Sæson 2011 skudt i gang!

Så er det ved at være forår – det mener mine Omei’er i hvert fald. Hunnen er i fuld gang med at bygge rede og har været det i over en uge nu. Hun havde en del problemer med at få bygget ordentlige reder sidste år, så det er fint, at hun øver sig. Jeg håber bare, at hun venter lidt med at begynde at lægge æg…

Hun har dog igen valgt at bygge sted, hvor der slet ikke er understøttelse for en rede, så det tyder ikke så godt. Hun bygger der, hvor hun gerne vil have reden og ikke efter, hvor den kan bygges. Jeg forsøgte med opsatte reder sidste år, men de lader til at være helt uinteressante. Kun én gang byggede de lidt i en rede, men den blev droppet igen, inden der blev lagt æg.

Jeg gør ellers ikke noget for at sætte dem i gang. De har ikke fået levende foder siden frosten satte ind, og Omei’erne lever primært af King rød æggefoder og tovo. De tager også en del Rød Claus.

Esben

Godt nytår og god opdrætssæson!

På vegne af den lille styregruppe eller knallertbande om man vil, så vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt nytår med håbefulde ønsker om en frugtbar ynglesæson i volierene rundt om i landet.  Nytårsfortsæt vil jeg lade jer selv om at sætte, men det ville nu være rart om vi alle blev lidt bedre til at holde liv i de unger, som vi nu engang får. Så ville det sådan set se ret godt ud i statistikken… Personligt er det ihvertfald dér, at jeg vil sætte ind. Unger skal videre og spredes meget tidligere, så tab og uheld minimeres. Problemet bliver blot at finde plads – de skal ikke ind til andre ynglepar.

For bloggen ønsker jeg, at flere vil skrive bare kortfattet om, hvordan det går med de fugle, som de arbejder med – godt eller dårligt. Jo flere forskellige fugle og fugleholdere vi har med i debatten jo bedre. Hvis der er nogle som vil byde ind med at tilrette de faste opdrætssider under Projekt opdræt, så sig endelig til – også hvis du oprette en side på en ny art. ee

Opdræt af Blåskader

Blåskadeunge der lige er hoppet af reden

I 1993 købte jeg 4 blåskader. De blev købt sammen. Der hvor vi fik dem fra havde de fået 1 unge. Jeg fik dem kønstestet. Det var 3 hanner og en hun. Da de jo havde ynglet som flok hos den gamle ejer, fik de lov at gå sammen. Der gik dog 3 år før de ynglede hos os. De fik 4 unger. Vi lod ungerne gå sammen med de voksne, sådan gør de i naturen. Det betød dog at de ikke ynglede mere, måske var volieren ikke stor nok. Så i 99 solgte vi ungerne. I 2000 fik de så 3 unger. I starten af 2001 byggede vi en stor voliere af en gammel buehal som blev beklædt med tråd. Volieren blev 20m lang 9m bred, og 5m høj. Her blev blåskaderne flyttet over, og her fik de 6 unger i første kuld, og 4 unger i andet kuld. I 2002 fik de 4 unger i første kuld, 2 i andet og 2 i tredje kuld.
Jeg syntes at det var lidt for lidt at have blåskaderne i den store voliere, så jeg prøvede med forskellige andre fugle, orupendulaer, hartlaubsturaco, japansk kærnebider, m.m. Uanset hvad, så var blåskaderne meget fredelige over for de voksne fugle, men de fik aldrig unger på pind. I 2007 mistede jeg min gamle hun, men var så heldig at få fat i en ny. Senere det år mistede jeg også en gammel han, men havde heldigvis en af mine egne han unger, så flokken var intakt.
I 2008 flyttede jeg et par purpur glansstær ind i volieren. De havde ynglet trofast hos mig i flere år, og jeg tænkte at de kunne holde skaderne væk fra deres rede. Planen lykkedes og stærene fik 2 unger på pind… Men der kom ingen unger hos blåskaderne. Det kunne jo være en tilfældighed, og det var jo en ny skade hun, så jeg kørte med samme løsning i 2009. Desværre med samme resultat, unger hos stærene ingen hos skaderne. Sidst på sommeren fandt jeg også årsagen. Medens jeg stod og så på fuglene, begyndte stærene pludselig at jagte skaderne voldsomt, og efter et stykke tid så jeg at stærene var oppe og snuppe en skadeunge, som de slog ihjel og smed på bunden. Øv. Det var så en dårlig kombination..
I vinter mistede jeg 1 af de oprindelige 4 blåskader, så vi startede op i foråret med 3 blåskader. Desværre lå den sidste af de gamle død på bunden en tidlig maj morgen. 2010 har blåskaderne stort set haft volieren for sig selv (der går nogle påfugle på bunden, og så har jeg sat nogle zebrafinker, diamantduer og kanarier for at give lidt liv. Blåskaderne gør ikke disse fugle noget, men de får ingen unger).
Det er heldigvis et par blåskader (min egen unge han og den indkøbte hun) der er tilbage. Frem til nu har de kun fået et kuld, og kun med 1 unge, men sommeren er jo ikke forbi endnu, og nu er de nye par jo så i gang 

