Hej,
Hvilke bær bruger i til jeres frugt- og insektædere, specielt de mindre fugle ?
Jannick
Blåhovedet papegøjeamadine
Ja, det er lige i grænsen af bloggens fuglemålgruppe, men lidt afveksling skader jo aldrig.
Jeg har haft et par af disse kønne fugle gående i en veltilplantet voliere hele året, uden at de har taget initiativ til noget. Så jeg tog dem ind her til efteråret og satte dem i et kassebur. Skuret, hvor de går, er opvarmet med en lille varmeblæser, så temperaturen holdes omkring de 5-10 grader. Her begyndt hannen så at synge kraftigt – sikkert animeret af den kraftigt øgede lysmængde og dagslængde. Så jeg forsøgte med en lukket redekasse. Efter at have set den lidt an så begyndte de at bygge rede, og de lagde et kuld på 4-5 æg. Nu ruges der trofast, men jeg er lidt i tvivl om, hvad de kræver for at fodre ungerne op, specielt i forhold til levende foder.
Kan de nøjes med frø, æggefoder og tovo? Eller skal der mere levende foder til?
Foderpiller
Er lige vendt hjem fra udstilling i Kassel og jeg fik købt mig en spand Avian insektæder piller som jeg længe gerne har ville prøve af. Jeg bruger normalt universalfoder fra Claus, men synes godt om ideen med en foderpille, så fuglene ikke kan selektere så meget som de gør i universalen. Er der nogle der har gode som dårlige erfaringer med ovennævnte pille? Jeg suplerer mit uni med Orlux t- 16 frugtpiller.
Vh
Eddie
Sortbrystet drossel
Hej
Har fået par af ovennævnte art og vil gerne høre lidt fra nogen der har erfaring med opdræt af dem: Især redeplacering og materiale, display og forløb. Er der nogen der kan hjælpe?
Spred dine unger – så tidligt som muligt!
Efter en vellykket avlssæson, så kan der nemt være fyldt op i alle voliererne, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fugleholdere har svært ved at gemme et tomt voliere til de unger, som der kommer i løbet af sæsonen. Det er forståeligt nok, men efter at have oplevet, hvor meget det betyder, at man ikke er presset til at sætte ungerne ind i volierer til andre ynglende par, må jeg alligevel indrømme, at det klart er værd at arbejde for at holde et voliere ledigt hvert år. Faktisk kan man hurtigt få brug for mere end et voliere.
Det er ikke tilfredsstillende for en opdrætter at skulle sætte unger fra ynglende par ind til andre par midt i ynglesæsonen, men de kan ikke blive hos forældrefuglene. Selv den dårlige vane med at lade ungerne blive hos forældrene sidst på sæsonen, kan jeg ikke anbefale. Det har kostet mange gode unger i tidens løb, specielt hanunger.
Så når ungerne er selvstændige, så gælder det om hurtigst muligt at fanget ungerne ind og flyttet dem til et helst tomt voliere. Her kan det hurtigt blive aktuelt at skille ungerne ad, allerede samme sæson, hvis det var tidlige unger. Desuden kan det også give problemer at sætte flere forskellige kuld fra samme par sammen, da aldersforskellen kan resultere i, at de ældste unger er efter de yngste.
Således må fokus være at flytte unger hurtigst muligt fra forældrefuglene, samt hurtigst muligt at få skilt unger igen og fordelt dem på forskellige voliere. Det handler om at fjerne enhver risiko for at unger går til pga kampe mellem rivaliserende fugle, uanset om der er tale om mellem unger eller forældre. Det er for dyrt at miste fugle på den konto, når man nu langt om længe har fået nogle på pind.
Så spred dine fugle – det er også med til at minimere risikoen for sygdomme eller andre ulykker, hvis man ikke har alle ungerne gående i samme voliere. Send evt unger på pension hos andre fugleholdere, hvis du ikke selv har plads, og at de skal gemmes til senere på sæsonen. Pt har jeg selv 6 diademunger og de går i 3 forskellige volierer, og hunnen i et fjerde.
