Warning: Declaration of Walker_Comment2::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /customers/3/1/7/birdz.dk/httpd.www/wp-content/themes/atahualpa.3.2/atahualpa/functions/bfa_comment_walker.php on line 145 Warning: Declaration of Walker_Comment2::end_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /customers/3/1/7/birdz.dk/httpd.www/wp-content/themes/atahualpa.3.2/atahualpa/functions/bfa_comment_walker.php on line 145 Warning: Declaration of Walker_Comment2::start_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /customers/3/1/7/birdz.dk/httpd.www/wp-content/themes/atahualpa.3.2/atahualpa/functions/bfa_comment_walker.php on line 145 Warning: Declaration of Walker_Comment2::end_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /customers/3/1/7/birdz.dk/httpd.www/wp-content/themes/atahualpa.3.2/atahualpa/functions/bfa_comment_walker.php on line 145

Diademyuhinaerne ruger

Diademyuhina

Nu er det faktisk 2 dage siden at diademerne begyndte at ruge. De var tidligt ude med redebygningen, som fandt sted i en opsat åben kurverede i toppen af en thuja. Samme sted som de byggede sidste sæson. Den er heldigvis i den overdækkede del af volieren, som er på 10m2.

Det var tydeligt, at de var klar på, at gå i gang ret tidligt, da de var i strålende form og udviste en meget god vitalitet.

Det er desværre alt for tidligt til at kunne få bidroner, så vi starter nok op med melorm og lidt voksmøl. Men det har jo også tidligere vist sig at være en brugbar kost.

Mvh Esben

10 kommentarer til Diademyuhinaerne ruger

  • DJ

    Hold da op det er tidligt de er igang, men godt at høre at de er i god form, så får de nok ingen problemer med at fodre et kuld op. Må bare håbe at hun kan holde æggene varme i de her nætter med frost.

    Jeg har iøvrigt stadig en del droner i fryseren, som du sagtens kan få nogle af. Bare lige have fundet ud hvordan….???

    /Dennis

  • Et kig i reden i går, afslørede to æg med huller i. Næbstørrelse. Men det var også tydeligt at der var tale om ubefrugtede æg.

    Så det var en tidlig starter, så man kan håber på at de har styr på rækkefølgen af deres aktiviteter ved næste kuld. 😉

    Jeg lod æggene ligge, da jeg vil have at de bruger reden igen og det har jeg erfaring med, kun sker når de selv tømmer den. Ellers betragter de den som opdaget og flytter reden.

  • Så prøver de igen

    Der var et æg for 3 dage siden – denne gang byggede de en ny rede i en bambus. En kraftig sort som ikke giver efter som den almindelige gule eller sorte bambus.

    Så vi håber at der er noget i æggene denne gang.

  • Unger
    Fredag den 11. maj var der to unger i reden. Foder var ankommet dagen før så det var god timing. De bliver bespist med den gode blanding af frosne pinkies, hvide melorme og pupper og lidt voksmøl.

    Så håber vi bare at de holder hele vejen – ville ikke være dårligt med to fine unger så tidligt på sæsonen. Så var der måske mulighed for endnu et kuld eller to.

  • En unge af reden
    I dag hørte jeg højlydte lyde fra volieren, tydeligvis ikke var fra forældrefuglene og da ungerne normalvis er ret stille, så undersøgte jeg det lidt nærmere. Jeg fandt en unge på jorden med et tydeligt “tåget” øje – den var altså blind på det ene øje, og det også en anelse tidligt at gå på pind.

    Jeg ville ikke forstyrre de andre unger – for der var faktisk 3 i alt ;), hvis de nu skulle ske at ligge i reden endnu.

    Den halvblinde unge satte jeg ind i inderrummet, hvor den stadig var her til aften.

  • DJ

    Fedt med unger af reden, omend lidt tidligt for den ene.
    Er dens øje tåget af infektion, eller er det ligesom grå stær? Det ene er nemlig meget nemt at behandle sig ud af, det andet lidt noget skidt.

    /Dennis

  • Det var ligesom med Grå stær – helt tåget og tydeligvis blindt. Men ungen klarede ikke første nat ude, så problemet løste sig selv.

    De to andre unger kom fint på pind og er nu store og fine, så det var alligevel en god start på sæsonen.

  • Få dage efter at ungerne kom på pind begyndte de at ruge igen, men kun et par dage. En kontrol viste et æg med hul i og et helt æg i reden.

    Men nu er de startet igen – denne gang på 4 æg – men det ene ser anderledes ud end de andre, så det er muligvis det ene gamle æg, som sikkert er blevet liggende i reden.

    Desværre var der pludselig kun én unge. Den er der dog endnu – så vi regner med at den klarer sig. Nu er der en tom voliere, så det er for en gangs skyld muligt at lave en unge-voliere. Lidt fordel ved at miste fugle, selvom man helst vil være foruden 😉

  • Unger igen

    For 3 dage siden klækkede æggene, og der var flere livlige unger. Men nu må vi se om de klarede den til de kommer på pind.

    Der kom lige droner dagen før de klækkede, så det var rigtig god timing.

    Den første unge er taget fra og går overfor forældrefuglene.

  • Den 7/7 var der unger på pind. Men det var først I dag at jeg så to unger sidde sammen. Vejret er meget ustabilt i denne uge, så jeg ser ingen grund til at jage rundt med ungerne.

    Foderet er pænt fordelt på frosne maddiker, droner og nu også melorm med en del pupper imellem.

    Forældrefuglene er allerede i gang med opstarten til tredje kuld, da jeg så den ene flyve rundt med trevler i dag, mens den anden stod for fodringen af ungerne. Håber dog at de bruger den samme rede igen, da den sidder fint i volieren, selvom det er en de selv har bygget.

Du skal være logged ind for at skrive en kommentar