Kategoriarkiv: opdræt

Der ruges hos de rødkindede pragttimalier

Jeg ville lige tjekke om de var kommet i gang med redebygningen i dag, men må stoppe brat op, da hannen ligger flot på en høj og synligt placeret rede. Han bliver liggende, så jeg listede hurtigt ud igen.

Så er det spændende bare om de har bygget ordentligt i år – sidste år var det nogenlunde og det er jo et ungt par, så måske er de bare mere grundige. Der er flere opsatte reder i volieren, men hvis de ikke sidder de rigtige steder, så bruger de dem ikke.

Det er første år, at de har gået i volieren hele vinteren, så det er nok også en af årsagerne til, at de er startet så tidligt. Men lad os håbe det var det sidste nattefrost og at foråret er på vej nu med mere varme og insekter.

Parret er blevet “forstartet” med bidroner – frosne. Men ikke hver dag.

Endelig sker der lidt hos de rødkindede pragttimalier igen

Efter sidste års sæson med to hunner var det rart at gå foråret i møde med et flot sympatipar. De gik en mindre 1×5 meter voliere hele vinter.

24 april flyttede jeg parret til min største voliere på 2×7 meter. Den står tom hver vinter – og så flytter jeg altid mit vigtigste par derind, når foråret er godt i gang.

Denne gang viste det sig at holde stik igen – allerede efter 7 dage var der bygget en flot og færdig rede. Lige ved siden af en opsat kurverede dog. Reden virker dog solid og den er lige under et mindre stykke opsat tagplade, så den skulle holde sig tør. Spørgsmålet er så bare om jeg skal stole på deres redebygningsfærdigheder eller sikre reden yderligere med en åben kurverede under?

Parret har endnu ikke lært at flyve ind, så de bliver fodret ude endnu. Jeg giver dem en del insekter for at øge chancen for et stort kuld. Ved jo at de sagtens kan lægge 4 æg, selvom det ikke ses så tit.

/E

Endelig lidt ro hos sangtimalierne

2015 har været et turbulent år for mine sangtimalier – startede med 3 par og æg hos det gamle par allerede i april.

Men først døde den gamle avlshun – den der lagde blå æg. Der døde også en han – så der blev rykket rundt på alle par – ingen var i tydelig sympati udover det gamle par.

Men nu ruger et af de nye par – de lagde sig på 2 æg mandag den 13. juli. Så jeg håber på at nå lidt unger herfra også.

/Esben

Endelig gang i de rødkindede igen

Min gamle han døde vinter – han havde også gjort det godt. Heldigvis sad der en enlig han på Fyn, så den blev sammenbragt med min kaldende og søgende hun og det lod til at være et godt match.

De havde dog ikke fået den bedste voliere – da de jo ikke havde lavet noget som helst i de sidste 2 år. Men nu var det jo en ny han, og jeg havde bemærket at der blev forsøgt med lidt redebygning -dog ikke særligt vellykket.

Jeg fik ideen om at flytte dem, da jeg hørte at der var lavet 2 gode unger i år allerede, men da jeg kom hjem bemærkede jeg, at de flere gange skræppede op, hvilket de næsten kun gør når de yngler. Og sørme om ikke en lille kontrol i dag, afslørede et enkelt æg i en opsat kurverede, hvor de havde forsøgt at bygge før.

De er blevet fodret med friske droner i de sidste par uger – hvilket måske har hjulpet tingene lidt i gang 😀

Så vi håber på lidt flere æg – og så befrugtede tak! Kunne jo være at de kunne lære omei’erne hvordan man gør…

De store Cubafinker – det nye par – lå på en stor redefuld æg opdagede jeg også i dag – så god dag i dag!

/Esben

Sangtimalierne ruger

Så kom det næste par også i gang – dog noget mere normalt tidspunkt end de kære Omei, der endnu ikke har forsøgt sig igen.

Sangtimalierne havde tidligt bygget en stor fin rede højt i en Thuja – den kunne sidde bedre fast, men den sad nogenlunde. I nogle uger har jeg løbende tjekket om de lagde æg, men intet skete. Men da jeg for to dage siden var inde for at sætte en rede under for at understøtte den store rede, som de selv havde bygget. Så tjekkede en tilfældigvis en lille lav busk, hvor pludselig en sangtimalie fløj ud…

Reden afslørede 2 fine blålige æg – denne hun har åbenbart altid lagt blå æg.

Så må vi se hvordan det går resten af forløbet.

Esben

Omei’erne er endelig startet

Omei pragttimalie - hun tv og han th

I løbet af den sidste måneds tid har Omei’erne bygget rede flittigt. De var lidt længe om at finde ud af hvor det skulle være, men da de havde smidt en del trevler det samme sted, så satte jeg en kurverede op der, og så blev der endelig bygget noget, der lignede en rede. Men da jeg efter et kig fandt en færdig rede, så var der 4-5 dage senere, stadig ingen æg. Derimod havde de pillet reden i stykker igen.  Men ved sidste kontrol i torsdags (31. maj), var der alligevel 3 æg i en – igen nu – pæn rede.