FODER
Det daglige foder består af blød banan most med insektfoder, halve æbler eller pærer, samt hundepiller opblødt i vand. Desuden gives kæmpe og alm. melorme. I yngletiden gives orme 2 gange daglig. Ca. 50 g pr. gang. Jeg tager jævnligt til stranden med en sort plastik sæk som jeg fylder med tang. Dette gives til alle vores fugle. Der er mange tanglopper og andre smådyr i tang. Desuden er der salt sand og mineraler.

VOLIERE FORHOLD
De første år gik de i en volieren består af et inder bur på 1×0,8m i bunden samt 1.8m i højden. Yderburet på 2,8×3,8m. tilplantet med Kristjørn og bambus. Inder volieren var uopvarmet. De sov altid i ydervolieren uanset vejret. Der var opsat halvåbne sovekasser, men dem benyttede de ikke.
Den store voliere skaderne blev flyttet til i 2001 er tilplantet med træer og buske. I forbindelse med volieren er der et mindre uopvarmet murstens hus som der fodres i. Fuglene har derfor deres daglige “gang” i huset, og kan søge tilflugt her i dårligt vejr. Det gør de dog aldrig. I starten af 2003 havde vi –22 grader, så jeg satte en varmelampe op i huset. Da mørket var faldet på sneg jeg mig ud for at se om fuglene havde det godt. Alle de andre fugle sad inde i huset, men blåskader sad ude under åben himmel. Ingen af dem fik ved den lejlighed frost i tær el.lign.

OPDRÆT
Blåskader i naturen yngler i flok. Det er det vi har prøvet at efterligne. Sammensætningen i vores flok er 1 hun og 3 hanner. Jeg har ingen anelse om hvorvidt det er sådan i naturen. Den redekasse der bliver benyttet hos os kan ses på skitsen.
Kassen skal sidde så højt som muligt. Det er meget vagtsomme fugle som kan lide at have overblik. Der er altid mindst en af fuglene som er ”vagtpost”.

Endelig lidt succes med Omei’erne

Den første unge på pind!

Ja, lidt glæde blev der alligevel plads til. I dag er Omei-unge nummer to kommet på pind. Det var et enligt æg, som de passende yderst eksemplarisk – meget modsat de forrige forsøg. Generelt kan man sige at det er gået frem af, for hvert yngleforsøg. Nu kan man så bare håbe, at de ikke glemmer, hvordan de skal gøre til næste år.

Første Omei-unge kom på pind hos de rødkindede. Pga. de tidligere oplevelser med Omei’ernes evne til at opfostre unger, så valgte jeg at bytte rundt på det første æg, som de lagde, således at uanset hvordan det gik, så var der en chance for at bare en unge ville klare den. Desværre lagde Omei’erne ikke flere æg i det kuld, så de rugede på kun ét æg af de rødkindede, som desværre var ubefrugtet – ganske som de øvrige to, der blev tilbage i reden, sammen med Omei-ægget, som var befrugtet. Den første unge er nu ret veludviklet og fuldt mobil, så det ser godt ud. Jeg regner med at de to unger skal sættes sammen senere, så de kan præge hinanden i en periode inden de skal videre til andre opdrættere.

Foderet har været frosne pinkies og lidt frosne voksmøl. Dertil daglige portioner frosne dronelarver. Desuden har insektfangeren givet et godt udbytte hver nat. Den fangst har jeg valgt at give dem i frisk form. Jeg sætter blot fangstskålen ind og åbner det lille hul. Senere på dagen tager jeg hele toppen af, så de kan tage resterne. Omei’erne har opfostret deres unge på næsten samme opskrift. Dog er der her til sidst kommet frosne fårekyllinger på menuen og levende voksmøl – 10 stykker om dagen.