Vævere i Europa!
Nu er det ikke længere nødvendigt at rejse til Afrika for at opleve de specielle væverfugle. I områder af Portugal findes der adskillige forskellige arter af vævere.
Der er observeret både Sorthovedet væver, Napoleonsvæver, Stor Maskevæver og Orangevæver som på billedet.
Der er sandsynligvis tale om udsatte eller undslupne fugle, da de alle lever langt syd på og ikke har mulighed for at brede sig naturligt til Europa.
ee
diademyuhinaer
Så kom der også unger ved mig. Begge par har unger på pind. Det blev godt nok ikke det store, men lidt har vel også ret.
4 stk. fordelt på 2 forskellige kuld.
pel
Diademyuhinaer
Ja, så lykkedes det efter 3. forsøg. 2 dejlige diadem unger på pind. 
De første æg var ubefrugtet. Næste kuld 1 unge, men lige før at den skulle på pind, blev den smidt ud af reden. Men i 3. forsøg lykkedes det. 2 dejlige unger på pind. Jeg var ellers nervøs, da de var kommet på pind, satte det nemlig ind med et regnvejr af de store, og min voliere er næsten ikke overdækket, men de klarede det.
IJ
Rødhalet skadedrossel – Garrulax milnei
1,1 Rødhalet skadedrossel. I 2009 har de haft mindst 10 æg. De bygger rede igen og igen, men lægger dem i en plastbakke, som man købe frugt i. Der lægges gerne 2-3 æg og de ruger mellem 1- 10 dage og så smides æggene ud, og efter ca. 14 dage, startes forfra. Jeg har prøvet med gl. solsortrede, og selv flettet noget halmstrå sammen men det hele skilles af, så jeg ved ikke rigtig, hvad der går galt.
Håber at nogle kan hjælpe?
Kinesisk skadedrossel – Garrulax chinensis
1,1 Kinesisk skadedrossel. De har haft æg/unger 3 gange, men endnu ingen på pind. Lige nu har de 2 unger, som er ca. 3-4 dage, og det ser ud til de mader godt, men det er jo lang vej endnu.
Håber det lykkes at lave nogle hanner, da det er det vi mangler.
Hvor mange unger?
Hvor mange unger kan diademyuhina få pr kuld?
Så er der æg hos Skægskadedroslerne!
Det lader til at min gamle hun ikke er så slidt alligevel. Efter at hannen har haft en færdig rede klar siden starten af april, så har hun nu endelig taget sig sammen og et hurtigt kig i dag afslørede 2 store turkise æg i reden. Jeg blev mistænksom, da jeg så at hunnen lå på reden. Det har nemlig kun været hannen tidligere.
Det eneste jeg har gjort anderledes er, at jeg har skruet op for det levende foder. Da mine pragttimalier og diademer skulle klække købte jeg stort ind, men da pragttimaliernes æg var ubefrugtede, så havde jeg en del levende madikker til overs, som jeg har været nødt til at bruge inden de forpupper, så skægskaderne har fået nogle store portioner og de har tømt skålen hver dag, så det kan være at de trængte til lidt protein…
Nu bliver det så bare spændende om der kommer unger og om det er til at holde liv i dem – skal der kæmpemelorm til? Og hvor længe ruger de?
EE
Schamaopdræt III
Så kører det !!! (forhåbentlig!)
Efter at have kasseret de første tre ubefrugtede æg hos min gamle hun efter 3-4 dages rugning, blev den og min nye han sat op i hver sin afd. af sommervolieren, som jeg havde delt i to med et par lette Randers-rammer, og straks jeg observerede kursang samt kokosstrå i badevandet og i næbbet på hunnen, blev skillevæggen fjernet. Kun een enkelt gang så jeg noget der lignede en heftig parring eller et fingeret slagsmål, og det var derfor med spænding, jeg noterede ned, hvornår det sidste og femte æg blev lagt i den hule træstamme, som også blev benyttet til de fjorten ubefrugtede æg sidste år. Hvis de var befrugtede, skulle de klække d. 28. april, og jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at “få armene ned”, da jeg den 28. april kontrollerede reden, og der lå to nyklækkede unger og tre æg. Ialt blev der klækket 4 unger, medens eet æg var ubefrugtet.
