Ja, lidt glæde blev der alligevel plads til. I dag er Omei-unge nummer to kommet på pind. Det var et enligt æg, som de passende yderst eksemplarisk – meget modsat de forrige forsøg. Generelt kan man sige at det er gået frem af, for hvert yngleforsøg. Nu kan man så bare håbe, at de ikke glemmer, hvordan de skal gøre til næste år.
Første Omei-unge kom på pind hos de rødkindede. Pga. de tidligere oplevelser med Omei’ernes evne til at opfostre unger, så valgte jeg at bytte rundt på det første æg, som de lagde, således at uanset hvordan det gik, så var der en chance for at bare en unge ville klare den. Desværre lagde Omei’erne ikke flere æg i det kuld, så de rugede på kun ét æg af de rødkindede, som desværre var ubefrugtet – ganske som de øvrige to, der blev tilbage i reden, sammen med Omei-ægget, som var befrugtet. Den første unge er nu ret veludviklet og fuldt mobil, så det ser godt ud. Jeg regner med at de to unger skal sættes sammen senere, så de kan præge hinanden i en periode inden de skal videre til andre opdrættere.
Foderet har været frosne pinkies og lidt frosne voksmøl. Dertil daglige portioner frosne dronelarver. Desuden har insektfangeren givet et godt udbytte hver nat. Den fangst har jeg valgt at give dem i frisk form. Jeg sætter blot fangstskålen ind og åbner det lille hul. Senere på dagen tager jeg hele toppen af, så de kan tage resterne. Omei’erne har opfostret deres unge på næsten samme opskrift. Dog er der her til sidst kommet frosne fårekyllinger på menuen og levende voksmøl – 10 stykker om dagen.
Efteråret 2008 købte jeg et par kønstestede blåøret glansstær. Hele vinteren gik de i et frostfrit fuglehus. I april blev de sat ud i en voliere på ca. 10 m2. Her gik de samme med et par båndet rikse. Jeg havde sat to kasser op. En parakitkasse, af den type man kan købe til nymfeparakitter, og en almindelig stærekasse. Stærekassen blev hurtigt valgt. Jeg havde hentet noget tang på stranden, så kan de selv fange tanglopperne. Det brugt de til redemateriale, sammen med noget græs blev det slæbt ind i kassen. Jeg er ikke redekikker, så jeg var usikker på om der skete noget i kassen. Hver gang jeg kom forbi sad begge fugle ude i volieren. Pludselig så jeg så at en af stærene fløj ind i kassen med orm i næbet. Efter et øjeblik kom den ud igen, nu med en klat i næbet som den smed på jorden langt fra reden. De følgende 3 uger blev der slæbt mange orm ind i kassen, og mange klatter kom retur. Endelig en morgen sad der to små unger oven på kassen. Forældrene fodrede dem de næste 2 uger. Jeg fodrer 2 gange om dagen. Om morgenen giver jeg universalblanding som jeg har most med en halv banan, en halv moden pære som jeg har skåret i tern, og så noget hunde tørfoder (faktisk det billigste de har i ”super spar”) som har stået i blød natten over. Hertil kommer et par håndfulde blandede alm. og kæmpe melorme. Den ene håndfuld smider jeg ind på bunden så de kan samle dem op med det samme. Den anden håndfuld kommer jeg i en bøtte som jeg har boret et lille hul i, så melormene kravler ud i løbet af dagen. Om aftenen får de så en ny omgang melorm, fordelt på samme måde som om morgenen.
Jeg lod ungerne blive hos forældrene, selv om jeg godt kunne se at de begyndte at blive trætte af dem.
Pludselig kunne jeg se at der blev fodret i kassen igen. Alt forløb som første gang. Forældrene jagtede lidt med de to store unger når jeg fodrede, men da de stadig ikke så alvorligt ud fik de lov til at blive sammen.
I slutningen af november satte det ind med frost, så alle 5 blev fanget og sat i vintervolieren. Ungerne blev kønstestet, det var 1,2. Alle 3 blev solgt.
