Tag-arkiv: Damadrossel

Damadrossel, Zoothera citrina

Som i måske har læst under nogle af de andre emner, er mine damadrosler startet på ynglesæsonen, og det med en rimelig succes.

De startede med at ligge 4 æg, hvoraf det ene var helt tomt, der var kun skalden og intet indeni. De andre 3 var til gengæld fine, og resulterede også i 3 unger, som voksede fint på trods af forældrefuglenes manglende vilje til at spise det tilbudte foder. Jeg formoder at de har kunne finde masser af orm i volierens bund (naturbund), da der ingen fugle har været i volieren de seneste 5 måneder.

Da ungerne var ca. halvvejs begyndte de at tage af det tilbudte foder, som hovedsageligt består af regnorme, melorme og bidroner.

Alle ungerne kom på pind, (eller bund, da det er her drossel unger jo starter) og trives rigtig fint. Lige nu ligger hunnen igen, denne gang på 4 æg, så hvis de klækker skal jeg love for at jeg får travlt med at fodre, og at Rob Webber bliver glad.

/Dennis

Dama

En god start …

 Som overskriften antyder så er det gået godt med opstarten på 2012.

Jeg købte for et par år siden 1,1 Damadrosler af en dansk fugleholder, men mistede desværre hannen allerede efter kort tid. Herefter købte jeg så en ung han i Holland, men det viste sig at være en hun, en fløjtende en men dog desværre stadig en hun. Herefter købte jeg en ny han, som døde allerede efter et par uger. Nu var jeg selvsagt ved at være lidt træt af damadrosler, for det var på dette tidspunkt slet ikke så let at finde en han. Men til sidst lykkedes det endeligt, og den blev slæbt med hjem fra Zwolle markedet i foråret. De 2 fugle blev sat sammen i april, og ret hurtigt så det godt ud.

Der blev sat lidt redemuligheder op, og de valgte en stor duekurv, med en brugt solsorterede i, og lagde 4 æg. De klækkede alle 4, og så skal jeg love for at der blev taget lidt insekter, bl.a. dronelarver, melorme, pinkies, men ikke mindst regnorme. I starten gravede jeg selv, men de 4 ungers appetit var større end min gravelyst. Så var det lettere at ringe til Peter Andersen og bestille et kilo tigerorm (regnorm med striber).

Det har så været deres klart foretrukne foder og er det stadig her efter de er gået på pind alle 4.

Damadroslen er en dejlig fugl, der opfører sig som en ægte drossel. Det er ikke en fugl man ser hele tiden, de sidder gerne skjult, men når ynglesæsonen nærmer sig sidder hannen højt i volieren og synger som en gal, og de har en ganske smuk sang.

/Dennis