Opdræt af Blåøret Glansstær

Efteråret 2008 købte jeg et par kønstestede blåøret glansstær. Hele vinteren gik de i et frostfrit fuglehus. I april blev de sat ud i en voliere på ca. 10 m2. Her gik de samme med et par båndet rikse. Jeg havde sat to kasser op. En parakitkasse, af den type man kan købe til nymfeparakitter, og en almindelig stærekasse. Stærekassen blev hurtigt valgt. Jeg havde hentet noget tang på stranden, så kan de selv fange tanglopperne. Det brugt de til redemateriale, sammen med noget græs blev det slæbt ind i kassen. Jeg er ikke redekikker, så jeg var usikker på om der skete noget i kassen. Hver gang jeg kom forbi sad begge fugle ude i volieren. Pludselig så jeg så at en af stærene fløj ind i kassen med orm i næbet. Efter et øjeblik kom den ud igen, nu med en klat i næbet som den smed på jorden langt fra reden. De følgende 3 uger blev der slæbt mange orm ind i kassen, og mange klatter kom retur. Endelig en morgen sad der to små unger oven på kassen. Forældrene fodrede dem de næste 2 uger. Jeg fodrer 2 gange om dagen. Om morgenen giver jeg universalblanding som jeg har most med en halv banan, en halv moden pære som jeg har skåret i tern, og så noget hunde tørfoder (faktisk det billigste de har i ”super spar”) som har stået i blød natten over. Hertil kommer et par håndfulde blandede alm. og kæmpe melorme. Den ene håndfuld smider jeg ind på bunden så de kan samle dem op med det samme. Den anden håndfuld kommer jeg i en bøtte som jeg har boret et lille hul i, så melormene kravler ud i løbet af dagen. Om aftenen får de så en ny omgang melorm, fordelt på samme måde som om morgenen.
Jeg lod ungerne blive hos forældrene, selv om jeg godt kunne se at de begyndte at blive trætte af dem.
Pludselig kunne jeg se at der blev fodret i kassen igen. Alt forløb som første gang. Forældrene jagtede lidt med de to store unger når jeg fodrede, men da de stadig ikke så alvorligt ud fik de lov til at blive sammen.
I slutningen af november satte det ind med frost, så alle 5 blev fanget og sat i vintervolieren. Ungerne blev kønstestet, det var 1,2. Alle 3 blev solgt.
Året i år, startede på samme måde som sidste år, men jeg fik snart et problem. Volieren er lavet med 1×1” tråd. Lige nok til at gråspurvene kan smutte gennem. Det gjorde de ikke sidste år, men i år er det det helt store hit. Hver gang jeg fodrer, sidder over tyve gråspurve klar. Selv om stærene jagter spurvene, får de alligevel snuppet rigtigt mange orm. Super irriterende. Der kom da også kun en unge i første kuld, og andet kuld er lige gået af reden, også kun en unge. Jeg er sikker på at det er mangel på mad der gør det. Det er desværre ikke sådan lige at skifte tråd midt i en yngleperiode, så her er vist et lille vinterprojekt.

Max

Sodhovedet bulbul

Sodhovedet bulbul på rede

Jeg var så heldig at få tilbudt et avlspar af sodhovedet bulbul – Pycnonotus aurigaster, til låns her i maj måned, og de kom i starten af juni. De fik en voliere for sig selv, men de virkede ikke specielt interesserede i at yngle, så da jeg fik mine skadedrosler i par igen, så blev bulbuller altså flyttet igen. men heldigvis var jeg kommet af med mine vævere, så der var kommet en anden tom voliere. Her kom de ind sammen med sangtimalieungen fra første kuld.

For en lille uge siden observerede jeg, at hannen sad med sitrende vinger og spillede op til hunnen. Der skete dog ikke mere. Jeg så dem aldrig med redemateriale og jeg kunne ikke se, at de byggede nogen steder, så jeg havde ikke store forventninger. Men i dag, så kunne jeg ikke se parret gennem ruden i mit fuglehus og det plejer jeg, men så så jeg at der lå en i en foderskål helt ude i enden af voliere tæt på lågen. Det så mest ud som om de bare tog solbad, men da jeg kom derud, så lå begge fugle på skålen. Hannen fløj af og jeg kunne se at hunnen rugede. Der kunne lige anes nogle kokostrevler over kanten på skålen. Skålen, som de har brugt, bliver ikke brugt til daglig. Den bliver kun brugt når jeg sætter nye fugle ud i volieren til de lærer at flyve ind i huset til foderet.De er rigtig glade for dronelarver og kan selv pille dem ud af tavlerne uden problemer, så det lover godt for de kommende unger.

