Damadrossel, Zoothera citrina

Som i måske har læst under nogle af de andre emner, er mine damadrosler startet på ynglesæsonen, og det med en rimelig succes.

De startede med at ligge 4 æg, hvoraf det ene var helt tomt, der var kun skalden og intet indeni. De andre 3 var til gengæld fine, og resulterede også i 3 unger, som voksede fint på trods af forældrefuglenes manglende vilje til at spise det tilbudte foder. Jeg formoder at de har kunne finde masser af orm i volierens bund (naturbund), da der ingen fugle har været i volieren de seneste 5 måneder.

Da ungerne var ca. halvvejs begyndte de at tage af det tilbudte foder, som hovedsageligt består af regnorme, melorme og bidroner.

Alle ungerne kom på pind, (eller bund, da det er her drossel unger jo starter) og trives rigtig fint. Lige nu ligger hunnen igen, denne gang på 4 æg, så hvis de klækker skal jeg love for at jeg får travlt med at fodre, og at Rob Webber bliver glad.

/Dennis

Dama

5 tanker om “Damadrossel, Zoothera citrina”

  1. Andet kuld har nu været på pind i små 14 dage, der kom 3 på pind. Desværre kunne jeg ikke få fanget ungerne fra det første kuld fra, de ville simpelthen ikke gå indendørs så jeg kunne lukke efter dem.
    Deres tilstedeværelse kunne virkelig mærkes på foder forbruget, og det kneb med at kunne give foder nok. Det resulterede desværre i en død unge fra andet kuld, inden det lykkedes mig at tage de ældste unger fra.
    Herefter kørte det uden problemer, og der sidder nu to fede unger på pind, og er tæt på selvstændige.
    Hunnen ruger på 3. kuld, så nu er det med at få 2. kuld fanget ind, inden det koster flere unger.

    /Dennis

  2. 3. kuld er kommet på pind for flere uger siden, her blev det desværre kun til 2 unger, den 3. lå død i reden.
    Nu synes avlsparret så vist også de har ydet en ganske god indsats, de er nemlig gået i fæld, og dermed stoppet yngleaktiviteten.
    Status blev 7 unger, så jeg skal vist ikke klage.

    /DJ

  3. Jeg har stadig et par siddende, og indtil for et par dage siden også en lille unge i reden. Desværre valgte de at aflevere den ved vandskålen den anden dag, så det bliver ikke til noget med dem i år. 3 ubefrugtede kuld og så det omtalte.

    /Dennis

Skriv et svar