Ja, det lyder jo lovende, og med hele to arter, så burde der være grundlag for lidt glædeligt læsestof om disse dejlige fugle, og alle de unger de laver…
Hvis så ellers de kunne opføre sig en anelse som de burde, så var der nok heller ingen problemer. Nå, men det kræver vel lidt forklaring og hermed så en lille opsang til mine pragttimalier og dette års hændelser ind til videre.
Da det endelig blev forår, så kom der faktisk ret hurtigt gang i begge par. Både med redebygning og sang. Ofte fællessang. De har nogenlunde samme sangtype, men der er væsentlige forskelle. Omei’en har en tydelig dalende sang, der starter højt og med enkle fløjt daler til de dybere toner. Men det lod desværre vente på sig med resultater af deres redebygning.
De rødkindede havde fået en ny voliere, og det var tydeligt, at de ikke vidste, hvor de skulle bygge. Der var ellers opsat flere kurvereder på nogle gode steder, men det var de åbenbart ikke enige om. Der bliver forsøgt bygget steder, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for at placere en rede ej heller en kurverede. Det var først da jeg fik fat i endnu mere Thuja, at de begyndte at bygge et sted, hvor jeg kunne støtte reden med en kurverede. Så kom der hurtigt en fin rede, som det lader til udelukkende bliver bygget af hunnen, hvilket ikke tidligere har været mit indtryk. Desværre gider hunnen ikke ligge æg i den rede, som hun selv har bygget. En dag i maj fandt jeg et æg på bunden i inderummet. Dette var uskadt, så jeg tog det og vendte det i nogle dage, indtil jeg blot besluttede at prøve at lægge det i reden. Det var åbenbart hvad hannen havde ventet på, for han har ruget lige siden. Jeg har dog ikke de store forventninger til at det skulle være befrugtet.
Omei’erne har kørt lidt den samme stil. De var lidt længere om at komme i gang med redebyggeriet, men da de endelig gik i gang, så vidste de også hvor reden skulle være – igen et idiotsted – 10 cm fra en opsat kurverede, men det var dog muligt at opsætte en
kurverede. Denne gang en overskåret lukket kurverede, der er lidt dybere i skålen end de åbne. De fik da også hurtigt bygget en fin rede herefter, og jeg begyndte blot at vente på at de lagde sig til at ruge. Da der var gået nogle dage uden at der var sket mere, så kiggede jeg i volieren og selvfølgelig havde de ombestemt sig – revet reden ned – og begyndt at bygge i den tyndeste thuja nogensinde. Om jeg ville, kunne jeg ikke montere nogen form for understøttelse til reden der. På dette sted har de forsøgt at bygge i flere uger nu. Jeg håbede på at de ville opdage at det var umuligt. Selvom jeg gentagne gange pillede det de havde bygget ned, så startede de blot forfra igen… For så at gøre det endnu mere idiotisk, så fandt i går – under reden som ikke er der – 3 fine æg. Selvfølgelig smadret. Hvis hunnen virkelig har forsøgt at lægge æg, hvor der ingen rede er, så er hun dummere end jeg troede, fugle havde lov til at være.
Så med det udgangspunkt vil jeg hermed anbefale alle andre opdrættere at prøve disse fantastisk pragtfulde pragttimalier – når de ellers yngler!
Men jeg er da optimist – det kan jo ikke rigtigt blive værre…
Esben
Det hjælper åbenbart at blive sur – i går viste en kontrol 3 æg hos de rødkindede pragttimalier. Så er spørgsmålet blot om det første er smidt ud og 3 nye er lagt eller hun har suppleret med 2 mere. Uanset så jeg aner jeg ikke hvornår æggene blev lagt, men de er heldigvis blevet ret glade for levende maddiker, så det burde ikke give store problemer.
Hvis der ellers overhovedet kommer noget…
Fornuft hos Omei’erne også!
Det med at skælde ud, hjælper åbenbart også på Omei’erne. Jeg havde bundet deres ynkelige kvist ned, så der nu slet ikke kunne bygges der, og i de sidste par dage havde jeg på fornemmelsen at de havde gang i noget et andet sted, men jeg kunne ikke finde noget.