Så vi satser og håber på, at de har gjort forarbejdet ordentligt og at der er krudt i æggene.

Fryseren er fuld og det passer vist cirka med, at der begynder at komme droner igen, så det er helt perfekt!

Esben

En god start …

 Som overskriften antyder så er det gået godt med opstarten på 2012.

Jeg købte for et par år siden 1,1 Damadrosler af en dansk fugleholder, men mistede desværre hannen allerede efter kort tid. Herefter købte jeg så en ung han i Holland, men det viste sig at være en hun, en fløjtende en men dog desværre stadig en hun. Herefter købte jeg en ny han, som døde allerede efter et par uger. Nu var jeg selvsagt ved at være lidt træt af damadrosler, for det var på dette tidspunkt slet ikke så let at finde en han. Men til sidst lykkedes det endeligt, og den blev slæbt med hjem fra Zwolle markedet i foråret. De 2 fugle blev sat sammen i april, og ret hurtigt så det godt ud.

Der blev sat lidt redemuligheder op, og de valgte en stor duekurv, med en brugt solsorterede i, og lagde 4 æg. De klækkede alle 4, og så skal jeg love for at der blev taget lidt insekter, bl.a. dronelarver, melorme, pinkies, men ikke mindst regnorme. I starten gravede jeg selv, men de 4 ungers appetit var større end min gravelyst. Så var det lettere at ringe til Peter Andersen og bestille et kilo tigerorm (regnorm med striber).

Det har så været deres klart foretrukne foder og er det stadig her efter de er gået på pind alle 4.

Damadroslen er en dejlig fugl, der opfører sig som en ægte drossel. Det er ikke en fugl man ser hele tiden, de sidder gerne skjult, men når ynglesæsonen nærmer sig sidder hannen højt i volieren og synger som en gal, og de har en ganske smuk sang.

/Dennis

Omei’erne ruger

Omei pragttimalie - hun tv og han th

De nye par jeg fik for en måned siden begyndte for 14 dage siden at bygge i en perfekt opsat åben kurverede i en thuja, men de havde ikke travlt. Der blev jævnligt bygget til i reden, men det var først i dag, at jeg så hannen ligge i reden og ruge. Den sidste uges tid har jeg øget mængden af levende foder for at prøve at sætte dem i gang, men det kan lige så godt have været det fantastiske vejr.

Det nye par er helt på toppen begge to og meget fortrolige. Jeg kan lokke dem ret tæt til mig, med lidt melorm på jorden, hvilket ikke var muligt med mit gamle par.

Tidligere fløj de ind i indervolieren, når jeg førte kontrol, men efter at de er gået i gang med reden, så bliver de ude. Derfor har jeg indstillet min nysgerrighed lidt. Hvor længe det holder ved jeg ikke, men de får ro nu. Så håber jeg bare, at de laver et ordentligt kuld og ikke blot et eller to æg. ee

Diverse spørgsmål og sæsonen

Hej med jer,

Vi har nogle brunhalet minla eller solfugle (jeg ved ikke hvad den er døbt til pt) Hvordan er den meste mulige chance for succes af denne, hvis der er nogen der har erfaringer – eller det det meget a la den alm. ?

Samt hvilket foder bliver givet hos jer ved disse fugle eller lign. ?

Og bygger begge partnere rede ?

Samt vi har en ekstra han, vil han godt kunne gå hvor parret kan hører ham ? denne art skulle jo være lidt mere hård. Der er tale om et inderrum, hvor der er åben ud til, så de kan hører hinanden men formentlig ikke se hinanden.

Ellers er det ved at være lidt gang i diverse, nu er det ikke så mange marmelade skidere jeg har, men diverse arter kardinaler, sort sisken, braz. biskop, antil finke, lazuli m.v. er igang med reder eller ruger 🙂

Sangtimalierne er også i gang!

Det er efterhånden sjældent at jeg bliver overrasket over at mine fugle har bygget uden at jeg har opdaget det, men i dag så jeg en fugl smutte ind i en thuja, og et lille kig gennem tråden viste i hvert fald 2 æg, så mon ikke de begynder rugningen i morgen.
Reden er desværre i det fri, men jeg prøver at se om ikke det går. Jeg kan hurtigt lægge en plade over, hvis det skulle blive nødvendigt.
Der går kun 2 rødhovede papegøjeamadine i volieren ud over parret og jeg er endnu ikke begyndt med det levende foder, men det kunne være at jeg skulle komme i gang.