En kontrol senere i dag viste hele 4 flotte æg. Så nu er det bare at vente.

Sortbrystet Drossel

Jeg har et lille problem med mine drosler. Men jeg satser på, at i dette forum er der hjælp at hente. Jeg har 2 par af den sortbrystede drossel. Det ene par er det gamle avlspar, som jeg købte på Randers markedet i 2003, hvor de var voksne. De har i alle årene givet en del unger. Men grundet alder, har jeg besluttet at starte et par mere op. Jeg valgte unger fra 2007, som jeg har haft gående. Første år gik de 2 par som naboer med kun tråd mellem – det gik ikke. De brugte al tiden på at genere det andet par.

Næste år gik de på den anden side af huset, men de gik ikke i gang. Nu i år går de på samme side men med et bur mellem, der er ca 60 m2. Og det ser heller ikke ud til at det bliver til noget. Nu er mit spørgsmål, hvorfor vil de ikke gå igang. Jeg har været ved andre fuglefolk, der har flere par drosler, der alle var igang. Det gamle par går i et bur på godt 120 m2, par nr 2 går i et bur på 30 m2, så der skulle være plads til dem. De går heller ikke sammen med for mange andre. Par 2 går sammen med 4 Timor zebrafinker + et par Diademtimalier, ikke mere. Par nr. 1 går sammen med en del små fugle ( bæltefinker – grønsiskner – osv ) + et par Diademtimalier, så efter min mening er der ikke for mange fugle sammen.

Men hvad skal jeg gøre for at par nr 2 starter?

peter L

Pragtfulde pragttimalier

1.0 Omei pragttimalie
1.0 Omei pragttimalie

Ja, det lyder jo lovende, og med hele to arter, så burde der være grundlag for lidt glædeligt læsestof om disse dejlige fugle, og alle de unger de laver…

Hvis så ellers de kunne opføre sig en anelse som de burde, så var der nok heller ingen problemer. Nå, men det kræver vel lidt forklaring og hermed så en lille opsang til mine pragttimalier og dette års hændelser ind til videre.

Da det endelig blev forår, så kom der faktisk ret hurtigt gang i begge par. Både med redebygning og sang. Ofte fællessang. De har nogenlunde samme sangtype, men der er væsentlige forskelle. Omei’en har en tydelig dalende sang, der starter højt og med enkle fløjt daler til de dybere toner. Men det lod desværre vente på sig med resultater af deres redebygning.

De rødkindede havde fået en ny voliere, og det var tydeligt, at de ikke vidste, hvor de skulle bygge. Der var ellers opsat flere kurvereder på nogle gode steder, men det var de åbenbart ikke enige om. Der bliver forsøgt bygget steder, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for at placere en rede ej heller en kurverede. Det var først da jeg fik fat i endnu mere Thuja, at de begyndte at bygge et sted, hvor jeg kunne støtte reden med en kurverede. Så kom der hurtigt en fin rede, som det lader til udelukkende bliver bygget af hunnen, hvilket ikke tidligere har været mit indtryk. Desværre gider hunnen ikke ligge æg i den rede, som hun selv har bygget. En dag i maj fandt jeg et æg på bunden i inderummet. Dette var uskadt, så jeg tog det og vendte det i nogle dage, indtil jeg blot besluttede at prøve at lægge det i reden. Det var åbenbart hvad hannen havde ventet på, for han har ruget lige siden. Jeg har dog ikke de store forventninger til at det skulle være befrugtet.

1.1 Rødkindet pragttimalie
1.1 Rødkindet pragttimalie

Omei’erne har kørt lidt den samme stil. De var lidt længere om at komme i gang med redebyggeriet, men da de endelig gik i gang, så vidste de også hvor reden skulle være  – igen et idiotsted – 10 cm fra en opsat kurverede, men det var dog muligt at opsætte en

Den nye unge på pind!

kurverede. Denne gang en overskåret lukket kurverede, der er lidt dybere i skålen end de åbne. De fik da også hurtigt bygget en fin rede herefter, og jeg begyndte blot at vente på at de lagde sig til at ruge. Da der var gået nogle dage uden at der var sket mere, så kiggede jeg i volieren og selvfølgelig havde de ombestemt sig – revet reden ned – og begyndt at bygge i den tyndeste thuja nogensinde. Om jeg ville, kunne jeg ikke montere nogen form for understøttelse til reden der. På dette sted har de forsøgt at bygge i flere uger nu. Jeg håbede på at de ville opdage at det var umuligt. Selvom jeg gentagne gange pillede det de havde bygget ned, så startede de blot forfra igen… For så at gøre det endnu mere idiotisk, så fandt i går – under reden som ikke er der – 3 fine æg. Selvfølgelig smadret. Hvis hunnen virkelig har forsøgt at lægge æg, hvor der ingen rede er, så er hun dummere end jeg troede, fugle havde lov til at være.