I dag opdagede jeg så at de skam ruger flittigt på den første rede i den dybe kurverede. De havde ikke rippet den helt, så den var næsten klar til brug. De må have ruget i et par dage nu.
Spændende…
Det var også lidt for godt til at være sandt…
Ja, de rugede godt nok. Men det gjorde de ikke i går aftes, da jeg så dem side roligt og pænt sammen på pinden. En kontrol viste en fin og tom rede – jeg tror aldrig der har været nogen i den rede. Skadedroslerne gjorde det samme sidste år inden de virkelig kom i gang.
Men i det mindste lader det til at de har valgt den rede, og det jo også fremskridt.
Der sker noget hos Omei’erne
De havde ikke valgt rede alligevel… Men nu prøver jeg at lade dem være, og så se hvad der sker. Det eneste problem er hvordan jeg kan vide om de har unger eller ej. Jeg håber lidt at de larmer ligeså meget som de rødkindede når der er unger, for så er det til at opdage!
Overvejer overvågning med kamera næste år…
Hos mine rødkindede er det ad h til. Efter 2 hold ubefrugtede æg, kunne jeg den anden dag pludselig ikke finde hunnen, og hannen reagerede anderledes end han plejer, så vidste der var noget galt. Efter lidt roden i volieren fandt jeg hende død, så her er det ikke optimismen der holder mig oppe.
Heldigvis har en anden bruger af dette forum, en ekstra hun siddende, som jeg skal have ned, og så må vi se om de 2 fugle kan finde sympati.
Hos Omei´erne går det lidt bedre. Det første kuld blev 10 dage gamle, og så stoppede forældrene med at fodre, måske fordi hannen jagede hunnen væk. Han var i hvert fald gået igang med at bygge rede igen, og det har så resulteret i 2 unger igen. Denne gang tror jeg at jeg vil prøve at tage hannen fra omkring 8 dagen, for at undgå hans negative påvirkning. Så må vi håbe at det ikke stresser hunnen, at han pludselig er væk.
Verdens dummeste fugl!
Hvis det kun er hunnen, som bygger reden hos Omei’erne, så har jeg vist fået den dummeste hun…
I går var jeg alligevel inde for se hvad redebyggeriet var blevet til, og igen fandt jeg æg på jorden – et smadret og et helt. Derudover lå der et æg på en flad og tyndt bygget platform – duer bygger bedre reder end det…
Jeg fandt en kurverede og satte under og placerede de to æg i den. Men jeg ved ikke om de har taget den i brug.
Nogen forslag til hvad man gør ved uduelige redebyggere?
Pragtfulde rødkindede
Jeg har luret lidt på de rødkindede, for æggene burde jo klække i disse dage. Men de har været meget rolige. Hunnen har larmet lidt, men det plejer hun også. For nogle minutter siden stod jeg og kiggede lidt på hannen, der virkede ret nysgerrig, men han begyndte lige så stille at larme mere og mere, så jeg besluttede mig for at lave en kontrol selvom hunnen ikke var gået af reden.
En unge!!
Oven i købet en der ikke så daggammel ud. De to øvrige æg var stadig i reden. Men det kan vist ikke være det gamle æg, som blev smidt indenfor. Medmindre de andre klækker i de næste dage…
Men jeg kan godt nøjes med en unge – det er klart bedre end ingen!
Heldigvis har jeg i de sidste par dage forsøgt mig med pupper fra honningbier – både dronetavler og arbejdsbitavler. Så ungen har fået andet end melorme.
Der ruges hos omei’erne
Ja, men det er ikke ren lykke. De begyndte ikke at ruge på den rede, som jeg lavede til dem. Derimod begyndte hunnen igen at bygge et sted, hvor det ikke kunne lade sig gøre. Jeg var inde og vende æggene for dem den 8. juni, og der var de kolde.
