voliere, der er 2×7 meter, og derved få dem til at forsøge igen.
Det er ikke tidligere lykkes mig at få mine rødkindede til at starte igen, når de først havde fået unger, men i år ser det ud til at lykkes. Den første unge går stadig sammen med forældrene men trods dette, så har de allerede bygget en ny rede. Denne gang har jeg valgt at sikre reden fra neden med en åben kanarierede, så jeg ikke risikere at den er ved at falde ned, som den var tæt ved med den første unge. Reden er denne gang bygget 10 cm fra hvor den gamle rede var bygget.
Så mangler vi bare nogle æg…