Shamaopdræt!

Jeg er den lykkelige ejer af 2,2 shamadrosler – Hvidgumpet Shama – Copsychus malabaricus

Hvidgumpet Shama
Hvidgumpet Shama

Min ældste hun der er fra 2006, NL- 3341 Ambach, havde i 2008 ialt 14 ubefrugtede æg i tre kuld med to forsk. hanner fra hhv. 2003, D-16567 Mühlenbeck og 2007, D-92421 Schwandorf. En ny hun fra D-89551 Königsbronn, klækket 16. juni 2008, blev købt ultimo 2008.

Alle fugle har hele vinteren været adskilte i fire kassebure (1 x 0,6×0,5) m3 med højfrekvente 13 W lysstofrør tændte fra 10-6 timer i perioden okt.-febr. Den ene halvdel af bunden er med bakkesand, den anden med egeblade og jord fra skoven.

Der har hele vinteren, alt efter vejrligt, været adgang til to tilstødende udendørs voliere på (3x1x2½)m3 med bademulighed, hvor der på skift har været een han og een hun i hver voliere, der støder umiddelbart op til hinanden.

Der har vinteren igennem dagligt været fodret 2-3 gange med 5-8 melorm, een gang med een teskefuld udvasket hytteost bestrøet med tagetes- og paprikapulver og Orlux 25% insect paté ad lib. Nekton MSA 2-3 gange ugentlig på panerede melorm. Medio februar ekstra E-vitaminer (Nekton E) i drikkevandet samt dagligt 2-3 friske voksmøllarver og fra medio marts lidt optøede maddiker og buffalo-orm. Senere i avlssæsonen anvendes der også “Zuchtgold” og strandskaller/duegrit.

I sidste avlssæson blev den gamle hun medio april sat i en 10 m2 stor veltilplantet biotopvoliere med to opretstående hule træstammer og et par halvåbne redekasser, samt med et (2x1x½)m3 beskyttet område, 2-3 dage før hannen blev sat ind, men der iagttoges ingen form for kurmageri eller sympati mellem den gamle hun og nogen af hannerne, nærmest tværtimod!

Første æg blev lagt i en rede i en hul træstamme 1. maj og både dette hold og det efterfølgende bestod af fem pæne tykskallede æg.

I år er begge hanner begyndt at synge rigtig godt, når de er ude, og indtage en “kæk” positur med rejst hale og sænkede vinger, medens hunnerne lejlighedsvis begge synger sagte og afdæmpet.

Mine spørgsmål er nu flg.:

A) Har jeg fodret for stærkt i vinterperioden?

B) Er det forkert, at han og hun kan se hinanden i volieren i vinterperioden, hvor de er fysisk adskilte i kasseburene, eller ville det være bedre med begge hanner og begge hunnner ude på samme tid, selv om disse fugle er meget teritorial bevidste?

C) Hvordan opfører såvel hun som han sig, når der er sympati på begge sider af tråden, og de er parate til at blive lukket sammen?

D) HVIS det lykkes at få unger “på pind” i år, skal så både evt. hanner og hunner adskilles enkeltvis, når de er blevet selvstændige efter de er fjernede fra de gamle, der så forhåbentlig er i gang med det næste kuld??!!

Jeg vil blive meget glad for nogle gode råd!

Med venlig hilsen Ove

Opdræt af Kinesisk skadedrossel

I sommeren 2007, byttede jeg mig til et par Kinesisk Skadedrossel. Det skulle være et par, da de havde haft befrugtede æg. Jeg havde i forvejen 0,2 og det er umuligt at finde hanner, så det var spændende om det virkelig var et par. I foråret 2008 begyndte de at bygge, men ikke helt rigtigt, så jeg hang en masse grene af tuja/cypress op omkring, hvor de forsøgte. Så kom der gang i dem.  I løbet af 2 dage havde de bygget en rede. De fik hø, halm kokustrævler, og græs, både frisk og tørt.

En unge af Kinesisk skadedrossel, år 2008, der var 2 som så sådan ud og en kom på pind helt normalt.
En unge af Kinesisk skadedrossel, år 2008, der var 2 som så sådan ud og en kom på pind helt normalt.

Efter yderligere et par dage var der 3 helt hvide æg. De lægger nemlig et hver dag, så nu var det spændende om det var et par. Efter ca 14 dage så jeg der blev madet på reden. HURRA! Så var der unger, så efter 2 dage var jeg inde med et spejl og der lå 3 små unger. Ca 12-14 dage efter var de næsten klar til at flyve af reden, men ak. Pludselig den ene dag var der noget galt. Foderet var ikke spist, så ind og se efter. Alle 3 unger var døde og der var bygget oven på igen. Hvad gjorde jeg forkert? Nogle mente, jeg fodrede for hårdt, andre at de fik for lidt.

En uge senere var der 4 æg i reden, og igen efter 14 dages rugetid var der igen unger. Efter 17 dage kom der 3 unger på pind. De 2 sad på jorden og en oppe i busken. Alle skreg de på mad, men det så ud til, at det kun var den i busken, som blev fodret. Næste morgen tog jeg de 2 ind for at se om jeg kunne made dem lidt, men deres ben var helt forkrøblede. I 2 døgn holdt jeg liv i dem, men intet blev bedre, så de blev aflivet. Den tredje trives godt, men desværre blev den testet til 0,1.

