Som i måske har læst under nogle af de andre emner, er mine damadrosler startet på ynglesæsonen, og det med en rimelig succes.
De startede med at ligge 4 æg, hvoraf det ene var helt tomt, der var kun skalden og intet indeni. De andre 3 var til gengæld fine, og resulterede også i 3 unger, som voksede fint på trods af forældrefuglenes manglende vilje til at spise det tilbudte foder. Jeg formoder at de har kunne finde masser af orm i volierens bund (naturbund), da der ingen fugle har været i volieren de seneste 5 måneder.
Da ungerne var ca. halvvejs begyndte de at tage af det tilbudte foder, som hovedsageligt består af regnorme, melorme og bidroner.
Alle ungerne kom på pind, (eller bund, da det er her drossel unger jo starter) og trives rigtig fint. Lige nu ligger hunnen igen, denne gang på 4 æg, så hvis de klækker skal jeg love for at jeg får travlt med at fodre, og at Rob Webber bliver glad.
Som overskriften antyder så er det gået godt med opstarten på 2012.
Jeg købte for et par år siden 1,1 Damadrosler af en dansk fugleholder, men mistede desværre hannen allerede efter kort tid. Herefter købte jeg så en ung han i Holland, men det viste sig at være en hun, en fløjtende en men dog desværre stadig en hun. Herefter købte jeg en ny han, som døde allerede efter et par uger. Nu var jeg selvsagt ved at være lidt træt af damadrosler, for det var på dette tidspunkt slet ikke så let at finde en han. Men til sidst lykkedes det endeligt, og den blev slæbt med hjem fra Zwolle markedet i foråret. De 2 fugle blev sat sammen i april, og ret hurtigt så det godt ud.
Der blev sat lidt redemuligheder op, og de valgte en stor duekurv, med en brugt solsorterede i, og lagde 4 æg. De klækkede alle 4, og så skal jeg love for at der blev taget lidt insekter, bl.a. dronelarver, melorme, pinkies, men ikke mindst regnorme. I starten gravede jeg selv, men de 4 ungers appetit var større end min gravelyst. Så var det lettere at ringe til Peter Andersen og bestille et kilo tigerorm (regnorm med striber).
Det har så været deres klart foretrukne foder og er det stadig her efter de er gået på pind alle 4.
Damadroslen er en dejlig fugl, der opfører sig som en ægte drossel. Det er ikke en fugl man ser hele tiden, de sidder gerne skjult, men når ynglesæsonen nærmer sig sidder hannen højt i volieren og synger som en gal, og de har en ganske smuk sang.
Indenfor den seneste måned er to af mine shamadrosler, den gamle hun og den unge han, begyndt at fælde voldsomt, skønt de begge efter en resultatløs avlssæson fældede normalt hen over efteråret 2010. Begge kom godt gennem fældningen dengang, og blev nærmest perfekte i fjerdragten.
Eneste ændringer i forhold til sidste vinterhalvår har været, at jeg i år ikke har haft varierende tidsrum, hvor der er belysning i de respektive kassebure, idet der i indeværende sæson konstant har været lys tændt fra 07:00 til 19:00. Desuden har jeg fodret med mere levende/proteinholdigt foder end sidste år. Tempersturen i inderummet med kasseburene har ligget mellem 9-10 og 11-12 grader C., og fuglene har ikke haft adgang til de respektive tilstødende udevolierer de seneste 3-3½ md. Der har været adgang til badevand 3-4 gange ugentligt.
Er der nogen der har en god forklaring på dette “fænomen”?
Ove.
Jeg har et lille problem med mine drosler. Men jeg satser på, at i dette forum er der hjælp at hente. Jeg har 2 par af den sortbrystede drossel. Det ene par er det gamle avlspar, som jeg købte på Randers markedet i 2003, hvor de var voksne. De har i alle årene givet en del unger. Men grundet alder, har jeg besluttet at starte et par mere op. Jeg valgte unger fra 2007, som jeg har haft gående. Første år gik de 2 par som naboer med kun tråd mellem – det gik ikke. De brugte al tiden på at genere det andet par.
Næste år gik de på den anden side af huset, men de gik ikke i gang. Nu i år går de på samme side men med et bur mellem, der er ca 60 m2. Og det ser heller ikke ud til at det bliver til noget. Nu er mit spørgsmål, hvorfor vil de ikke gå igang. Jeg har været ved andre fuglefolk, der har flere par drosler, der alle var igang. Det gamle par går i et bur på godt 120 m2, par nr 2 går i et bur på 30 m2, så der skulle være plads til dem. De går heller ikke sammen med for mange andre. Par 2 går sammen med 4 Timor zebrafinker + et par Diademtimalier, ikke mere. Par nr. 1 går sammen med en del små fugle ( bæltefinker – grønsiskner – osv ) + et par Diademtimalier, så efter min mening er der ikke for mange fugle sammen.