Esben

Opdræt af Blåskader

Blåskadeunge der lige er hoppet af reden

I 1993 købte jeg 4 blåskader. De blev købt sammen. Der hvor vi fik dem fra havde de fået 1 unge. Jeg fik dem kønstestet. Det var 3 hanner og en hun. Da de jo havde ynglet som flok hos den gamle ejer, fik de lov at gå sammen. Der gik dog 3 år før de ynglede hos os. De fik 4 unger. Vi lod ungerne gå sammen med de voksne, sådan gør de i naturen. Det betød dog at de ikke ynglede mere, måske var volieren ikke stor nok. Så i 99 solgte vi ungerne. I 2000 fik de så 3 unger. I starten af 2001 byggede vi en stor voliere af en gammel buehal som blev beklædt med tråd. Volieren blev 20m lang 9m bred, og 5m høj. Her blev blåskaderne flyttet over, og her fik de 6 unger i første kuld, og 4 unger i andet kuld. I 2002 fik de 4 unger i første kuld, 2 i andet og 2 i tredje kuld.
Jeg syntes at det var lidt for lidt at have blåskaderne i den store voliere, så jeg prøvede med forskellige andre fugle, orupendulaer, hartlaubsturaco, japansk kærnebider, m.m. Uanset hvad, så var blåskaderne meget fredelige over for de voksne fugle, men de fik aldrig unger på pind. I 2007 mistede jeg min gamle hun, men var så heldig at få fat i en ny. Senere det år mistede jeg også en gammel han, men havde heldigvis en af mine egne han unger, så flokken var intakt.
I 2008 flyttede jeg et par purpur glansstær ind i volieren. De havde ynglet trofast hos mig i flere år, og jeg tænkte at de kunne holde skaderne væk fra deres rede. Planen lykkedes og stærene fik 2 unger på pind… Men der kom ingen unger hos blåskaderne. Det kunne jo være en tilfældighed, og det var jo en ny skade hun, så jeg kørte med samme løsning i 2009. Desværre med samme resultat, unger hos stærene ingen hos skaderne. Sidst på sommeren fandt jeg også årsagen. Medens jeg stod og så på fuglene, begyndte stærene pludselig at jagte skaderne voldsomt, og efter et stykke tid så jeg at stærene var oppe og snuppe en skadeunge, som de slog ihjel og smed på bunden. Øv. Det var så en dårlig kombination..
I vinter mistede jeg 1 af de oprindelige 4 blåskader, så vi startede op i foråret med 3 blåskader. Desværre lå den sidste af de gamle død på bunden en tidlig maj morgen. 2010 har blåskaderne stort set haft volieren for sig selv (der går nogle påfugle på bunden, og så har jeg sat nogle zebrafinker, diamantduer og kanarier for at give lidt liv. Blåskaderne gør ikke disse fugle noget, men de får ingen unger).
Det er heldigvis et par blåskader (min egen unge han og den indkøbte hun) der er tilbage. Frem til nu har de kun fået et kuld, og kun med 1 unge, men sommeren er jo ikke forbi endnu, og nu er de nye par jo så i gang 

FODER
Det daglige foder består af blød banan most med insektfoder, halve æbler eller pærer, samt hundepiller opblødt i vand. Desuden gives kæmpe og alm. melorme. I yngletiden gives orme 2 gange daglig. Ca. 50 g pr. gang. Jeg tager jævnligt til stranden med en sort plastik sæk som jeg fylder med tang. Dette gives til alle vores fugle. Der er mange tanglopper og andre smådyr i tang. Desuden er der salt sand og mineraler.

VOLIERE FORHOLD
De første år gik de i en volieren består af et inder bur på 1×0,8m i bunden samt 1.8m i højden. Yderburet på 2,8×3,8m. tilplantet med Kristjørn og bambus. Inder volieren var uopvarmet. De sov altid i ydervolieren uanset vejret. Der var opsat halvåbne sovekasser, men dem benyttede de ikke.
Den store voliere skaderne blev flyttet til i 2001 er tilplantet med træer og buske. I forbindelse med volieren er der et mindre uopvarmet murstens hus som der fodres i. Fuglene har derfor deres daglige “gang” i huset, og kan søge tilflugt her i dårligt vejr. Det gør de dog aldrig. I starten af 2003 havde vi –22 grader, så jeg satte en varmelampe op i huset. Da mørket var faldet på sneg jeg mig ud for at se om fuglene havde det godt. Alle de andre fugle sad inde i huset, men blåskader sad ude under åben himmel. Ingen af dem fik ved den lejlighed frost i tær el.lign.

OPDRÆT
Blåskader i naturen yngler i flok. Det er det vi har prøvet at efterligne. Sammensætningen i vores flok er 1 hun og 3 hanner. Jeg har ingen anelse om hvorvidt det er sådan i naturen. Den redekasse der bliver benyttet hos os kan ses på skitsen.
Kassen skal sidde så højt som muligt. Det er meget vagtsomme fugle som kan lide at have overblik. Der er altid mindst en af fuglene som er ”vagtpost”.