Året i år, startede på samme måde som sidste år, men jeg fik snart et problem. Volieren er lavet med 1×1” tråd. Lige nok til at gråspurvene kan smutte gennem. Det gjorde de ikke sidste år, men i år er det det helt store hit. Hver gang jeg fodrer, sidder over tyve gråspurve klar. Selv om stærene jagter spurvene, får de alligevel snuppet rigtigt mange orm. Super irriterende. Der kom da også kun en unge i første kuld, og andet kuld er lige gået af reden, også kun en unge. Jeg er sikker på at det er mangel på mad der gør det. Det er desværre ikke sådan lige at skifte tråd midt i en yngleperiode, så her er vist et lille vinterprojekt.
Jeg var så heldig at få tilbudt et avlspar af sodhovedet bulbul – Pycnonotus aurigaster, til låns her i maj måned, og de kom i starten af juni. De fik en voliere for sig selv, men de virkede ikke specielt interesserede i at yngle, så da jeg fik mine skadedrosler i par igen, så blev bulbuller altså flyttet igen. men heldigvis var jeg kommet af med mine vævere, så der var kommet en anden tom voliere. Her kom de ind sammen med sangtimalieungen fra første kuld.
For en lille uge siden observerede jeg, at hannen sad med sitrende vinger og spillede op til hunnen. Der skete dog ikke mere. Jeg så dem aldrig med redemateriale og jeg kunne ikke se, at de byggede nogen steder, så jeg havde ikke store forventninger. Men i dag, så kunne jeg ikke se parret gennem ruden i mit fuglehus og det plejer jeg, men så så jeg at der lå en i en foderskål helt ude i enden af voliere tæt på lågen. Det så mest ud som om de bare tog solbad, men da jeg kom derud, så lå begge fugle på skålen. Hannen fløj af og jeg kunne se at hunnen rugede. Der kunne lige anes nogle kokostrevler over kanten på skålen. Skålen, som de har brugt, bliver ikke brugt til daglig. Den bliver kun brugt når jeg sætter nye fugle ud i volieren til de lærer at flyve ind i huset til foderet.De er rigtig glade for dronelarver og kan selv pille dem ud af tavlerne uden problemer, så det lover godt for de kommende unger.
En kontrol senere i dag viste hele 4 flotte æg. Så nu er det bare at vente.
Mit gamle par har 2 unger på pind som er 14 dage, og tages fra til kønstest. Mit nye sammensatte par har 3 unger i reden, som er 2 dage, så det er lidt spændende om de passer dem godt, men det ser sådan ud. Jeg håber, at det lykkes, så kan der laves lidt ubeslægtede par.
Jeg har et lille problem med mine drosler. Men jeg satser på, at i dette forum er der hjælp at hente. Jeg har 2 par af den sortbrystede drossel. Det ene par er det gamle avlspar, som jeg købte på Randers markedet i 2003, hvor de var voksne. De har i alle årene givet en del unger. Men grundet alder, har jeg besluttet at starte et par mere op. Jeg valgte unger fra 2007, som jeg har haft gående. Første år gik de 2 par som naboer med kun tråd mellem – det gik ikke. De brugte al tiden på at genere det andet par.
Næste år gik de på den anden side af huset, men de gik ikke i gang. Nu i år går de på samme side men med et bur mellem, der er ca 60 m2. Og det ser heller ikke ud til at det bliver til noget. Nu er mit spørgsmål, hvorfor vil de ikke gå igang. Jeg har været ved andre fuglefolk, der har flere par drosler, der alle var igang. Det gamle par går i et bur på godt 120 m2, par nr 2 går i et bur på 30 m2, så der skulle være plads til dem. De går heller ikke sammen med for mange andre. Par 2 går sammen med 4 Timor zebrafinker + et par Diademtimalier, ikke mere. Par nr. 1 går sammen med en del små fugle ( bæltefinker – grønsiskner – osv ) + et par Diademtimalier, så efter min mening er der ikke for mange fugle sammen.
Ja, det lyder jo lovende, og med hele to arter, så burde der være grundlag for lidt glædeligt læsestof om disse dejlige fugle, og alle de unger de laver…
Hvis så ellers de kunne opføre sig en anelse som de burde, så var der nok heller ingen problemer. Nå, men det kræver vel lidt forklaring og hermed så en lille opsang til mine pragttimalier og dette års hændelser ind til videre.
