Kategoriarkiv: Hvidkindet bulbul

Hvidkindede bylbyl

Taget i Dubai

Så blev det forår for de hvidkindede bylbyl´er.

Jeg har i år 2 par af denne art, og det ene par lod sig ikke vente på forår. Jeg var et smut på ferie i uge 13, og da jeg kom hjem herfra, havde de allerede bygget rede, og lagt 2 æg. Det havde jeg ikke lige satset på, da jeg med vilje ikke havde gjort volieren forårsklar, og havde fjernet alt redemateriale (troede jeg).

Men men de havde fundet lidt, og lå altså nu og rugede. Efter en uges tid var jeg inde og udføre redekontrol, og fandt det ene æg flækket og det andet ubefrugtet, så der var ikke store håb. Men de fik lov at beholde æggene, så de ikke startede op med ny rede osv inden jeg kunne nå at klargøre volieren, samt at jeg fandt det uhensigtsmæssigt med æg nu, hvor der stadig var nattefrost.

Efter yderligere 3 dage lå der æggeskaller i foderskålen og kontrol kunne afsløre et ubefrugtet æg og en lille unge, så nok var ægget flækket, men altså ikke helt beskadiget. I dag er det 2 dage siden at ungen er kommet på pind, så nu er foråret virkelig kommet til Givskud.

/Dennis