Tag-arkiv: Leiothrix lutea

Endelig lidt ro hos sangtimalierne

2015 har været et turbulent år for mine sangtimalier – startede med 3 par og æg hos det gamle par allerede i april.

Men først døde den gamle avlshun – den der lagde blå æg. Der døde også en han – så der blev rykket rundt på alle par – ingen var i tydelig sympati udover det gamle par.

Men nu ruger et af de nye par – de lagde sig på 2 æg mandag den 13. juli. Så jeg håber på at nå lidt unger herfra også.

/Esben

Sangtimalierne ruger

Så kom det næste par også i gang – dog noget mere normalt tidspunkt end de kære Omei, der endnu ikke har forsøgt sig igen.

Sangtimalierne havde tidligt bygget en stor fin rede højt i en Thuja – den kunne sidde bedre fast, men den sad nogenlunde. I nogle uger har jeg løbende tjekket om de lagde æg, men intet skete. Men da jeg for to dage siden var inde for at sætte en rede under for at understøtte den store rede, som de selv havde bygget. Så tjekkede en tilfældigvis en lille lav busk, hvor pludselig en sangtimalie fløj ud…

Reden afslørede 2 fine blålige æg – denne hun har åbenbart altid lagt blå æg.

Så må vi se hvordan det går resten af forløbet.

Esben

Så kom der unger.

Endelig kom der unger på pind. Jeg har idag lige set 2 flotte solfugl unger på pind. Men jeg tror der er mindst 3 stk.

jeg var ellers ved at tvivle på, om jeg kunne få dem til at lave unger, da det nu er ved at være et par år siden sidst der kom unger på pind ved solfuglen. for den ene unge jeg fik i 2012, var jo ikke det store på 3 par.

Men så endelig idag lykkes det. Fuglene går sammen med et par hvidøret bylbyl i et bur på ca 15 m2, så der skulle være plads nok.

mvh

pel

Gang i Cubafinker og Sangtimalie

Stor Cubafinke - han

Ja, de deler voliere med to stk rødhovedet amadine, og i går havde de begge 3 æg i reden.

Cubafinkerne i inderrummet og Sangtimalierne i en thuja uden for – men ikke under tag. De starter faktisk hvert år med at bygge i den og så flytter de ind under tag senere på sæsonen. Men jeg plejer at ligge en plade over volieren, der hvor thujaen står.

Cubafinkerne er jo årets nye indbyggere i mit fuglehold og det må siges at være en dejlig tilføjelse – de er så livlige og hannens sang er meget behagelig. Jeg fik dem på eftermarkedet i Århus og de lagde faktisk æg i et kassebur over vinteren, men de var ubefrugtet. Jeg er lidt spændt på dette nye forsøg for jeg ser tit begge fugle, så man får et indtryk af at de ikke ruger særligt fast, men det kan jo snyde. Eller det håber jeg da.

I den voliere får de også opblødt frø, men ellers så fodrer jeg på samme måde, som til de øvrige frugt- og insektædere, da sangtimalierne også skal have deres.

Esben

Diademyuhina m.v.

Hejsa!

Lige lidt opdatering fra odderkanten…

Diademerne har pt. 2 unger i reden der er ca. 8 dage gamle, – de gik sammen med de øvrige fugle i min “store” voliere, men blev lukket i en voliere for sig selv hvor de straks byggede en rede i toppen af en Thuja. Jeg havde dem mistænkt for at stjæle æg fra de øvrige, hvilket senere har vist sig ikke være tilfældet, – så nu håber jeg de to unger kommer på pind og klarer skærerne 😉
Hos sangtimalierne blev det til 2 unger som nu klarer sig selv, hvoefter jeg kun finder smadrede æg på bunden, – men måske til næste år…
Skægmejserne har pt. 7 unger på pind, og ligger på næste hold æg, så måske kommer der flere… ?

Så var der sørme en unge på pind i går, – lidt hurtigere end ventet, men jeghar desværre kun set een endnu, men der ka jo være en mere et sted 🙂

John

Kan sangtimaliehunnen klare det alene?

Jeg har lidt bøvl med mit gamle avlspar af sangtimalier, og håber nogen måske har et råd; Første kulde æg blev ædt/smidt ud af reden, så snart de blev lagt. Jeg havde hannen mistænkt, så da de gik igang med andet kuld og han havde fjernet første æg, blev han lukket fra i inderafdelingen. Hunnen lagde to æg mere og ligger nu og ruger. Spørgsmålet er så om hun mon kan opfodre eventuelle unger selv, eller om hannen skal lukkes tilbage – og i givet fald hvornår?

Når jeg tænker over det, mener jeg at de sidste par kuld i 2010 blev smidt ud som enten æg eller nyklækkede unger, så jeg har ikke den store tiltro til ham, som familieforsørger.

Jesper DH

Sangtimalierne er også i gang!

Det er efterhånden sjældent at jeg bliver overrasket over at mine fugle har bygget uden at jeg har opdaget det, men i dag så jeg en fugl smutte ind i en thuja, og et lille kig gennem tråden viste i hvert fald 2 æg, så mon ikke de begynder rugningen i morgen.
Reden er desværre i det fri, men jeg prøver at se om ikke det går. Jeg kan hurtigt lægge en plade over, hvis det skulle blive nødvendigt.
Der går kun 2 rødhovede papegøjeamadine i volieren ud over parret og jeg er endnu ikke begyndt med det levende foder, men det kunne være at jeg skulle komme i gang.

Esben

Sangtimalierne er i gang

1.0 Sangtimalie

Efter at mine sangtimalier havde en færdig rede klar siden starten af februar, så er der nu endelig kommet gang i produktionen. I går så jeg en fugl på reden og en kontrol lidt senere afslørede 2 æg. Hvilket er de første hos mig i år.

Parret er nysammensat og de er begge unger fra sidste år, så det bliver spændende om det lykkes for dem i første hug. De har som de eneste af mine fugle selskab i volieren af et par brillefugle samt en madagaskarvæverhun. Men jeg overvejer at rykke lidt rundt, så brillefuglene alligevel kan få en voliere for dem selv, da min gamle skadedrossel hun er stået af, så hannen sidder alene og fløjter efter en ny mage hele tiden.

Esben