Garrulax formosus
Af EMIL SKYTTE, Frederikshavn
Havde dannet mig et overblik
Efter at jeg igennem et par år har haft held med både Skægskadedrossel og Rødhalet Skadedrossel, havde jeg en drøm om at prøve en art mere, men drømmen om nye frugt- og insektædere bliver som regel bare ved drømmen efter importforbuddet, så jeg vidste godt at anskaffelsen af flere ville blive et større projekt.
Jeg havde imidlertid dannet mig et overblik over, hvilke fugleholdere der sad inde med de forskellige arter skadedrosler, og her havde især et par fugle, som sad hos en god fugleven, vakt min opmærksomhed – nemlig et par Rødvingede Skadedrosler. Trods ihærdige forsøg var han imidlertid ikke interesseret i at afhænde dem. De gjorde da også flere forsøg på opdræt hos ham, desværre med svigtende resultat, og en dag i slutningen af maj ringede han derfor og spurgte, om jeg kunne tænke mig at overtage de Rødvingede, da han pga. indtrufne omstændigheder var nødt til afhænde dem – og om jeg kunne!!
Tilbød dem forskellige reder
Efter dyrlægekontrol og etablering af voliereforhold og transport, sad de Rødvingede den 6. juni hos mig. De blev nu anbragt i en voliere på 2,5 x 4,5 m, hvoraf 2/3 er overdækket. Volieren er tilplantet med efeu, tuja, bambus (udgået) og cotoneaster. Fuglene faldt hurtigt til ro, og der var virkelig tale om par fugle i 100 % topkondition, og man kunne tydeligt se, at de var blevet passet med kyndig hånd.
Jeg tilbød dem flere forskellige reder i forskellige højder, og de valgte hurtigt en åben kurverede, hvori jeg havde anbragt en aflagt Solsorterede, placeret i 1,60 meters højde godt gemt i tujaen.
Jeg lagde godt mærke til, at fuglene skiftevis lå i reden allerede efter 14 dage, men erfaringer fra den tidligere ejer sagde, at de sagtens kunne ligge på rede en måneds tid uden at der var æg, så det tænkte jeg ikke yderligere over.
To fine, levende unger
Stor var min forbløffelse derfor, da jeg en dag under fodringen opdagede to blåplettede æg i reden. Allerede her var jeg ved at springe i luften af stolthed, men blev hurtigt pillet ned igen af det faktum, at parret flere gange havde lagt ubefrugtede æg hos den tidligere ejer.
Efter ca. 14 dages rugning kunne jeg imidlertid fornemme på lydene og opførslen hos de gamle fugle, at der var sket noget. Med bange anelser kiggede jeg i reden, og imod alle odds lå der to fine, levende unger.
Lillebror trak det store læs
Nu fik jeg, sammen med den øvrige familie, travlt. Alle sejl blev sat til for at skaffe så varieret et foder som muligt. Min lillebror havde til alt held sommerferie og trak derfor det store læs. Han fik nemlig stukket et net i hånden, hver gang han skulle ud at køre på sit nyindkøbte vidunder (læs: Scooter), og det var heldigvis tit, og så »støvsugede« han vejgrøfter og rabatter for insekter.
På den måde måtte adskillige indfangne græshopper, mariehøns og alle mulige andre kryb ende deres liv i en skadedrossels mave.
Der opstod en lille episode, da nettet en dag, ud over insekter, indeholdt en lille harekilling, som dog selvfølgelig blev sat tilbage samme sted, hvor den var blevet fanget. Desuden blev min kæreste slæbt alle tænkelige og utænkelige steder hen for at hente foder, for sæt nu, at det lige var det, der skulle til… Der foruden fik mine forældre den »store ære« at fodre fuglene, når vi andre var på arbejde eller lign.
Udover denne sværm af insekter har foderet under opdrættet bestået af optøede, frosne myreæg, pinkies (frosne maddiker), fårekyllinger og hvide melorme. Mit basisfoder til alle mine skadedrosler består af »Tovo«-universalfoder og »Kasper«-æggefoder samt frugt overdrysset med »Vispumin«.
Mange unger går desværre til
De næste 12 dage voksede begge unger fint, men på 13. dagen regnede det konstant, og om det var den direkte årsag til, at den ene unge døde står hen i det uvisse. Efter 14 dage i reden kom den anden unge imidlertid på pind og allerede fra starten, hoppede den fint rundt i grenene og fulgte forældrene. Dette er ret unormalt for skadedrosler, da de normalt sidder helt stille i de laveste grene de første par dage. Mange unger går desværre til i netop denne fase, da de aldrig kommer højere op og derfor ofte sover på jorden, og derfor har en ringe modstandskraft over for coccidiose, som optages analt fra bundlaget. Dette kan forebygges ved at tage ungerne fra og sætte dem op i lille bur, hvor forældrene så kan fodre dem gennem tremmerne, men selvfølgelig er det at foretrække, at lade naturen gå sin gang som i dette opdræt, hvor ungen nu har overstået sin fældning, og er blevet DNA-testet som værende en stor flot hun.
Opdrættet er i øvrigt kontrolleret og godkendt som lokalt førsteopdræt i »Frederikshavn Fugleforening«.
Store forventninger til kommende ynglesæson
Forventningerne til den kommende ynglesæson er selvsagt utrolig store, og jeg håber virkelig, at de Rødvingede gentager succes’en og forhåbentlig med flere unger til følge.
Hvad ungen angår, ja – så leder jeg nu med lys og lygte efter en han til den, men mulighederne er desværre nok små her i Danmark, men skulle der blandt læserne alligevel være nogle, som sidder inde med denne fugleart, er de velkomne til at kontakte mig på min e-mail: skytte@birdz.dk eller på tlf. 2538 3884 for eventuel udveksling af erfaringer, men også gerne af fugle.
______________________________________________________________________________
Faktaboks:
RØDVINGET SKADEDROSSEL
Garrulax formosus
Den Rødvingede Skadedrossel er på godt og vel solsortestørrelse og overvejende brun med en sortgrå maske, som strækker sig helt ned over brystet til under bugen. Karakteristisk er de røde vinger og hale som tydeligt skinner igennem.
Den Rødvingede Skadedrossels levesteder er det sydvestlige Kina, samt nordvestlige Vietnam. Desuden forefindes en »naturlig« bestand på øen Isle of Man, hvor der i 1995 undslap nogle eksemplarer fra en der boende fugleopdrætter. De har siden ynglet i det fri, dog er bestanden endnu ikke stor nok til, at man kan kalde den etableret.
Meget af sin tid bruger den på jorden i sin evige søgen efter føde i bundlaget. Den er ikke særlig sky over for mennesker, og dens levevis minder meget om vores hjemlige Skovskade. Den Rødvingede Skadedrosel huserer i små grupper i skove og langs skovbryn i højder fra 900 til 3000 meters højde over havoverfladen.