(Pycnonotus cafer)
Af Torkel Gissel Nielsen
Gennem de sidste 10 år har jeg konstant haft 2 par rødgumpet bulbul i mit fuglehold. Erfaringerne med disse par er baggrunden for nærværende artikel om hold og opdræt af rødgumpet bulbul. Jeg håber, at jeg på denne måde kan medvirke til, at flere opdrættere vil indgå i arbejdet med denne smukke og rolige bulbul art, så vi også fremover kan have glæde af den i det vores fuglehold.
Generelt
Rødgumpet bulbul (Pycnonotus cafer) hører med sine 20 – 23 cm til de mellemstore asiatiske bulbuller. Det er en spurvefugl tilhørende bulbulfamilien. Farvemæssigt er der ingen forskel på han og hun, men ofte er de udvoksede hanner noget kraftigere og mere røde under halen end hunnerne. Både hannen og hunnen synger, men hos etablerede ynglepar er det primært hannen som fra sin udkigspost foredrager den melodisk sang. Ungerne er svagere i farverne end de voksne indtil udfarvningen i 3-4 måneders alderen.
Udbredelse, levesteder m.m.
Rødgumpet bulbul har et meget stort udbredelsesområde centreret omkring det indiske kontinent fra Indien og Sri Lanka til Burma og det sydvestlige Kina. Inden for udbredelsesområdet findes en række underarter. Da den gennem tiderne har været en populær burfugl, har undslupne fugle etableret bestande en lang række steder bl.a. på stillehavsøerne, Fiji, Samoa, Tonga og Hawaii samt i Dubai, De arabiske Emirater og New Zealand. Mange af de steder hvor de er introduceret, betragtes de som en pest, da de pga. af deres store reproduktionspotentiale kan udrette store skader på afgrøderne. På Hawaii, hvor de er en af de almindeligste fugle på hovedøen, er de et stort problem i frugtplantager og gartnerier, fordi de æder og beskadiger frugter og knopper på orkideer. Endvidere er de uønskede, da de spreder invasive planter på øerne, som kan true den endemiske flora og fauna.
I naturen lever rødgumpet bulbul primært i de mere åbne dele af skove dvs. skovbryn og lysninger samt i landbrugsområder, parker og haver.
Under beskyttede forhold
Som dreng havde jeg gennem en årrække rødgumpet bulbul, så da jeg som voksen igen fik mulighed for at bygge udendørsvolierer, stod den øverst på min ønskeseddel. Det viste sig ikke at være helt nemt at skaffe den. Ret hurtigt fik jeg derimod fat i nogle rødørede bulbuller (Pycnonotus jocosus) og først i løbet af et års tid fik jeg sammensat to par ubeslægtede rødgumpede bulbuller, som er grundlaget for den stamme jeg stadig arbejder med.
Større interesse for Rødøret Bulbul
Uretfærdigvis har interessen altid været større for den rødørede bulbul, hvilket også afspejles i priserne i dag. De rødgumpede koster omkring 1500 kr. parret, men de rødørede handles til det dobbelte. Dette skyldes formodentlig de rødgumpedes størrelse og en misvisende litteratur, som angiver den rødgumpede bulbul som mere aggressiv. Min erfaring med begge arter er, at de rødørede er langt mere aggressive. Da den rødgumpede bulbul ligeledes er mere rolige og bliver mere tillidsfulde er det den perfekte volierefugl, hvis man skulle have lyst til at opdrætte en lidt større frugt- og insektæder.
Kan tåle det danske klima
Rødgumpet bulbul er meget hårdfør og kan uden problemer tåle det danske klima, bare dele af volieren er overdækket og der er læ. Til trods for at mine fugle har mulighed for at overnatte inde, sover de altid ude. I volieren er bagsiden beklædt med fyrregrene hvor i de overnatter. Det er opmærksomme og livlige fugle som konstant er i bevægelse. Hvis en kat eller en rovfugl kommer ind i haven, rejser de toppen, søger ned i vegetationen og begynder på deres karakteristiske advarselskald, indtil faren er drevet over. Parbindingen er meget stærk, de sover sammen og parret følges rundt hele dagen. Overfor artsfæller er et etableret par meget aggressivt, så hvis man sammensætter flere fugle for at de selv kan udparre sig skal man være meget opmærksom, da det først etablerede par hurtig derefter vil slå overskydende fugle ihjel. Udparring i folk er efter min mening spild af fugle, da det er min erfaring, at det er meget nemt at etablerer et ynglepar. Over for andre større arter er de derimod ganske fredelige.
De ”elsker” dværgvagtelkyllinger
Mit ene par går i en 24 m2 stor beplantet volierer sammen med 1,1 sort tangare, 1,1 sort brystet drossel og 1,1 australske topduer. Det andet par går i en mindre voliere på 4 m2 sammen med 1,1 sort tangare og 1,1 dolkestiks due. Selv ikke når alle parrene yngler, har jeg oplevet nogen stridigheder, eller observeret at de har ædt de andre arters æg eller unger. Derimod elsker de kyllinger af kinesiske dværgvagtler, så hvis men har dem i bunden af volieren skal man ikke regne med de store opdræt af vagtlerne.
