Tag-arkiv: diademata

Vigtigt år for diademyuhinaerne

Min enlige han gik og kaldte på en hun hele vinteren, efter at han havde udlånt sidste sæson. Nu fik han endelig en hun omkring påske og det var ren lykke. Det begynder at blive lidt tyndt i de forskellige bestande af frugt- og insektædere i DK. Der bliver lavet for lidt unger og der dør for mange fugle og unger. Ofte lykkes opdræt jo – det sker heldigvis ikke så sjældent, men der går bare ofte noget galt inden næste sæson starter, så ungerne aldrig bliver til nye par. Diademyuhina-bestanden er ikke høj og der er virkelig brug for nogle unger og senere nogle nye unge par. Det burde være muligt at få øget bestanden hurtigt, med en målrettet indsats. Hvis bare folk ville give dem pladsen – udbyttet bliver bare højere, når de ikke skal slås med andre fugle i volieren. Nu har mine fået plads – så håber på et godt resultat i år!

Parret blev sat i min største voliere på 7×2 meter og der gik også kun omkring 14 dage, så var reden bygget og de ligger nu og ruger stabilt.

Antal æg er ukendt, men også lidt underordnet, så længe de bare er befrugtet. Men skyder på 3-4 æg som normalt.

Reden er bygget frit i en thuja, men den virker stabil, så jeg satser på at den holder til et kuld tidlige unger.

/Esben

Diademyuhinaerne ruger

Diademyuhina

Nu er det faktisk 2 dage siden at diademerne begyndte at ruge. De var tidligt ude med redebygningen, som fandt sted i en opsat åben kurverede i toppen af en thuja. Samme sted som de byggede sidste sæson. Den er heldigvis i den overdækkede del af volieren, som er på 10m2.

Det var tydeligt, at de var klar på, at gå i gang ret tidligt, da de var i strålende form og udviste en meget god vitalitet.

Det er desværre alt for tidligt til at kunne få bidroner, så vi starter nok op med melorm og lidt voksmøl. Men det har jo også tidligere vist sig at være en brugbar kost.

Mvh Esben

Diademyuhina’erne ruger

Diademyuhina - nyudfløjet unge

Så er diademerne også kommet i gang. De var lidt sløve i opstarten, men da de endelig begyndte på redebygningen var de meget effektive og hunnen lagde sig allerede i går til at ruge. Det kunne mine pragttimalier godt lære lidt af…

Diademerne har valgt en stor lukket kurverede denne gang, så det burde være ganske sikkert. Der er også opsat ekstra regnbeskyttelse over reden, så uheld pga af vand burde være udelukket.

Hvad angår foder, så vil jeg denne gang prøve uden microorm. I stedet vil de få levende maddiker som backup, dertil frosne maddiker og voksmøl, samt hvad jeg kan samle af hvide melorm. Den opskrift virkede ihvertfald fint sidste år.

Esben

Diademyuhinaer

Ja, så lykkedes det efter 3. forsøg. 2 dejlige diadem unger på pind. IMG_4068

De første æg var ubefrugtet. Næste kuld 1 unge, men lige før at den skulle på pind, blev den smidt ud af reden. Men i 3. forsøg lykkedes det. 2 dejlige unger på pind.  Jeg var ellers nervøs, da de var kommet på pind, satte det nemlig ind med et regnvejr af de store, og min voliere er næsten ikke overdækket, men de klarede det.

IJ

Så er der gang i diademyuhinaerne!

Diademyuhina
Diademyuhina

For 10 dage siden begyndte mit nye diadempar at flyve med strå. De var netop blevet flyttet til den nye store voliere, så de kom ind i en veltilplantet voliere på 7 gange 2 meter.

Jeg har forskellige steder i volieren opsat kurvereder – både lukkede og åbne – men alligevel begyndte de at bygge lige over en opsat rede i en lille thuja, kun 50 cm over jorden. Et lille besøg i volieren forleden afslørede dog at de havde opgivet at bygge en rede fra bunden og havde taget den opsatte rede under det første forsøg. Der var lavet en meget fin og sirlig rede af kokostrevler. Det på trods af at volieren er fuld af dejligt tørt og blødt vissent græs.

Opmuntret af det første æg hos mine pragttimalier, så kiggede jeg i dag igen i reden og der lå hele 2 fine turkisfarvede æg med pletter. Så skal der bare lægges 2 mere, så kører tingene som planlagt.