Madagaskarvæver – Foudia madagaskariensis

Længde: 13,2-14 cm.

Det er den smukkeste af alle vævere.

Den var tidligere meget skattet som bur- og volierefugl. Nu er den ikke så almindelig mere, men forekommer dog alligevel ofte da der stadigvæk kommer sendinger fra St. Helena, hvor den er blevet indført og nu trives meget godt. Madagaskar har haft eksportforbud i adskillige år. Grunden til dens popularitet var dens adfærd, hårdførhed og store ynglevillighed, dengang den jævnligt blev indført var det den, der var lettest at få yngel af. Den hører stadig til de mest ynglevillige vævere

Ligesom Orangevæveren strejfer Madagaskarvæveren om fra sted til sted, snart parvis, snart i større eller mindre flokke, der undertiden kan gøre skade på markerne

Uden for yngletiden ligner hannen hunnen, men er livligere i farverne. 

Den kan fint holdes parvis, men hannen kan godt klare flere ynglende hunner af gangen. Hannen kan være stridig i yngletiden, specielt omkring reden . Et ynglepar holdes bedst sammen i et meget stort bur eller endnu bedre – i en stor godt tilplantet voliere, gerne sammen med andre fugle, gerne større end omtalte – mindre frugt og insektædere vil være glimrende.

De bygger en noget løs rede der mest af alt ligner en lukket finke rede, idet den ikke væver/flette med stråene på ydersiden af reden. Indgangs hullet sidder på siden og reden er opretstående, men dette kan godt variere en del. Den lægger 3-6 blågrønne æg der udruges på 15 dage. Ungerne fodres med insekter og små melorme og er flyvefærdige 3 uger gamle. Men ungerne kan forlade reden kun 10 dage gamle og er på dette tidspunkt ret sårbare men de klarer den tit.

Ungerne skal fjernes fra parret efter et par uger – specielt han-unger må ikke blive sammen med den gamle han, så fjern alle unger for en sikkerhedsskyld, medmindre de går i flok i forvejen.

Til daglig bør foderet består af en tropeblanding, animalsk foder og melorme.   

Det er den eneste art af Foudia slægten som er tilgængelig i Danmark.