Nem at opdrætte
De rødgumpede bulbuller er meget produktive og nemme at opdrætte, hvis man giver dem de rette forhold. Den ene af mine hunner ynglede første gang, da den var 7 måneder. Det første år opfostrede den 3 kuld unger. De kan fortsætte med at yngle længe. Min ældste avlshan døde 14 år gammel i efteråret 2007 efter at have opfostret to kuld unger den sæson.
Mine par går i hver sin ende af haven dvs. de ikke kan se hinanden men høre hinanden. Dette er formodentlig forklaringen på at parrenes ynglecyklus er helt synkroniseret. De første kuld æg lægges i starten af maj og afhængigt af vejret, fortsætter de herefter med 4 til 5 kuld frem til slutningen af september.
En ny rede til hvert kuld
De bygger en sjusket skålformet rede af hø og kokostrævler i en flettet kanarie rede eller frit i fyrregrenene. Der bygges en ny rede til hvert kuld. Kuldet består typisk af 3-4 æg. Æggene er svagt lyserøde med mørkerøde pletter. Gennem årene har jeg når det har været muligt registeret antallet af æg per kuld, gennemsnittet af 32 kuld er 3,2 æg. Hunnen ruger fast fra første det æg efter en rugetid på 12 dage klækker æggene. Befrugtnings procenten er normalt 100 %, dog falder den ofte lidt sidst på sæsonen, når fuglene starter på at fælde. Begge forældrefugle bidrager til opmadningen af ungerne. Ungerne vokser meget hurtigt og forlader reden efter 11 til 14 dage. Det er meget vigtigt ikke at forstyrre ungerne de sidste par dage, før de går af reden, da de så forlader reden i utide. Det kan være meget vanskeligt at få dem tilbage i reden, og såfremt det er koldt vil de pga. den manglende fjersætning ofte fryse ihjel om natten.
En meget interessant adfærd
Mit ene par har en meget interessant adfærd, når jeg går ind i volieren umiddelbart efter ungerne har forladt reden, prøver forældrene at aflede opmærksomheden fra ungerne ved skræppende at hoppe rundt på bunden med vingerne slæbende efter sig, som om de har brækket vingen.
Når ungerne er 3 uger gamle, begynder de at spise selv, og de kan tages fra forældrene, når de er 4 -5 uger gamle. Tidligere mistede jeg en del 25-30 dage gamle unger, hvor de uden egentlige symptomer bare synede hen i løbet af en uges tid. Jeg har sendt ungerne til obduktion uden der har været nogen påviselig dødsårsag til min store frustration. Dette problem er dog blevet betydeligt reduceret efter jeg har inkluderet knust katte tørfoder i mit melorme foder. I den store voliere kan ungerne fra et kuld godt blive i volieren, mens forældrene mader næste kuld op. Til opmadning af ungerne bruger jeg alm. melorme fodret med klid og knust katte tørfoder og revet gulerod, desuden fanger de selv mange insekter i volieren.
Fritflyvende bulbuller
Som knægt havde jeg bulbullerne flyvende frit i haven i forbindelse med opmadningen af ungerne, efterfølgende lod jeg dem flyvende frit i mere end et halvt år. De blev i haven og kom tilbage i volieren for at æde og overnatte. Dette fortsatte ind til hunnen blev ædt af en spurvehøg og hannen efterfølgende forsvandt. Før jeg fik lavet en sluse til mit nuværende fuglehus fløj bulbullerne ofte ud i haven, men i alle tilfælde er de efter en rundflyvning i kvarteret kommet tilbage og fløjet ind i fuglehuset igen. Hvis ikke jeg havde en spurvehøg som dagligt afpatruljerer min have, ville jeg lade dem flyve frit så de selv kunne supplerer melormene med insekter i yngleperioden.
Grundfoder
Som grundfoder får mine bulbuller, groft universalfoder blandet med kraftfoder og tørrede Gammarus (flodrejer) fra Avifauna, derudover frugt, æbler, bananer, pærer og vindruer og bønnespirer. Uden for yngletiden får de få melorme en gang om ugen. De elsker at bade og skal derfor have mulighed for at bade dagligt.
Fremtiden
Der er en pæn bestand af rødgumpet bulbul i Danmark, men for at bevare denne robuste og smukke fugl i fugleholdet er det vigtigt, at vi samarbejder og sørger for at få sammensat ubeslægtede par, så de ikke indavles. Jeg kender ikke noget til bestandsstørrelsen i vore nabolande, men det vil trods den relativt store unge produktion være nyttigt at få indført nyt blod fra andre europæiske opdrættere, når muligheden byder sig. Så hvis der nogen, som sidder inde med ynglepar, som de ved er importfugle eller er hentet syd for grænsen inden for de sidste par år hører jeg meget gerne fra jer, så vi kan få dem ind i avlen. Jeg kan kontaktes på mobil 2558 0657 eller e-mail tgn@dmu.dk