Indenfor den seneste måned er to af mine shamadrosler, den gamle hun og den unge han, begyndt at fælde voldsomt, skønt de begge efter en resultatløs avlssæson fældede normalt hen over efteråret 2010. Begge kom godt gennem fældningen dengang, og blev nærmest perfekte i fjerdragten.
Eneste ændringer i forhold til sidste vinterhalvår har været, at jeg i år ikke har haft varierende tidsrum, hvor der er belysning i de respektive kassebure, idet der i indeværende sæson konstant har været lys tændt fra 07:00 til 19:00. Desuden har jeg fodret med mere levende/proteinholdigt foder end sidste år. Tempersturen i inderummet med kasseburene har ligget mellem 9-10 og 11-12 grader C., og fuglene har ikke haft adgang til de respektive tilstødende udevolierer de seneste 3-3½ md. Der har været adgang til badevand 3-4 gange ugentligt.
Er der nogen der har en god forklaring på dette “fænomen”?
Ove.
Kategoriarkiv: Schama drossel
Schamaopdræt III
Så kører det !!! (forhåbentlig!)
Efter at have kasseret de første tre ubefrugtede æg hos min gamle hun efter 3-4 dages rugning, blev den og min nye han sat op i hver sin afd. af sommervolieren, som jeg havde delt i to med et par lette Randers-rammer, og straks jeg observerede kursang samt kokosstrå i badevandet og i næbbet på hunnen, blev skillevæggen fjernet. Kun een enkelt gang så jeg noget der lignede en heftig parring eller et fingeret slagsmål, og det var derfor med spænding, jeg noterede ned, hvornår det sidste og femte æg blev lagt i den hule træstamme, som også blev benyttet til de fjorten ubefrugtede æg sidste år. Hvis de var befrugtede, skulle de klække d. 28. april, og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at “få armene ned”, da jeg den 28. april kontrollerede reden, og der lå to nyklækkede unger og tre æg. Ialt blev der klækket 4 unger, medens eet æg var ubefrugtet.
I skrivende stund sidder der fire pæne unger div. steder i volieren efter at de forlod reden i søndags efter 12 dage i den, og selvom der har været ret koldt i nat (min. temp. i voliere i nat målt til 4,4 grader C.) ser det ud til at de har det godt, selvom de to mindste fortsat hopper rund i bunden og på de lavtsiddende grene, medens de to store (hanner?) flyver sikkert fra gren til gren øverst i volieren.
Hunnen fodrer dem ihærdigt dagen lang, medens hannen spiller “Karl Smart” og ihærdigt synger territorialsang sikkert for at fortælle, at her er det mig der er “mand i huset”! Når jeg ser på vidunderne, ja så fyldes jeg med forundring og ydmyghed, over det “mirakel” det er, at så små hjælpeløse nøgne fugleunger på blot 12 dage udvikler sig til små befjerede skabninger, der allerede er “køreklare”!
Parret med den unge hun (klækket juni 2008) og den gamle han, gik også igang med fem æg i en halvåben stærekasse på samme tid som det andet par, og her klækkede tre æg også d. 28/4, medens eet æg var ubefrugtet og der var en fuldt udviklet men død unge i det sidste. Desværre døde alle tre unger succesive over de flg. 3-4 dage (sikkert s.f.a. lave temp.), men nu er de igang igen. Denne gang med (indtil videre) fire æg i en hul træstamme, og for at det ikke skal være løgn, så har mine alm. solfugle også lagt et æg i en åben kurverede oppe under den overdækkede del af taget efter 2-3 ugers “fumlen” rundt med kokos og tviststumper, for at finde et godt sted. Desværre lå der et æg på bunden af volieren i går, men det er sikkert min egen skyld, for efter anvisning fra en erfaren solfugleavler, skiftede jeg for et par dage siden de opsatte gran- og fyrregrene ud med tæt forgrenede buskbomgrene, og det var her jeg opdagede ægget i kurvereden!!
Hvor dum kan man være????
Nu krydser jeg fingre for, at det lykkes for den unge schamahun at få unger “på pind” denne gang, men derom senere!
Med venlig hilsen Ove
Shamaopdræt!
Hallo Esben og Dennis!
Tak for jeres kommentarer til mit sidste indlæg. Dejligt at der er “nogen” derude, der vil hjælpe!
Umiddelbart efter mit indlæg på birdz, fremlagde jeg de samme spørgsmål på “Vogelforen”, og derfra meddelte en erfaren schamaopdrætter, at han fandt fodringen i orden. Senere kom jeg i tanke om, at vedkommende bor i sydtyskland, og dér starter avlssæsonen nok ½-1 md. før end den gør her i Danmark.
Efterfølgende har flere kommenteret håndteringen i forb. med sammenføringen ved pardannelsen, og henvist til en arbejdskreds med schamadrosler ( www.arbeitskreis-schamadrossel.de ) og deraf har jeg erfaret, at “jeg har sovet i timen”!! Omhyggelige daglige observationer af fuglenes adfærd, og især hannens (tre) forskellige sangtemaer, er en betingelse for et godt resultat. Når hunnen besvarer hannens kursang og reagerer på hans kurmageri (højt rejst hale- og gumpefjer samt sænkede vinger) skal sammenføringen ske straks – og det er her jeg har sovet!
