Rødhalet Skadedrossel

Opdræt af Rødhalet Skadedrossel

(Garrulax milnei )

Rødhalet Skadedrossel
Rødhalet Skadedrossel

Beskrivelse:

Den Rødhalede Skadedossel er som navnet jo antyder udstyret med en rød hale, derudover er den en utrolig flot fugl, på lidt over solsortestørrelse, og som i sin væremåde og udseende godt kunne minde en del om vores almindelige Solfugl, bare større.

Selve kroppen er overvejende mørkegrå, hvorimod kindpletterne har en smuk sølvgrå farve, vingerne er gyldenbrune, mens selve hovedet har en virkelig flot rødbrun farve.

Alt i alt er den altså en rigtig farvestrålende fugl, som vil vække opsigt i ethvert fuglehold, desværre uden nogen synlig kønsforskel.

Et heldigt fund

Under et besøg hos en fasan-mand, opdagede jeg en et lille bur med hele 2 Rødhalede skadedrosler. Hurtigt gik snakken om skadedroslerne selvfølgelig, og efter at ejeren fortalte at de havde haft unger flere gange, men desværre ikke kunne få dem på pind, blev min interesse om muligt endnu større, og efter en del snakken frem og tilbage (læses: plagen) fik vi lavet en aftale om at hvis ikke de Rødhalede ynglede i løbet af sommeren, kunne jeg få dem op og prøve. Så jeg drog hjem som en utrolig lykkelig mand, for drømmen om de Rødhalede var nu tættere på end nogensinde før.

Endelig

I midten af juni ringede telefonen, og ejeren oplyste, at de igen havde smidt 2 æg ud af reden, så hvis jeg stadig var interesseret kunne jeg komme og hente dem, og det var jeg selvsagt, så allerede samme aften sad de Rødhalede hos mig i en voliere på 4,5 * 2.5 meter. Volieren er tilplantet med bambus, tuja og diverse småplanter, og fra en dag til anden ændrede mit fuglehold og haven sig fuldstændig, for de kunne virkelige sætte gang i det hele, og alle mine forventninger blev til fulde indfriet.

Yngleforsøg

Allerede efter 14 dage begyndte de at slæbe redemateriale op i en aflagt undulatkasse med en solsorterede i, som jeg havde fået med af den forrige ejer, og hunnen lagde 3 blågrønne æg med prikker med en dags mellemrum. De Rødhalede ruger utrolig fast, og er ligeglade med om man næsten står på ryggen af dem, og jeg tænkte at det kunne da virkelig ikke passe, og prøvede at dysse min iver ned, for det sværeste var jo slet ikke startet endnu.

Foder – masser af levende foder

Så skulle jeg ellers koncentrere mig om at skaffe foder, hvis det overhovedet skulle have en chance for at lykkes. Stor var min forbløffelse da der efter 15 dage lå 2 små unger i reden, desværre døde den ene efter kort tid, men den anden hoppede af reden efter 14 dage, og jeg turde endelig håbe på at det lykkes, men efter at have hoppet rundt på bunden i 4-5 dage døde den, mærkelig nok var den helt stopfodret, og jeg valgte at få den obduceret. Obduktionen viste, at den have fået svamp i sig, hvilket resulteres af en stor foder- og pasningsændring.

Endnu et forsøg

Jeg mente, at dette måtte være punktum for denne sæson, og kunne kun glæde mig over, at jeg nu havde et par ynglevillige skadedrosler, og så håbe på den næste sæson, men pludselig var den Rødhalede hun væk, og stor var min forbavselse, da jeg så hendes hale stikke op af undulatkassen som hænger i 1,75 meters højde. Også denne gang lagde hun 3 æg, 2 befrugtede og den ene døde efter 4-5 dage, så mine forventninger var ikke ligefrem store. Men den sidste unge hoppede af reden, og jeg valgte at sætte den i et lille fuglebur med en rød lampe over, for at bekæmpe eventuel svampeinfektion. Efter halvanden uge i buret hoppede ungen fra pind til pind, og jeg lod den komme ud i volieren, og allerede fra starten fløj den lige så fint rundt sammen med forældrene.

I en alder af en måned tog jeg ungen fra og fik den DNA-testet som værende en han, så nu kan jeg kun gå og nyde mine Rødhalede skadedrosler, og glæde mig over at min drøm er gået i opfyldelse, og så ellers se frem til 2008.

Grundfoderet

Under hele opdrættet har grundfodret bestået at TOVO insektfoder, Kasper æggefoder, og så ellers alt muligt spændende, det være sig, frugt, melorme, myrepupper, voksmøllarver, maddiker og regnorm. Simpelthen alt hvad man lige kan finde ved at grave lidt i haven, gå en tur i skoven, og så videre.

En stor tak skal lyde til min familie som har hjulpet med morgenfodring osv. Især min mor har overgået sig selv ved at fodre med det ulækre L…, og der skal ikke herske tvivl om, at det ikke kunne lykkes, hvis ikke de var blevet fodret så mange gange dagligt.

Opdrættet er godkendt og kontrolleret som lokalt førsteopdræt i Frederikshavn Fugleforening.

Emil Skytte

Skriv et svar