Da det endelig blev forår, så kom der faktisk ret hurtigt gang i begge par. Både med redebygning og sang. Ofte fællessang. De har nogenlunde samme sangtype, men der er væsentlige forskelle. Omei’en har en tydelig dalende sang, der starter højt og med enkle fløjt daler til de dybere toner. Men det lod desværre vente på sig med resultater af deres redebygning.
De rødkindede havde fået en ny voliere, og det var tydeligt, at de ikke vidste, hvor de skulle bygge. Der var ellers opsat flere kurvereder på nogle gode steder, men det var de åbenbart ikke enige om. Der bliver forsøgt bygget steder, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for at placere en rede ej heller en kurverede. Det var først da jeg fik fat i endnu mere Thuja, at de begyndte at bygge et sted, hvor jeg kunne støtte reden med en kurverede. Så kom der hurtigt en fin rede, som det lader til udelukkende bliver bygget af hunnen, hvilket ikke tidligere har været mit indtryk. Desværre gider hunnen ikke ligge æg i den rede, som hun selv har bygget. En dag i maj fandt jeg et æg på bunden i inderummet. Dette var uskadt, så jeg tog det og vendte det i nogle dage, indtil jeg blot besluttede at prøve at lægge det i reden. Det var åbenbart hvad hannen havde ventet på, for han har ruget lige siden. Jeg har dog ikke de store forventninger til at det skulle være befrugtet.
1.1 Rødkindet pragttimalie
Omei’erne har kørt lidt den samme stil. De var lidt længere om at komme i gang med redebyggeriet, men da de endelig gik i gang, så vidste de også hvor reden skulle være – igen et idiotsted – 10 cm fra en opsat kurverede, men det var dog muligt at opsætte en
Den nye unge på pind!
kurverede. Denne gang en overskåret lukket kurverede, der er lidt dybere i skålen end de åbne. De fik da også hurtigt bygget en fin rede herefter, og jeg begyndte blot at vente på at de lagde sig til at ruge. Da der var gået nogle dage uden at der var sket mere, så kiggede jeg i volieren og selvfølgelig havde de ombestemt sig – revet reden ned – og begyndt at bygge i den tyndeste thuja nogensinde. Om jeg ville, kunne jeg ikke montere nogen form for understøttelse til reden der. På dette sted har de forsøgt at bygge i flere uger nu. Jeg håbede på at de ville opdage at det var umuligt. Selvom jeg gentagne gange pillede det de havde bygget ned, så startede de blot forfra igen… For så at gøre det endnu mere idiotisk, så fandt i går – under reden som ikke er der – 3 fine æg. Selvfølgelig smadret. Hvis hunnen virkelig har forsøgt at lægge æg, hvor der ingen rede er, så er hun dummere end jeg troede, fugle havde lov til at være.
Så med det udgangspunkt vil jeg hermed anbefale alle andre opdrættere at prøve disse fantastisk pragtfulde pragttimalier – når de ellers yngler!
Men jeg er da optimist – det kan jo ikke rigtigt blive værre…
Så er der lige lidt opdateringer herfra. Jeg valgte at tage den meget med ro, ovenpå den lange vinter, da jeg havde en ide om at fuglene var sat meget tilbage, og da hunnerne altid er før klar end hannerne, var jeg bange for at det ville resultere i nogle ubefrugtede æg, og hvorvidt min teori holder stik, ved jeg ikke, men synes jeg kan høre at folk har døjet med dette fænomen????
Men til fuglene, så startede min Rødkindede pragttimalier op som nogle af de første med at lægge to æg, og de har to unger i reden nu.
Mine Ædelsangere har kun lagt 2 æg, og jeg kunne se skyggen af den første unge igår 🙂
Skadedroslerne er jo som de nu engang er, så både de Store Halsbåndskadedrosler, samt det ene par Rødvingede har haft rede og æg, men begge hold valgte at undersøge hvor flot de havde bygget rede ved at pille den ned igen, men det er jo Skadedrosler 🙁
Og så til kernen, jeg har kastet mig ud i at holde Rørspurve, og de har bygget en rede mit i en kæmpe bambus, uden jeg vidste det, lagt 3 flotte æg deri, og da jeg fodrede igår, så jeg 3 små hoveder stikke op. SPÆNDENDE, men så kommer spørgsmålet, hvad skal de fodres med????
Den daglige menu: Opblødte hundepiller, Tovo, Claus, Kasper æggefoder, sisken blanding, ukrudtsblanding, skovfugleblanding, melorme og bidroner.