I går var jeg så inde for at se, hvad de havde gang i, og jeg fandt igen et æg på jorden under det ynkelig forsøg på en rede. Jeg tog og ville tage de to andre fra den anden rede med ud, men da jeg samlede dem op fra reden, så var de varme! Så hunnen er åbenbart gået tilbage til min hjemmelavede rede og begyndt at ruge. Jeg lagde det nye æg derop også, så nu er der 3 æg. Men jeg ved så ikke hvor længe de har ruget på de to gamle æg. Men det gik jo hos de rødkindede, så jeg vælger at være optimist lidt endnu…
Det er alligevel utroligt, at jeg skal samle æg op hos begge par i år, før at de begynder at ruge. Men der er efterhånden vist rigeligt med fyld til en god artikel – specielt hvis det lykkes at få noget ud af dem.
Der er absolut intet, og jeg gentager INTET pragtfuldt over denne gruppe timalier….
Nu har jeg i 18 dage gået og plejet om, fodret varieret og puslet for at de 2 unger af omei timalierne, der var i reden skulle komme på pind, og 4 dage efter beregnet, sidder der så en lille fin unge på jorden. Nu er det jo aldrig et godt tegn, at ungerne sidder på jorden, så mig ind og kigge. Det viser sig så at ungen har et skævt ben, og at den derfor ikke kan sidde på en pind, ellers var den meget frisk. Den anden unge i reden var desværre endnu værre, hvad benstillingen angik. Den var slet ikke i stand til at komme op af reden på egen hånd, derfor tog jeg begge unger med ind i indervolieren, satte dem på noget tråd, og håbede på at det ville rette sig, men allerede samme dag, kunne jeg godt se at det ikke gik, de var simpelthen ikke i stand til at sidde oprejste, de faldt hele tiden forover, og lå med hagen på bunden….
Så der var nok ikke så meget at gøre, men de skulle nu lige have natten til at “komme” sig. Næste morgen var de begge døde, så forældrene har nok ikke fodret dem efter at de blev taget ind.
Sådan endte det eventyr!!! Det er ikke nogen fornøjelse at være fugleholder for tiden, som i nok kan forstå?
Det underlige er bare, hvorfor får de skæve ben?
Jeg har set det tidligere med de Rødkindede pragttimalier, og det blev løst ved at give masser af kalk og vitamin på insekterne. Det synes jeg også jeg har gjort denne gang, men det må jo ikke have været tilstrækkeligt??????
Stor flot unge på pind – endelig
Jeg havde en fornemmelse af at ungen ville gå i disse dage, og fra huset kunne jeg se at begge forældre var meget aktive, så jeg gik ned for at se til dem og højt til vejrs, sad en stor og veludviklet unge.
Det er rart at have det gamle produktive par i gang igen.
Et æg klækkede hos Omei’erne
Det var lige ved at lykkes med begge par pragttimalier – at de skulle få unger af æg, som jeg havde samlet op og lagt i en rede. Da jeg kom hjem den 2. juli, så var jeg klar over at rugetiden var overskredet, så enten havde de vel tømt reden, eller begyndt på noget nyt. Men hunnen lå stadig og rugede, og hun fløj først af, da jeg var helt henne ved reden. Her viste det sig så at der var et æg som var ved at klække. Altså noget med 18-19 dage, da jeg lagde ægget i reden til de to øvrige den 13. juni. Desværre så var de ikke meget for at fodre ungen – den blev i hvert fald lagt på rammen til døren to dage efter, og der så den ikke frisk ud mere. Der var ingen tegn på at den havde foder i sig.
De meget intelligente forældre har så endda valgt at ruge videre på de to æg – 22-23 dage efter at de begyndte at ruge på dem.
Så der er vel to muligheder nu:
1: At fjerne æggene, så de kan begynde forfra. Ulempe: De vil sikkert ikke bruge reden igen så, hvilket vil være uheldigt i betragtning af hunnen evner udi redebygning.
2: At håbe på at de selv droppe æggene og begynder forfra i samme rede. Ulempe: Det kan tage endnu længere tid…
Nogen forslag?
De rødkindede ruger igen
Efter ungen kom på pind, så gik der ikke længe før de fløj rundt med redemateriale. Det var dog ikke til at se hvor de byggede henne, men de brugte da noget materiale.
