Sangtimalierne er i gang

1.0 Sangtimalie

Efter at mine sangtimalier havde en færdig rede klar siden starten af februar, så er der nu endelig kommet gang i produktionen. I går så jeg en fugl på reden og en kontrol lidt senere afslørede 2 æg. Hvilket er de første hos mig i år.

Parret er nysammensat og de er begge unger fra sidste år, så det bliver spændende om det lykkes for dem i første hug. De har som de eneste af mine fugle selskab i volieren af et par brillefugle samt en madagaskarvæverhun. Men jeg overvejer at rykke lidt rundt, så brillefuglene alligevel kan få en voliere for dem selv, da min gamle skadedrossel hun er stået af, så hannen sidder alene og fløjter efter en ny mage hele tiden.

Esben

20 tanker om “Sangtimalierne er i gang”

  1. Kort opdatering:
    De ligger nu og ruger på 4 æg, så det er vel meget fint. De tager godt fra af det levende, som også blevet øget for at sikre kuldstørrelse, men der går også en del til af Avians røde æggefoder, samt Tovo. Brugen af Claus er gået i stå, men de får det også stadig kun rent.

    Så må vi se hvornår de andre kommer med på bølgen. Mit sammenbragte Diadem par bygger også og de Rødkindede ser endelig ud til at have besluttet sig for et redested i den nye voliere. Omei’erne lurepasser endnu, men han synger da, så mon ikke de også kommer efter det.

  2. Her er der også gang i sangtimalierne. Da jeg returnerede fra ferie var hunnen ikke at se, så jeg måtte ind og kigge nærmere i volieren, her fandt jeg hurtigt en stor fin rede, med 4 fine æg, og så kan det nok være jeg kom ud igen…
    Nu er der jo lang vej endnu, især med frost on natten, men 4 æg er da en god start….

    Dennis

  3. Unger!
    Jeg kom pludselig i tanke om at det efterhånden var nogle dage siden at sangtimalierne havde lagt sig, så jeg tjekkede lige datoen her på birdz og opdagede at det var 13 dage siden, så jeg skyndte mig ud og fjerne melormene og erstatte dem med frosne maddikker, voksmøl og hvide melorm.

    Et tjek i går, da fuglene forlod reden for første gang viste mindst 3 unger i reden, som måtte være et par dage gamle. Der bliver også taget godt fra på foderfronten, men jeg skal selvfølgelig også spise et par brillefugle af med samme luksuskost – men man vel lov at håbe, at de også vil gå i gang.

  4. Hmm, så godt gik det ikke her. For et par dage siden havde de ryddet reden, og var begyndt at bygge igen. Nu er de pludselig stoppet med at flyve med redemateriale, men jeg kan ikke se nogen ny rede, så jeg tror de tager sig en lille pause….
    Skidt, det giver mig tid til at koncentrere mig om nogle af de andre arter..

    Mvh Dennis

  5. Der er stadig liv i ungerne. Forleden fik jeg et godt kig ind til reden samtidig med at en af de gamle var ved at fodre, så der var fuld hals på ungerne. Lækkert syn!

    Foderplanen kører stadig med frosne maddikker, voksmøl og hvide melorm. De frosne udgør grundfoderet og så får de mindre portioner af voksmøl og hvide melorme fordelt over dagen – mindst 3 gange. De har også adgang til levende madikker, men dem tager de ikke mange af.

  6. Unger på pind!
    I søndags (9/5) valgte 3 unger så at forlade reden – den ene mere ufærdig end den anden. Det var lidt tidligt…

    Dog viste det sig at der var endnu en unge i reden, så der var faktisk 4 unger af fire æg – ikke dårligt i første forsøg. Men pga nattetemperaturen, så var jeg lidt urolig ved, at de valgte at forlade reden, når de ikke var bedre fjerede. Dog forstår man det godt når man ser størrelsen af reden og 4 store unger. Forældrefuglene lå flere centimeter over reden, når de varmede dem. Men jeg fik fanget ungerne og smidt dem gennem hullet til inderummet i skumringen. Jeg lod ungen i reden være, da jeg forventede at de ville varme den sidste unge.

    Desværre viste det sig i går, at ungen stadig lå i reden – død. Jeg havde godt set, at hannen var efter hunnen, og de var allerede i gang med en ny rede 10 centimeter over den gamle. Så de har ikke varmet ungen og det kunne den vist ikke klare. Lidt surt, når det nu var så godt et kuld, men jeg må jo se, om jeg kan holde liv i de øvrige så. Jeg har fanget dem hver aften og sikret at de var inde over natten.

  7. I gang igen!
    I dag observerede jeg at parret igen er begyndt at ruge. De store unger er efterhånden blevet til nogle fine ungfugle, selvom de startede så usikkert. Så bliver spørgsmålet bare, hvor jeg skal sætte ungerne hen?! Ved samme lejlighed vil jeg have fanget brillefuglene og den enlige madagaskar-hun fra, så fodret går til de rette. Væverne skal sælges, og brillefuglene skal have nogle nye bofæller i en anden voliere – men hvilken… ?