Mit bedste bud er: Spiret frø, tanglopper og pinkies. Men hvad siger i?
Så er diademerne også kommet i gang. De var lidt sløve i opstarten, men da de endelig begyndte på redebygningen var de meget effektive og hunnen lagde sig allerede i går til at ruge. Det kunne mine pragttimalier godt lære lidt af…
Diademerne har valgt en stor lukket kurverede denne gang, så det burde være ganske sikkert. Der er også opsat ekstra regnbeskyttelse over reden, så uheld pga af vand burde være udelukket.
Hvad angår foder, så vil jeg denne gang prøve uden microorm. I stedet vil de få levende maddiker som backup, dertil frosne maddiker og voksmøl, samt hvad jeg kan samle af hvide melorm. Den opskrift virkede ihvertfald fint sidste år.
Efter at mine sangtimalier havde en færdig rede klar siden starten af februar, så er der nu endelig kommet gang i produktionen. I går så jeg en fugl på reden og en kontrol lidt senere afslørede 2 æg. Hvilket er de første hos mig i år.
Parret er nysammensat og de er begge unger fra sidste år, så det bliver spændende om det lykkes for dem i første hug. De har som de eneste af mine fugle selskab i volieren af et par brillefugle samt en madagaskarvæverhun. Men jeg overvejer at rykke lidt rundt, så brillefuglene alligevel kan få en voliere for dem selv, da min gamle skadedrossel hun er stået af, så hannen sidder alene og fløjter efter en ny mage hele tiden.
På det forgangne fuglemarked i Århus havde jeg tid til at kigge lidt på nye produkter fra Avian. Fuglegaarden havde 3 nye produkter med, som jeg ikke havde set før. De var alle i pilleform og af en størrelse som burde være optimal. Det ene produkt var tydeligvis rettet mod større frugtspisere som beo’er og lignende, da disse havde en vis størrelse. Men om fuglene vil tage dem er jo straks noget andet. Jeg har selv købt en prøvepose med NutraZu, som bliver afprøvet pt. Du kan læse mere om produkterne på www.avian.nl
NutraZu
Garanteret analyse: Råprotein ikke mindre end 28,0%, Råfedt ikke mindre end 12,0%, Rå fiber ikke mere end 13,0%
NutraZu Zulife
Denne foderpille er større end de andre to produkter, men måske er den spændende at bruge lettere opblødt i ynglesæsonen.
Garanteret analyse: Råprotein ikke mindre end 21,0%, Råfedt ikke mindre end 8,70%, Rå fiber ikke mere end 2,00%
Scenic Tropical Bits
Dette foder med det flotte navn er tilsyneladende et pillefoder, hvor de har blandet æggefoder (2/3) og universalfoder (1/3)
Protein min 24%, fedt min 4,0%, max 5% fiber, Calcium min 1% – max 1,4%, Fosfor min 0,6%, tilgængeligt jern min 80 ppm – max 120 ppm., fugt max 10%, aske max 6%
Ovenstående udsagn kan nok sætte gang i en del debat både for og imod, men grundlæggende er der ikke noget at udsætte på det, hvilket jeg vil forsøge at redegøre for herunder.
Med frugt- og insektæderne bliver det tydeligt, at der er forskel på, hvor meget plads de har, hvor mange andre fugle der er i volieren og så mængden af unger, der kommer på pind. Det har også betydning hos andre fuglegrupper, men det er ikke nær så afgørende, som det er med frugt- og insektæderne.
Klik på linket herunder for at læse hele indlægget:
Da jeg desværre før har døjet med coccidiose hos mine skadedrosler, i særdeleshed hos ungerne lige når de går af reden, kunne jeg godt tænke mig at være forkant med ynglesæsonen i år.
Desuden har jeg hørt rygter om en ny coccidiose form som ikke kan ses ved obduktion eller fæcesprøver, som skaber store problemer hos fugleholdere bl.a. i Tyskland
Så slog det mig, at jeg engang har hørt om et middel (pulver?) som man simpelthen drysser i reden.
Trods kulden sker der noget, så snart solen er fremme. Min unge omei Pragttimalie er begyndt at synge, ca en måned for tidligt. Er der andre der er tyvstartet?
