Ja, det lyder jo lovende, og med hele to arter, så burde der være grundlag for lidt glædeligt læsestof om disse dejlige fugle, og alle de unger de laver…

Hvis så ellers de kunne opføre sig en anelse som de burde, så var der nok heller ingen problemer. Nå, men det kræver vel lidt forklaring og hermed så en lille opsang til mine pragttimalier og dette års hændelser ind til videre.

Da det endelig blev forår, så kom der faktisk ret hurtigt gang i begge par. Både med redebygning og sang. Ofte fællessang. De har nogenlunde samme sangtype, men der er væsentlige forskelle. Omei’en har en tydelig dalende sang, der starter højt og med enkle fløjt daler til de dybere toner. Men det lod desværre vente på sig med resultater af deres redebygning.

De rødkindede havde fået en ny voliere, og det var tydeligt, at de ikke vidste, hvor de skulle bygge. Der var ellers opsat flere kurvereder på nogle gode steder, men det var de åbenbart ikke enige om. Der bliver forsøgt bygget steder, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for at placere en rede ej heller en kurverede. Det var først da jeg fik fat i endnu mere Thuja, at de begyndte at bygge et sted, hvor jeg kunne støtte reden med en kurverede. Så kom der hurtigt en fin rede, som det lader til udelukkende bliver bygget af hunnen, hvilket ikke tidligere har været mit indtryk. Desværre gider hunnen ikke ligge æg i den rede, som hun selv har bygget. En dag i maj fandt jeg et æg på bunden i inderummet. Dette var uskadt, så jeg tog det og vendte det i nogle dage, indtil jeg blot besluttede at prøve at lægge det i reden. Det var åbenbart hvad hannen havde ventet på, for han har ruget lige siden. Jeg har dog ikke de store forventninger til at det skulle være befrugtet.

Omei’erne har kørt lidt den samme stil. De var lidt længere om at komme i gang med redebyggeriet, men da de endelig gik i gang, så vidste de også hvor reden skulle være  – igen et idiotsted – 10 cm fra en opsat kurverede, men det var dog muligt at opsætte en

kurverede. Denne gang en overskåret lukket kurverede, der er lidt dybere i skålen end de åbne. De fik da også hurtigt bygget en fin rede herefter, og jeg begyndte blot at vente på at de lagde sig til at ruge. Da der var gået nogle dage uden at der var sket mere, så kiggede jeg i volieren og selvfølgelig havde de ombestemt sig – revet reden ned – og begyndt at bygge i den tyndeste thuja nogensinde. Om jeg ville, kunne jeg ikke montere nogen form for understøttelse til reden der. På dette sted har de forsøgt at bygge i flere uger nu. Jeg håbede på at de ville opdage at det var umuligt. Selvom jeg gentagne gange pillede det de havde bygget ned, så startede de blot forfra igen… For så at gøre det endnu mere idiotisk, så fandt i går – under reden som ikke er der – 3 fine æg. Selvfølgelig smadret. Hvis hunnen virkelig har forsøgt at lægge æg, hvor der ingen rede er, så er hun dummere end jeg troede, fugle havde lov til at være.

Så med det udgangspunkt vil jeg hermed anbefale alle andre opdrættere at prøve disse fantastisk pragtfulde pragttimalier – når de ellers yngler!

Men jeg er da optimist – det kan jo ikke rigtigt blive værre…

Esben