Af foder bruges: TOVO universal, melorme. frostfoder, voksmøl, fårekylling, græshoppe, pinkies. Frugt i tern og så har jeg en insektfanger, heri fanges: Natsværmere, myg, fluer, edderkopper – alt hvad der kommer forbi. Af vitaminer bruges: Vispumin, Quiko plus ølgær, som drysses over melorme hver dag og blandes i fodret 1-2 gange pr. uge. Så alt i alt er en unge vel godt nok. Desværre er ungen død i løbet af vinteren, men nu er det jo snart forår, og en ny ynglesæson begynder.

Jan A. Schmidt

Pragtimalierne forsøger igen

En måned gammel rødkindet pragttimalie

Så var der en god grund til at jeg hørte hannens fine fløjten. Han har faktisk sunget meget hver eneste dag, siden at jeg opdagede, at parret i stedet for at bygge en ny rede, havde taget en opsat og fastsnurret kanarierede i brug og lagt et enkelt æg. Dette skete den 8. juli.

De har kun lagt få trevler og blade i reden, hvilket sådanset er fint, for så er der mindre risiko for at æg og unger falder ud igen.

Nu er det så bare at håbe på at ægget er befrugtet. Det har tidligere været et problem med dette par efter det første kuld.

Billedet er af den første unge der stadig går og hygger sig i volieren ved siden af de gamle.

Opdrætsstart i ny voliere

Ny voliere med tilhørende fuglehus.Hej

Så ser det også ud til, at der er kommet lidt gang i fuglene her hos mig.
Jeg har efter flytning bygget nyt, – ligesom Esben, dog i mindre målestok 😉
P.t. ruger mine Ædelsangere for første gang, – min Sangtimalier ligger under åben himmel med et par æg i reden, – også første gang, – Mine nyerhvervede flagermuspapegøjer har slæbt et par blade til redekassen, det bliver dog næppe til så meget idet det er en gammel avlshun og en nys udfarvet han der er sat sammen, og jeg ser dem aldrig siddende sammen, – men der er da håb i løbet af den igangværende sommer 🙂

JVE

Sæsonen fortsætter hos de Rødkindede

I dag har jeg netop konstateret 2 æg i den nye rede hos det gamle par.

Æg af Rødkindet PragttimalieUngen fra maj, går stadig hos forældrene og er nok først ved at blive selvstændig. Så snart jeg opdagede at de var ved at bygge rede, satte jeg en kanarierede under, så denne gang burde reden blive hvor den er.

Hvad der har fået de voksne til at ynge igen er uvist – de har haft adgang til en del levende foder, men kun melorm efter at ungen havde nået en vis alder, så det er ikke fordi de er blevet forkælet. De er næsten stoppet med at spise Tovo, men til gengæld er de begyndt at spise en del banan.

Reden er fortrinsvis blevet bygget af kokostrevler og tørt græs.

Så nu håber jeg bare på det tredje æg og at mere end et er befrugtet denne gang.

Sære stære!

Amatyststære uden ynglelyst!Amatyststær - par

Hvordan får man fut i Amatyststær? Nu har jeg gennem nogle år haft amatyststære, og det nærmeste jeg har været på opdræt, er nogle træspåner i en kasse sidste år. Men derudover har jeg aldrig set dem have interesse for en kasse. De sidder kun på pinden fordi den er god at sidde på…

Hvilken størrelse redehul skal der til? Og kan de yngle flere par sammen? Lige nu går de sammen begge par, og der er ikke slagsmål eller andre problemer.

Har du nogle fif eller andre gode forslag, så hører jeg gerne fra dig!

Så er opdrætsæsonen i gang!

De rødkindede pragttimalier har taget hul på årets ynglesæson.

Midt i april blev reden bygget og søndag den 27. april blev det første æg lagt af de rødkindede pragttimalier.

Der er indkøbt store mængder foder: microorm, melorm, frosne fårekyllinger og ikke mindst voksmøllarver, som jeg er sikker på er med at til sikre sunde unger der kommer på pind rettidigt og stærke.

Når vi nærmer os tiden for at æggene skal klække, så vil jeg bestille yderligere friske maddiker, som jeg tidligere har haft gode resultater med sammen med voksmøl larverne.

Parret gik sammen med 1.1 Sølvnæbbet fløjlstangar, 1.1 Amatyst stær, 1.1 Madagaskarvæver og 1.0 Sorthovedetvæver i en voliere på kun 5 kvadratmeter. Det er ret imponerende at de alligevel havde overskud til at tænke på at bygge rede. Da jeg opdagede at de byggede fik jeg hurtigt de andre fugle flyttet til andre volierer.

Fugleopdræt er et seriøst arbejde – det kræver samarbejde!

Hvis vi som fugleholdere ikke holder sammen, så nytter det ikke at vi er nok så dygtige til at lave unger, for der er rigeligt med inkompetente fugleholdere til at slå fuglene ihjel hurtigere end de kan opdrættes.

Derfor har vi som opdrættere at ansvar for at sikre at unger bliver samlet og fordelt hensigtsmæssigt til opdrættere der er pålidelige og som har bevist deres evner inden for opdræt af de mere krævende spidsnæb.

Solo opdrættere der kører deres eget løb er der ikke plads til, hvis vi virkelig vil redde de små bestande

EE