I går noterede jeg mig en vis ro i volieren – hunnen har skræppet op lige siden ungen klækkede – og det viste sig at de nu lå og rugede i den opsatte solsorterede, som jeg havde opsat til dem. Samtidigt opdagede jeg en rede bygget helt ude ved fronten af volieren i en tynd thuja. Så de har også overrasket i forhold til hvilke steder, som de finder egnede til redesteder.
Ungen går hos forældrene, men jeg regner med at tage den fra, når jeg får chancen i inderrummet, så jeg ikke forstyrre mere end nødvendigt.
Synkron timalier
Jeg var lidt for hurtigt ude med mine rødkindede – det var vist bare hannen, som tog sig en lur i solsorte reden. For der var ingen æg og ingen tegn på redebygning.
Derimod lå der et æg i den nye rede ved fronten i går og i dag lå der to æg. Jeg har forsøgt at understøtte reden med en kurverede, men det var ikke muligt. I stedet forsøgte jeg at fæstne deres egen rede lidt bedre.
Omei’er har langt om længe fundet ud af det med at bygge rede og har bygget en fin rede. Der blev også lagt et æg i går, men dog ikke et i dag? Men nu må vi se. Det er da fremskridt.
Begge reder har jeg sat plader over for at forbedre chancer for et positivt resultat.
Unge!
I går var den første unge klækket hos de rødkindede. Omei’erne ruger meget fast, så der har jeg ikke kigget endnu, men jeg fodrer efter at der er unger begge steder. Heldigvis fik jeg den sidste portion dronelarver i går, så det var god timing.
Nu håber jeg bare, at de klare det igennem dette møgvejr med regn og blæst. Indtil videre ser det ud til at de passer deres reder fint.
Unge på pind og en ny i reden!
Så er der igen lyst over Ebeltoft – de rødkindede fik den ene unge på pind og den ser rigtig godt ud. Ikke meget hale, men den har fuld styr på vinger og koordinering. Men de har også fået store mængder insekter fra fangeren – levende, og frosne maddiker og voksmøl. Den kom på pind for to dage siden cirka.
Det fine er så at Omei’erne har en ny unge i reden. De rugede tiden ud på et æg, for så at lægge endnu et sammen med det andet, omtrent da det første skulle klække, og det er nu det andet æg, som er klækket og modsat ved den første unge, så fodre de da denne. Desværre er jeg løbet tør for levende voksmøl, hvilket er lidt kritisk, men jeg har nok frostfoder til weekenden over, men der skal vist bestille mere, hvis ungen klarer det over weekenden.
Desværre kan jeg ikke selv prale med unger af de rødkindede pragttimalier endnu, men til gengæld har jeg hørt at der er kommet lidt unger på pind hos andre i vores lille gruppe.
Ikke mindre en 3 unger + dem hos Esben, så hvis vi ender på en 5-6 stykker, så er års resultatet, om ikke godt så ii hvert fald bedre end sidste år. Hvilket må siges at være tilfredsstillende i en sæson, der har været præget af blanke æg..
/Dennis
Jeg må desværre rette lidt i de oplysninger, Dennis.
Jeg fandt min først unge på jorden i går – den manglede det ene ben helt oppe ved kroppen. Benet lå uden for volieren. Garanteret en spurvehøg. Så det var en streg i regningen.
Desuden skal I nok kigge lidt nærmere på billedet øverst i dette indlæg – ungen kan vist ikke skrives under de rødkindede… Men den kan komme på den anden – den trænger vist også endnu mere!
Jeg har dog også hørt om de to unger af rødkindet, som lige er kommet på pind andet sted i denne region, så det er altid noget.
Et forsøg mere hos de rødkindede
Mine rødkindede har lige lagt sig på et nyt kuld i dag. Den store Omei-unge går stadig hos dem, men jeg tager den nok fra ved lejlighed. De har ikke den bedste statistik omkring befrugtning, så jeg tør næsten ikke håbe, men det ville da være fint med et sent kuld til redde sæsonen med de rødkindede hos mig.