Så med det udgangspunkt vil jeg hermed anbefale alle andre opdrættere at prøve disse fantastisk pragtfulde pragttimalier – når de ellers yngler!

Men jeg er da optimist – det kan jo ikke rigtigt blive værre…

Esben

Forår i Nordjylland

Hej allesammen

Så er der lige lidt opdateringer herfra. Jeg valgte at tage den meget med ro, ovenpå den lange vinter, da jeg havde en ide om at fuglene var sat meget tilbage, og da hunnerne altid er før klar end hannerne, var jeg bange for at det ville resultere i nogle ubefrugtede æg, og hvorvidt min teori holder stik, ved jeg ikke, men synes jeg kan høre at folk har døjet med dette fænomen????

Men til fuglene, så startede min Rødkindede pragttimalier op som nogle af de første med at lægge to æg, og de har to unger i reden nu.

Mine Ædelsangere har kun lagt 2 æg, og jeg kunne se skyggen af den første unge igår 🙂

Skadedroslerne er jo som de nu engang er, så både de Store Halsbåndskadedrosler, samt det ene par Rødvingede har haft rede og æg, men begge hold valgte at undersøge hvor flot de havde bygget rede ved at pille den ned igen, men det er jo Skadedrosler 🙁

Og så til kernen, jeg har kastet mig ud i at holde Rørspurve, og de har bygget en rede mit i en kæmpe bambus, uden jeg vidste det, lagt 3 flotte æg deri, og da jeg fodrede igår, så jeg 3 små hoveder stikke op. SPÆNDENDE, men så kommer spørgsmålet, hvad skal de fodres med????

Den daglige menu: Opblødte hundepiller, Tovo, Claus, Kasper æggefoder, sisken blanding, ukrudtsblanding, skovfugleblanding, melorme og bidroner.

Mit bedste bud er: Spiret frø, tanglopper og pinkies. Men hvad siger i?

Bylbyl

Har fået 2 unger fra den rødøret bylbyl på pind idag. Store flotte unger. Og jeg var ikke klar over, at de rugede.

Har været rundt i buret for, at se om jeg kunne finde reden, der kunne jo være flere unger på vej, men nej, jeg kan ikke finde den.

Så heldig må man da være.

Pl

Diademyuhina’erne ruger

Diademyuhina - nyudfløjet unge

Så er diademerne også kommet i gang. De var lidt sløve i opstarten, men da de endelig begyndte på redebygningen var de meget effektive og hunnen lagde sig allerede i går til at ruge. Det kunne mine pragttimalier godt lære lidt af…

Diademerne har valgt en stor lukket kurverede denne gang, så det burde være ganske sikkert. Der er også opsat ekstra regnbeskyttelse over reden, så uheld pga af vand burde være udelukket.

Hvad angår foder, så vil jeg denne gang prøve uden microorm. I stedet vil de få levende maddiker som backup, dertil frosne maddiker og voksmøl, samt hvad jeg kan samle af hvide melorm. Den opskrift virkede ihvertfald fint sidste år.

Esben

Sangtimalierne er i gang

1.0 Sangtimalie

Efter at mine sangtimalier havde en færdig rede klar siden starten af februar, så er der nu endelig kommet gang i produktionen. I går så jeg en fugl på reden og en kontrol lidt senere afslørede 2 æg. Hvilket er de første hos mig i år.

Parret er nysammensat og de er begge unger fra sidste år, så det bliver spændende om det lykkes for dem i første hug. De har som de eneste af mine fugle selskab i volieren af et par brillefugle samt en madagaskarvæverhun. Men jeg overvejer at rykke lidt rundt, så brillefuglene alligevel kan få en voliere for dem selv, da min gamle skadedrossel hun er stået af, så hannen sidder alene og fløjter efter en ny mage hele tiden.

Esben

Den seriøse webblog for opdrættere af frugt- og insektædere på birdz.dk