Har fået par af ovennævnte art og vil gerne høre lidt fra nogen der har erfaring med opdræt af dem: Især redeplacering og materiale, display og forløb. Er der nogen der kan hjælpe?
Efter at have kasseret de første tre ubefrugtede æg hos min gamle hun efter 3-4 dages rugning, blev den og min nye han sat op i hver sin afd. af sommervolieren, som jeg havde delt i to med et par lette Randers-rammer, og straks jeg observerede kursang samt kokosstrå i badevandet og i næbbet på hunnen, blev skillevæggen fjernet. Kun een enkelt gang så jeg noget der lignede en heftig parring eller et fingeret slagsmål, og det var derfor med spænding, jeg noterede ned, hvornår det sidste og femte æg blev lagt i den hule træstamme, som også blev benyttet til de fjorten ubefrugtede æg sidste år. Hvis de var befrugtede, skulle de klække d. 28. april, og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at “få armene ned”, da jeg den 28. april kontrollerede reden, og der lå to nyklækkede unger og tre æg. Ialt blev der klækket 4 unger, medens eet æg var ubefrugtet.
I skrivende stund sidder der fire pæne unger div. steder i volieren efter at de forlod reden i søndags efter 12 dage i den, og selvom der har været ret koldt i nat (min. temp. i voliere i nat målt til 4,4 grader C.) ser det ud til at de har det godt, selvom de to mindste fortsat hopper rund i bunden og på de lavtsiddende grene, medens de to store (hanner?) flyver sikkert fra gren til gren øverst i volieren.
Hunnen fodrer dem ihærdigt dagen lang, medens hannen spiller “Karl Smart” og ihærdigt synger territorialsang sikkert for at fortælle, at her er det mig der er “mand i huset”! Når jeg ser på vidunderne, ja så fyldes jeg med forundring og ydmyghed, over det “mirakel” det er, at så små hjælpeløse nøgne fugleunger på blot 12 dage udvikler sig til små befjerede skabninger, der allerede er “køreklare”!
Parret med den unge hun (klækket juni 2008) og den gamle han, gik også igang med fem æg i en halvåben stærekasse på samme tid som det andet par, og her klækkede tre æg også d. 28/4, medens eet æg var ubefrugtet og der var en fuldt udviklet men død unge i det sidste. Desværre døde alle tre unger succesive over de flg. 3-4 dage (sikkert s.f.a. lave temp.), men nu er de igang igen. Denne gang med (indtil videre) fire æg i en hul træstamme, og for at det ikke skal være løgn, så har mine alm. solfugle også lagt et æg i en åben kurverede oppe under den overdækkede del af taget efter 2-3 ugers “fumlen” rundt med kokos og tviststumper, for at finde et godt sted. Desværre lå der et æg på bunden af volieren i går, men det er sikkert min egen skyld, for efter anvisning fra en erfaren solfugleavler, skiftede jeg for et par dage siden de opsatte gran- og fyrregrene ud med tæt forgrenede buskbomgrene, og det var her jeg opdagede ægget i kurvereden!!
Hvor dum kan man være????
Nu krydser jeg fingre for, at det lykkes for den unge schamahun at få unger “på pind” denne gang, men derom senere!
Med venlig hilsen Ove
Tak for jeres kommentarer til mit sidste indlæg. Dejligt at der er “nogen” derude, der vil hjælpe!
Umiddelbart efter mit indlæg på birdz, fremlagde jeg de samme spørgsmål på “Vogelforen”, og derfra meddelte en erfaren schamaopdrætter, at han fandt fodringen i orden. Senere kom jeg i tanke om, at vedkommende bor i sydtyskland, og dér starter avlssæsonen nok ½-1 md. før end den gør her i Danmark.
Efterfølgende har flere kommenteret håndteringen i forb. med sammenføringen ved pardannelsen, og henvist til en arbejdskreds med schamadrosler ( www.arbeitskreis-schamadrossel.de ) og deraf har jeg erfaret, at “jeg har sovet i timen”!! Omhyggelige daglige observationer af fuglenes adfærd, og især hannens (tre) forskellige sangtemaer, er en betingelse for et godt resultat. Når hunnen besvarer hannens kursang og reagerer på hans kurmageri (højt rejst hale- og gumpefjer samt sænkede vinger) skal sammenføringen ske straks – og det er her jeg har sovet!
Jeg observerede godt nok hannens sang og kur-position, men udover en svag sang fra hunnen bemærkede jeg ingen reaktion fra hende, og da dette fandt sted midt i marts måned, syntes også det var for tidligt at sætte fuglene sammen, i særdelshed ud fra det faktum, at unger klækkes efter 11-12 dage, så de næppe ville kunne klare en evt. kuldeperiode sidst i marts måned.
