Så er det ved at være forår – det mener mine Omei’er i hvert fald. Hunnen er i fuld gang med at bygge rede og har været det i over en uge nu. Hun havde en del problemer med at få bygget ordentlige reder sidste år, så det er fint, at hun øver sig. Jeg håber bare, at hun venter lidt med at begynde at lægge æg…
Hun har dog igen valgt at bygge sted, hvor der slet ikke er understøttelse for en rede, så det tyder ikke så godt. Hun bygger der, hvor hun gerne vil have reden og ikke efter, hvor den kan bygges. Jeg forsøgte med opsatte reder sidste år, men de lader til at være helt uinteressante. Kun én gang byggede de lidt i en rede, men den blev droppet igen, inden der blev lagt æg.
Jeg gør ellers ikke noget for at sætte dem i gang. De har ikke fået levende foder siden frosten satte ind, og Omei’erne lever primært af King rød æggefoder og tovo. De tager også en del Rød Claus.
Ja, lidt glæde blev der alligevel plads til. I dag er Omei-unge nummer to kommet på pind. Det var et enligt æg, som de passende yderst eksemplarisk – meget modsat de forrige forsøg. Generelt kan man sige at det er gået frem af, for hvert yngleforsøg. Nu kan man så bare håbe, at de ikke glemmer, hvordan de skal gøre til næste år.
Første Omei-unge kom på pind hos de rødkindede. Pga. de tidligere oplevelser med Omei’ernes evne til at opfostre unger, så valgte jeg at bytte rundt på det første æg, som de lagde, således at uanset hvordan det gik, så var der en chance for at bare en unge ville klare den. Desværre lagde Omei’erne ikke flere æg i det kuld, så de rugede på kun ét æg af de rødkindede, som desværre var ubefrugtet – ganske som de øvrige to, der blev tilbage i reden, sammen med Omei-ægget, som var befrugtet. Den første unge er nu ret veludviklet og fuldt mobil, så det ser godt ud. Jeg regner med at de to unger skal sættes sammen senere, så de kan præge hinanden i en periode inden de skal videre til andre opdrættere.
Foderet har været frosne pinkies og lidt frosne voksmøl. Dertil daglige portioner frosne dronelarver. Desuden har insektfangeren givet et godt udbytte hver nat. Den fangst har jeg valgt at give dem i frisk form. Jeg sætter blot fangstskålen ind og åbner det lille hul. Senere på dagen tager jeg hele toppen af, så de kan tage resterne. Omei’erne har opfostret deres unge på næsten samme opskrift. Dog er der her til sidst kommet frosne fårekyllinger på menuen og levende voksmøl – 10 stykker om dagen.
Ja, det lyder jo lovende, og med hele to arter, så burde der være grundlag for lidt glædeligt læsestof om disse dejlige fugle, og alle de unger de laver…
Hvis så ellers de kunne opføre sig en anelse som de burde, så var der nok heller ingen problemer. Nå, men det kræver vel lidt forklaring og hermed så en lille opsang til mine pragttimalier og dette års hændelser ind til videre.
Da det endelig blev forår, så kom der faktisk ret hurtigt gang i begge par. Både med redebygning og sang. Ofte fællessang. De har nogenlunde samme sangtype, men der er væsentlige forskelle. Omei’en har en tydelig dalende sang, der starter højt og med enkle fløjt daler til de dybere toner. Men det lod desværre vente på sig med resultater af deres redebygning.
De rødkindede havde fået en ny voliere, og det var tydeligt, at de ikke vidste, hvor de skulle bygge. Der var ellers opsat flere kurvereder på nogle gode steder, men det var de åbenbart ikke enige om. Der bliver forsøgt bygget steder, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for at placere en rede ej heller en kurverede. Det var først da jeg fik fat i endnu mere Thuja, at de begyndte at bygge et sted, hvor jeg kunne støtte reden med en kurverede. Så kom der hurtigt en fin rede, som det lader til udelukkende bliver bygget af hunnen, hvilket ikke tidligere har været mit indtryk. Desværre gider hunnen ikke ligge æg i den rede, som hun selv har bygget. En dag i maj fandt jeg et æg på bunden i inderummet. Dette var uskadt, så jeg tog det og vendte det i nogle dage, indtil jeg blot besluttede at prøve at lægge det i reden. Det var åbenbart hvad hannen havde ventet på, for han har ruget lige siden. Jeg har dog ikke de store forventninger til at det skulle være befrugtet.
Omei’erne har kørt lidt den samme stil. De var lidt længere om at komme i gang med redebyggeriet, men da de endelig gik i gang, så vidste de også hvor reden skulle være – igen et idiotsted – 10 cm fra en opsat kurverede, men det var dog muligt at opsætte en
kurverede. Denne gang en overskåret lukket kurverede, der er lidt dybere i skålen end de åbne. De fik da også hurtigt bygget en fin rede herefter, og jeg begyndte blot at vente på at de lagde sig til at ruge. Da der var gået nogle dage uden at der var sket mere, så kiggede jeg i volieren og selvfølgelig havde de ombestemt sig – revet reden ned – og begyndt at bygge i den tyndeste thuja nogensinde. Om jeg ville, kunne jeg ikke montere nogen form for understøttelse til reden der. På dette sted har de forsøgt at bygge i flere uger nu. Jeg håbede på at de ville opdage at det var umuligt. Selvom jeg gentagne gange pillede det de havde bygget ned, så startede de blot forfra igen… For så at gøre det endnu mere idiotisk, så fandt i går – under reden som ikke er der – 3 fine æg. Selvfølgelig smadret. Hvis hunnen virkelig har forsøgt at lægge æg, hvor der ingen rede er, så er hun dummere end jeg troede, fugle havde lov til at være.
Så med det udgangspunkt vil jeg hermed anbefale alle andre opdrættere at prøve disse fantastisk pragtfulde pragttimalier – når de ellers yngler!
Men jeg er da optimist – det kan jo ikke rigtigt blive værre…
Trods kulden sker der noget, så snart solen er fremme. Min unge omei Pragttimalie er begyndt at synge, ca en måned for tidligt. Er der andre der er tyvstartet?
De rødkindede pragttimalier har taget hul på årets ynglesæson.
Midt i april blev reden bygget og søndag den 27. april blev det første æg lagt af de rødkindede pragttimalier.
Der er indkøbt store mængder foder: microorm, melorm, frosne fårekyllinger og ikke mindst voksmøllarver, som jeg er sikker på er med at til sikre sunde unger der kommer på pind rettidigt og stærke.
Når vi nærmer os tiden for at æggene skal klække, så vil jeg bestille yderligere friske maddiker, som jeg tidligere har haft gode resultater med sammen med voksmøl larverne.
Parret gik sammen med 1.1 Sølvnæbbet fløjlstangar, 1.1 Amatyst stær, 1.1 Madagaskarvæver og 1.0 Sorthovedetvæver i en voliere på kun 5 kvadratmeter. Det er ret imponerende at de alligevel havde overskud til at tænke på at bygge rede. Da jeg opdagede at de byggede fik jeg hurtigt de andre fugle flyttet til andre volierer.
Den seriøse webblog for opdrættere af frugt- og insektædere på birdz.dk