Yuhina diademata

En vidunderlig volierefugl

Efter importstoppet er der ikke kommet flere fra Yuhina-familien til Europa, men derimod er der blevet meget færre. Der er stadig nogle enkelte arter ud over diademyuhinaen repræsenteret i DK og Europa, men der er meget få af dem.

Diademyuhinaen er nok den eneste det på sigt er muligt at opretholde bestanden på. Der sidder stadig en del par rundt omkring og da den er rimelig ynglevillig, så kommer der da også en pæn mængde unger. Desværre er dødeligheden høj, så der skal lave en del unger for at bestanden kan udvides. Den kan sagtens få op til 4 unger i et kuld, omend det er sjældent da fuglene ofte skal slås om føden med en del andre arter i samme voliere. Men det er muligt at få meget store kuld og enda flere, da forældrefuglene ofte går i gang med næste kuld inden de første unger er selvstændige. Det giver faktisk ofte problemer da det enten går ud over det første kuld eller det nye kuld. Enten holder de op med at fodre de gamle eller også ryger de nye unger ud, så snart de klækker. Så det optimale er at få de gamle unger ud lige så snart de er i stand til at spise selv. Hvis ikke forældrefuglene så selv går i gang, så hjælper det også at ungerne kommer væk. Det kan godt være at det virker som om man udnytter forældrefuglene på denne måde, men hvis der ikke kommer mere end 2 unger pr par, så bliver der aldrig fugle nok til at udvide bestanden, og så skal der kun nogle få uheld til, så går det hurtigt den forkerte vej.

Det sætter lidt pres på opdrætterne, idet de er nødt til at prioritere disse fugle lidt højere end tidligere, bl.a. ved at give en voliere alene, så de har ro og god mulighed for at fange insekter selv. Dette er måske svært for nogle, men selvom det er en god fugl til blandede volierer, der endda yngler i disse, så giver de nu engang flest unger når de går for sig selv.

Diademyuhinaen sætter ikke store krav til foderet – det er muligt at fodre selv store kuld op med almindelig melorm, og det gør ikke noget at der altid er orm i skålen. Ihvertfald ikke hvis det er store kuld, og det har nok også stor betydning om de går alene i volieren. Når ungerne kommer af reden er der nok derimod en god idé at skrue lidt ned for mængden af levende foder. Forældrefuglene fanger en del selv og unger kan sagtens holdes i live med selv meget få orm. Så giv ikke flere end at der bliver spist op hurtigt og giv så minimum to gange om dagen, selvom det er fristende at give en masse foder, når nu ungerne endelig er kommet på pind, men det gælder om at udskyde tidspuntet for starten af næste kuld mest muligt.

De store unger skal helst ikke gå sammen i længere tid end et halvt år. Specielt ikke hvis der er tale om flere kuld. De første unger kan være blevet meget voksne, når tredje kuld kommer, og de vil oftest være efter disse. Så spred ungerne – få dem udstationeret – så er der også mindre risiko for at der skulle ske noget med dem alle. Det er de for dyrebare og uerstattelige til.

Så det er bare med at klø på med opdrættet, folkens!

Af Esben Elmer

Fodring af Diademtimalie af DHJ

Jeg bruger Claus universalfoder, der blødgøres med revet gulerod og opblødte T16 frugtpiller, samt opblødte hundepiller. Derudover har de altid fri adgang til minimum 1 slags frugt. Desuden får de hver dag ca.10 melorme eller tilsvarende andet levende foder (buffaloorm, fårekyllinger, møl, maddiker el. myreæg).

Når der er æg/unger i reden øges mængden og arten af levende foder væsentligt, b. la bruger jeg kun ”hvide” melorme de første 6-8 dage af ungernes liv. Hermed ikke sagt at de kun får melorme, men dem de får er alle hvide. Herudover gives en del myreæg i starten og senere også en del maddiker og kan det skaffes også nogle få voksmøl.

Med jævne mellemrum blander jeg noget hytteost i lidt Claus universalfoder, og giver dem det sammen med et vitamin/mineral produkt (Korvimin ZVT).

Jeg giver også en smule af ovennævnte vitamin produkt direkte på foderdyrene når der er unger i reden.

Om vinteren har de også adgang til en frøblanding, har dog ikke indtryk af at de tager ret meget af den.