Efterfølgende har hunnen fra d. 1. til 3. april lagt tre æg. Der har hele vinteren igennem i begge vinter-voliere været en halvåben redekasse med en gl. solsorterede i og såvel han som hun har benytte en sådan til overnatning, når de ikke valgte at flyve ind i det tilstødende kassebur. Æggene må selvfølgelig være ubefrugtede, og min plan går nu ud på, at tage æggene fra hende efter 5-7 dages rugning, og så overføre begge fugle til to sommervolierer, der støder op til hinanden, og så må jeg se at være oppe på “dupperne” når og hvis der er optræk til “amoriner” luften og så få lukket dem sammen!
Når jeg bruger en del levende foder (melorm) i vinterperioden skyldes det primært, at temp. i vinterkvarteret ligger mellem ca. 8 og 10 grader C. Det er nok rigtig når I skriver, at jeg har fodret lige stærkt nok, idet jeg nok først ville have haft tegn på yngleaktivitet senere, hvis jeg havde ventet med at give mere levende foder til et senere tidspunkt, så jeg skriver rådet fra Dennis, om først at øger proteintildelingen på det tidspunkt, hvor dansemyggene observeres, “bag øret”!
Med hensyn til oplysningen om tildelingen af “Fuglegrit” skal tilføjes, at der også i gritten er fintformalede koraller, og at jeg selv har iblandet steriliserede og fintformalede æggeskaller fra hønseæg. Blandingen blev dagligt hjemsøgt af hunnen, men hvad den optog heraf ved jeg jo ikke.
Jeg er den lykkelige ejer af 2,2 shamadrosler – Hvidgumpet Shama – Copsychus malabaricus
Hvidgumpet Shama
Min ældste hun der er fra 2006, NL- 3341 Ambach, havde i 2008 ialt 14 ubefrugtede æg i tre kuld med to forsk. hanner fra hhv. 2003, D-16567 Mühlenbeck og 2007, D-92421 Schwandorf. En ny hun fra D-89551 Königsbronn, klækket 16. juni 2008, blev købt ultimo 2008.
Alle fugle har hele vinteren været adskilte i fire kassebure (1 x 0,6×0,5) m3 med højfrekvente 13 W lysstofrør tændte fra 10-6 timer i perioden okt.-febr. Den ene halvdel af bunden er med bakkesand, den anden med egeblade og jord fra skoven.
Der har hele vinteren, alt efter vejrligt, været adgang til to tilstødende udendørs voliere på (3x1x2½)m3 med bademulighed, hvor der på skift har været een han og een hun i hver voliere, der støder umiddelbart op til hinanden.
Der har vinteren igennem dagligt været fodret 2-3 gange med 5-8 melorm, een gang med een teskefuld udvasket hytteost bestrøet med tagetes- og paprikapulver og Orlux 25% insect paté ad lib. Nekton MSA 2-3 gange ugentlig på panerede melorm. Medio februar ekstra E-vitaminer (Nekton E) i drikkevandet samt dagligt 2-3 friske voksmøllarver og fra medio marts lidt optøede maddiker og buffalo-orm. Senere i avlssæsonen anvendes der også “Zuchtgold” og strandskaller/duegrit.
I sidste avlssæson blev den gamle hun medio april sat i en 10 m2 stor veltilplantet biotopvoliere med to opretstående hule træstammer og et par halvåbne redekasser, samt med et (2x1x½)m3 beskyttet område, 2-3 dage før hannen blev sat ind, men der iagttoges ingen form for kurmageri eller sympati mellem den gamle hun og nogen af hannerne, nærmest tværtimod!
Første æg blev lagt i en rede i en hul træstamme 1. maj og både dette hold og det efterfølgende bestod af fem pæne tykskallede æg.
I år er begge hanner begyndt at synge rigtig godt, når de er ude, og indtage en “kæk” positur med rejst hale og sænkede vinger, medens hunnerne lejlighedsvis begge synger sagte og afdæmpet.
Mine spørgsmål er nu flg.:
A) Har jeg fodret for stærkt i vinterperioden?
B) Er det forkert, at han og hun kan se hinanden i volieren i vinterperioden, hvor de er fysisk adskilte i kasseburene, eller ville det være bedre med begge hanner og begge hunnner ude på samme tid, selv om disse fugle er meget teritorial bevidste?
C) Hvordan opfører såvel hun som han sig, når der er sympati på begge sider af tråden, og de er parate til at blive lukket sammen?
D) HVIS det lykkes at få unger “på pind” i år, skal så både evt. hanner og hunner adskilles enkeltvis, når de er blevet selvstændige efter de er fjernede fra de gamle, der så forhåbentlig er i gang med det næste kuld??!!
Jeg vil blive meget glad for nogle gode råd!
Med venlig hilsen Ove
Den seriøse webblog for opdrættere af frugt- og insektædere på birdz.dk