  8. I går fangede jeg den første unge, da den var kommet ind i inderrummet. Jeg besluttede mig for at gøre et let forsøg på at fange de øvrige uden at forstyrre alt for meget i volieren. Jeg fik unge nr 2 og magagaskarhunnen, så der var kun en unge tilbage, som ikke var kommet frem. I dag viste det sig så at den var død, så det var ikke så mærkeligt at jeg ikke kunne finde den. Der var ikke nogen synlige tegn på dødsårsagen og den var i fin stand.
    Forældrene ruger stadig fint, og de burde jo klække i løbet af de næste par dage.

    De to unger må nøjes med et lille bur inde indtil jeg får solgt væverne, så der bliver et voliere ledigt.

  9. Ubefrugtet?
    Det er mit bedste bud. De rugede endnu i går, men i dag er reden tom. De har haft god adgang til levende foder, så det burde ikke være det. Så må vi se om de gør det ordentligt når de prøver igen.

  10. Så er mine endelig begyndt at bygge igen, efter at de blev flyttet til anden voliere. Blev nød til at flytte dem, da de ikke fik ro til at ruge i den voliere de gik i, så de kom i en mindre sammen med et par blåhovede papegøjeamadiner, hvilket lader til at fungere.
    De startede godt nok med at bygge en meget hurtig rede, og lagde et æg, men så mistede de lysten fuldstændigt, og har intet vist siden. Nu flyver de så med lidt strå igen, så der er håb endnu.

  11. jeg har 3 par solfugle, men iår er det ikke det store held ved dem. mit gl. par der lavede en del unger sidste år, har allerede haft 2 kuld unger der alle er gået tabt, jeg tror det er fordi jeg ikke havde droner. Men det har jeg nu. De 2 andre par har ikke rigtigt vist interesse. Det ene par har bygget den finste rede men forladt den igen, det ser nu idag ud til, at de bygger på noget nyt. Par nr 3 flyver bare rundt, meget stressede, uden grund. men kan jeg få 2 par igang er det flot.

  12. I gang igen igen igen
    I går lagde de første æg i den nye rede lige over den gamle. Så falder den fra hinanden, så lander de blot i reden lige under.
    Man kan håbe at redebyggeriet har sørget for at de fik ordnet det væsentligste inden æglægningen gik i gang.

  13. Unger på pind igen
    Jeg mener, at have skrevet en kommentar siden, men altså æggene klækkede og de passede ungerne upåklageligt.
    I dag opdagede jeg at de var gået af reden. Jeg fandt to unger på en pind – store flotte unger i fin stand. Meget mere voksne end det første kuld. Så bliver det spændende at se hvor mange der faktisk er. Ungerne er i stor grad blevet madet op med dronelarver, og der ud over frosne maddiker og fårekyllinger. Næsten ingen voksmøl i denne omgang. Jeg tror, at dronelarverne matcher voksmøl i proteinindhold.
    Forældrefuglene er allerede i gang med at bygge en ny rede i en anden thuja – denne gang ikke under halvtaget, så det er ikke så heldigt.

  14. jeg kan nu se at der endeligt er kommet gang i mine. jeg har 2 par der ruger og et par der bygger. Så alt i alt ser det lyst ud.
    jeg havde heller ingen unger, sidste år, før efter uge 28.

  15. Første æg er lagt
    Jeg tog og fjernede den første rede de havde bygget – både fordi de var lidt for hurtigt ude, men også fordi, de så måske ville bygge under halvtaget. Men de byggede i det fri i igen, så de får lov at prøve denne gang.
    Første æg blev lagt i dag og de store unger er stadig i volieren.

  16. jeg har lige smidt 2 ubefrugtet æg ud ved mine, surt. Desuden har jeg fundet ud af, at jeg kun har 2,5 par, jeg mangler en hun.
    så indtil nu ingen æg – ingen unger.

  17. Der kom minimum 2 unger på pind for en tre-fire dage siden. Det så faktisk også ud som om de gamle allerede var i gang med at bygge en ny rede til kuld nummer 5.
    Men lad os nu se – for min skyld må de gerne holde pause fra nu af – hunnen ser lidt slidt ud efterhånden.

  18. Tja, det var ikke meget pause. I dag var det første æg lagt i femte kuld.
    De store unger kommer ikke fra foreløbigt. De er ikke helt klar endnu.

  19. Unger i reden
    Kontrol i dag viste tre nyklækkede unger i dette femte kuld. Så jeg tog og fik de to store fanget fra. Ikke fordi der var noget galt, blot for at undgå at de spiste alt foderet, som var til ungerne.
    De store unger kom ind til de to fra foregående hold – så jeg håber, at de kan finde ud af at enes for så længe de alle sammen forsætter med at yngle, så er det svært at fordele ungerne i de andre volierer.

  20. Femte kuld kom fint på pind. Jeg har lidt svært ved at se alle unger samtidigt, men jeg har på fornemmelsen at det blev 3 stk. her i sidste omgang. Hvilket var meget rart eftersom jeg var uheldig at få endnu et angreb på min ungevoliere, som kostede 3 sangtimalier… Der var ikke noget at se og da jeg fandt dem, var de to stadig i live og blev taget ind i kassebur med varme, men de døde alligevel. Det må være en slags efterchok, for der var intet at se på dem og de kunne godt flyve omkring, selvom de var noget hæmmet.
    Så nu skal der vist sikkerhedsnet omkring den voliere, før den bliver brugt igen. I betragning af hvor mange unger jeg har fået på pind, så er slutresultatet ikke helt tilfredsstillende, så det må være næste års opgave, at holde ungerne i live.

Skriv et svar