Jeg observerede godt nok hannens sang og kur-position, men udover en svag sang fra hunnen bemærkede jeg ingen reaktion fra hende, og da dette fandt sted midt i marts måned, syntes også det var for tidligt at sætte fuglene sammen, i særdelshed ud fra det faktum, at unger klækkes efter 11-12 dage, så de næppe ville kunne klare en evt. kuldeperiode sidst i marts måned.
Efterfølgende har hunnen fra d. 1. til 3. april lagt tre æg. Der har hele vinteren igennem i begge vinter-voliere været en halvåben redekasse med en gl. solsorterede i og såvel han som hun har benytte en sådan til overnatning, når de ikke valgte at flyve ind i det tilstødende kassebur. Æggene må selvfølgelig være ubefrugtede, og min plan går nu ud på, at tage æggene fra hende efter 5-7 dages rugning, og så overføre begge fugle til to sommervolierer, der støder op til hinanden, og så må jeg se at være oppe på “dupperne” når og hvis der er optræk til “amoriner” luften og så få lukket dem sammen!
Når jeg bruger en del levende foder (melorm) i vinterperioden skyldes det primært, at temp. i vinterkvarteret ligger mellem ca. 8 og 10 grader C. Det er nok rigtig når I skriver, at jeg har fodret lige stærkt nok, idet jeg nok først ville have haft tegn på yngleaktivitet senere, hvis jeg havde ventet med at give mere levende foder til et senere tidspunkt, så jeg skriver rådet fra Dennis, om først at øger proteintildelingen på det tidspunkt, hvor dansemyggene observeres, “bag øret”!
Med hensyn til oplysningen om tildelingen af “Fuglegrit” skal tilføjes, at der også i gritten er fintformalede koraller, og at jeg selv har iblandet steriliserede og fintformalede æggeskaller fra hønseæg. Blandingen blev dagligt hjemsøgt af hunnen, men hvad den optog heraf ved jeg jo ikke.
Med venlig hilsen Ove
Shamaopdræt!
Jeg er den lykkelige ejer af 2,2 shamadrosler – Hvidgumpet Shama – Copsychus malabaricus
Min ældste hun der er fra 2006, NL- 3341 Ambach, havde i 2008 ialt 14 ubefrugtede æg i tre kuld med to forsk. hanner fra hhv. 2003, D-16567 Mühlenbeck og 2007, D-92421 Schwandorf. En ny hun fra D-89551 Königsbronn, klækket 16. juni 2008, blev købt ultimo 2008.
Alle fugle har hele vinteren været adskilte i fire kassebure (1 x 0,6×0,5) m3 med højfrekvente 13 W lysstofrør tændte fra 10-6 timer i perioden okt.-febr. Den ene halvdel af bunden er med bakkesand, den anden med egeblade og jord fra skoven.
Der har hele vinteren, alt efter vejrligt, været adgang til to tilstødende udendørs voliere på (3x1x2½)m3 med bademulighed, hvor der på skift har været een han og een hun i hver voliere, der støder umiddelbart op til hinanden.
Der har vinteren igennem dagligt været fodret 2-3 gange med 5-8 melorm, een gang med een teskefuld udvasket hytteost bestrøet med tagetes- og paprikapulver og Orlux 25% insect paté ad lib. Nekton MSA 2-3 gange ugentlig på panerede melorm. Medio februar ekstra E-vitaminer (Nekton E) i drikkevandet samt dagligt 2-3 friske voksmøllarver og fra medio marts lidt optøede maddiker og buffalo-orm. Senere i avlssæsonen anvendes der også “Zuchtgold” og strandskaller/duegrit.
I sidste avlssæson blev den gamle hun medio april sat i en 10 m2 stor veltilplantet biotopvoliere med to opretstående hule træstammer og et par halvåbne redekasser, samt med et (2x1x½)m3 beskyttet område, 2-3 dage før hannen blev sat ind, men der iagttoges ingen form for kurmageri eller sympati mellem den gamle hun og nogen af hannerne, nærmest tværtimod!
Første æg blev lagt i en rede i en hul træstamme 1. maj og både dette hold og det efterfølgende bestod af fem pæne tykskallede æg.
I år er begge hanner begyndt at synge rigtig godt, når de er ude, og indtage en “kæk” positur med rejst hale og sænkede vinger, medens hunnerne lejlighedsvis begge synger sagte og afdæmpet.
Mine spørgsmål er nu flg.:
A) Har jeg fodret for stærkt i vinterperioden?
B) Er det forkert, at han og hun kan se hinanden i volieren i vinterperioden, hvor de er fysisk adskilte i kasseburene, eller ville det være bedre med begge hanner og begge hunnner ude på samme tid, selv om disse fugle er meget teritorial bevidste?
C) Hvordan opfører såvel hun som han sig, når der er sympati på begge sider af tråden, og de er parate til at blive lukket sammen?
D) HVIS det lykkes at få unger “på pind” i år, skal så både evt. hanner og hunner adskilles enkeltvis, når de er blevet selvstændige efter de er fjernede fra de gamle, der så forhåbentlig er i gang med det næste kuld??!!
Jeg vil blive meget glad for nogle gode råd!
Med venlig hilsen Ove