I skrivende stund sidder der fire pæne unger div. steder i volieren efter at de forlod reden i søndags efter 12 dage i den, og selvom der har været ret koldt i nat (min. temp. i voliere i nat målt til 4,4 grader C.) ser det ud til at de har det godt, selvom de to mindste fortsat hopper rund i bunden og på de lavtsiddende grene, medens de to store (hanner?) flyver sikkert fra gren til gren øverst i volieren.
Hunnen fodrer dem ihærdigt dagen lang, medens hannen spiller “Karl Smart” og ihærdigt synger territorialsang sikkert for at fortælle, at her er det mig der er “mand i huset”! Når jeg ser på vidunderne, ja så fyldes jeg med forundring og ydmyghed, over det “mirakel” det er, at så små hjælpeløse nøgne fugleunger på blot 12 dage udvikler sig til små befjerede skabninger, der allerede er “køreklare”!
Parret med den unge hun (klækket juni 2008) og den gamle han, gik også igang med fem æg i en halvåben stærekasse på samme tid som det andet par, og her klækkede tre æg også d. 28/4, medens eet æg var ubefrugtet og der var en fuldt udviklet men død unge i det sidste. Desværre døde alle tre unger succesive over de flg. 3-4 dage (sikkert s.f.a. lave temp.), men nu er de igang igen. Denne gang med (indtil videre) fire æg i en hul træstamme, og for at det ikke skal være løgn, så har mine alm. solfugle også lagt et æg i en åben kurverede oppe under den overdækkede del af taget efter 2-3 ugers “fumlen” rundt med kokos og tviststumper, for at finde et godt sted. Desværre lå der et æg på bunden af volieren i går, men det er sikkert min egen skyld, for efter anvisning fra en erfaren solfugleavler, skiftede jeg for et par dage siden de opsatte gran- og fyrregrene ud med tæt forgrenede buskbomgrene, og det var her jeg opdagede ægget i kurvereden!!
Hvor dum kan man være????
Nu krydser jeg fingre for, at det lykkes for den unge schamahun at få unger “på pind” denne gang, men derom senere!
Med venlig hilsen Ove
Så er der gang i diademyuhinaerne!
For 10 dage siden begyndte mit nye diadempar at flyve med strå. De var netop blevet flyttet til den nye store voliere, så de kom ind i en veltilplantet voliere på 7 gange 2 meter.
Jeg har forskellige steder i volieren opsat kurvereder – både lukkede og åbne – men alligevel begyndte de at bygge lige over en opsat rede i en lille thuja, kun 50 cm over jorden. Et lille besøg i volieren forleden afslørede dog at de havde opgivet at bygge en rede fra bunden og havde taget den opsatte rede under det første forsøg. Der var lavet en meget fin og sirlig rede af kokostrevler. Det på trods af at volieren er fuld af dejligt tørt og blødt vissent græs.
Opmuntret af det første æg hos mine pragttimalier, så kiggede jeg i dag igen i reden og der lå hele 2 fine turkisfarvede æg med pletter. Så skal der bare lægges 2 mere, så kører tingene som planlagt.
Skægskadedrossel
Lige lidt opdatering fra nord.
De fleste af mine skadedrosler er begyndt at slæbe med redemateriale, dog uden at samle det seriøst, nøjagtig lige som de plejer. Dog har mine Skægskadedrosler slet ikke gjort tegn til noget som helst, og så ligger der til min store overraskelse et æg på jorden d.12/4……….ØV, sidste år døjede jeg med at de ikke ville ruge på mere end et æg, plus at de smadrede 2, gav deres unge alder skylden(07), men håber godt nok ikke de fortsætter i samme gænge i år.
Mit bedste bud er at jeg sætter en solsorterede op, i håb om at de går i den. Men har i andre gode ideer må i endelig sige til.
mvh Emil Skytte