Tag-arkiv: shamadrossel

Unormal fældning!?

Indenfor den seneste måned er to af mine shamadrosler, den gamle hun og den unge han, begyndt at fælde voldsomt, skønt de begge efter en resultatløs avlssæson fældede normalt hen over efteråret 2010. Begge kom godt gennem fældningen dengang, og blev nærmest perfekte i fjerdragten.
Eneste ændringer i forhold til sidste vinterhalvår har været, at jeg i år ikke har haft varierende tidsrum, hvor der er belysning i de respektive kassebure, idet der i indeværende sæson konstant har været lys tændt fra 07:00 til 19:00. Desuden har jeg fodret med mere levende/proteinholdigt foder end sidste år. Tempersturen i inderummet med kasseburene har ligget mellem 9-10 og 11-12 grader C., og fuglene har ikke haft adgang til de respektive tilstødende udevolierer de seneste 3-3½ md. Der har været adgang til badevand 3-4 gange ugentligt.
Er der nogen der har en god forklaring på dette “fænomen”?
Ove.