Ultramarin kernebider

Hej,

Smuk smuk han, ligner til forveksling min ;)
Smuk smuk han, ligner til forveksling min 😉

Så er der bl.a. kommet unger ved denne fine fugl – Ultramarin kernebider

Det var egentlig det første par der gik i gang med reden og et par dage eller 3 efter, sad den fint fast i en fyr pind, men æggene lod vente på sig i nogen tid, inden de blev lagt

Hunnen lå ret så stabilt de første dage, hvor efter den var meget af reden så snart den hørte lyde – men dog klækkede æggene og det er jo fantatisk i sig selv 🙂

De går pt sammen med nogle Kanelbrune papegøjenæbsmejser og en gulgumpet ædelsanger uden problemer – Hannen synger noget så fint, og er smukkere end smuk – så alt i alt er jeg egentlig meget godt tilfreds 🙂

Jannick

Omei’erne ruger

Omei pragttimalie - hun tv og han th

De nye par jeg fik for en måned siden begyndte for 14 dage siden at bygge i en perfekt opsat åben kurverede i en thuja, men de havde ikke travlt. Der blev jævnligt bygget til i reden, men det var først i dag, at jeg så hannen ligge i reden og ruge. Den sidste uges tid har jeg øget mængden af levende foder for at prøve at sætte dem i gang, men det kan lige så godt have været det fantastiske vejr.

Det nye par er helt på toppen begge to og meget fortrolige. Jeg kan lokke dem ret tæt til mig, med lidt melorm på jorden, hvilket ikke var muligt med mit gamle par.

Tidligere fløj de ind i indervolieren, når jeg førte kontrol, men efter at de er gået i gang med reden, så bliver de ude. Derfor har jeg indstillet min nysgerrighed lidt. Hvor længe det holder ved jeg ikke, men de får ro nu. Så håber jeg bare, at de laver et ordentligt kuld og ikke blot et eller to æg. ee

Brunstrubet kardinal

Brunstrubet kardinal under udfarvning

Dette års nyhed her på adressen Brunstrubet kardinal – Paroaria gularis. Bylbyllerne lagde jo lidt for mange æg, så de blev sendt retur til ejeren. Så der var en ledig voliere, da jeg fik tilbudt et par af disse flotte unger, og det kunne jeg ikke afvise.

De er begge fra sidste år og søskende, så der er ikke forventninger til  noget i år, og der søges efter noget nyt blod. Hvis bare der er nogen med et par, så kan der jo byttes lige over uanset køn, så det burde være muligt. De er endnu under udfarvning, men hannen (tror jeg) er allerede efter hunnen, der mangler halen nu. Men jeg tror nu ikke, at det er farligt for hende, da det ikke er hele tiden.

Fodermæssigt så passer mit diæt dem vist fint. De tager gladeligt tovo, claus og æggefoder. Både Claus med honning og den med fedt tages gerne.

Der er ikke skrevet om kardinaler før herinde, så hvis der er nogen, som har erfaringer med disse, så byd endelig ind. ee

Diverse spørgsmål og sæsonen

Hej med jer,

Vi har nogle brunhalet minla eller solfugle (jeg ved ikke hvad den er døbt til pt) Hvordan er den meste mulige chance for succes af denne, hvis der er nogen der har erfaringer – eller det det meget a la den alm. ?

Samt hvilket foder bliver givet hos jer ved disse fugle eller lign. ?

Og bygger begge partnere rede ?

Samt vi har en ekstra han, vil han godt kunne gå hvor parret kan hører ham ? denne art skulle jo være lidt mere hård. Der er tale om et inderrum, hvor der er åben ud til, så de kan hører hinanden men formentlig ikke se hinanden.

Ellers er det ved at være lidt gang i diverse, nu er det ikke så mange marmelade skidere jeg har, men diverse arter kardinaler, sort sisken, braz. biskop, antil finke, lazuli m.v. er igang med reder eller ruger 🙂

Kan sangtimaliehunnen klare det alene?

Jeg har lidt bøvl med mit gamle avlspar af sangtimalier, og håber nogen måske har et råd; Første kulde æg blev ædt/smidt ud af reden, så snart de blev lagt. Jeg havde hannen mistænkt, så da de gik igang med andet kuld og han havde fjernet første æg, blev han lukket fra i inderafdelingen. Hunnen lagde to æg mere og ligger nu og ruger. Spørgsmålet er så om hun mon kan opfodre eventuelle unger selv, eller om hannen skal lukkes tilbage – og i givet fald hvornår?

Når jeg tænker over det, mener jeg at de sidste par kuld i 2010 blev smidt ud som enten æg eller nyklækkede unger, så jeg har ikke den store tiltro til ham, som familieforsørger.

Jesper DH

Problems with my Liocichla phoenicea

Hello,

I bought a pair of birds that you like a lot on the forum, Liocichla phoenicea. Unfortunately, they do not seem comfortable in their aviary, and shows no signs of reproduction.

Their aviary is planted, it is 7 meters by 3 meters, they live alone. I give a lot of insects. Yet it seems they are not good, they slow down a lot. They are very frightened when I inks to feed …

Which advice could you give me for this species?

BYE Celine

Æg hos diademyuhina’erne

Diademyuhina

Efter de sidste dages solskin og lidt friske kokostrevler, så var diademerne hurtige til at få bygget en rede. De valgte en lille thuja igen – den samme som sidste år, så reden er knap 50 cm fra jorden. Der er ikke tag over, men det gik jo sidste år – dog kun til ungerne kom på pind, så jeg håber, at jeg er hjemme denne gang og at der er noget i æggene.

Der var to æg den 18. april og nu ruger de fast.

De 4 unger der var i æggene...

De har vinteren over taget både Tovo og Claus rød med fedt, samt rød æggefoder fra King, selvom de ikke har meget gavn af det røde farvestof. De går i samme aflange voliere som sidste år – 1 meter bred og 5 meter lang. Inde ved huset har jeg lidt svært ved at få planterne til at gro, men det regner jeg med blive bedre nu, eftersom  jeg lige har plantet lidt humle…

ee

Sangtimalierne er også i gang!

Det er efterhånden sjældent at jeg bliver overrasket over at mine fugle har bygget uden at jeg har opdaget det, men i dag så jeg en fugl smutte ind i en thuja, og et lille kig gennem tråden viste i hvert fald 2 æg, så mon ikke de begynder rugningen i morgen.
Reden er desværre i det fri, men jeg prøver at se om ikke det går. Jeg kan hurtigt lægge en plade over, hvis det skulle blive nødvendigt.
Der går kun 2 rødhovede papegøjeamadine i volieren ud over parret og jeg er endnu ikke begyndt med det levende foder, men det kunne være at jeg skulle komme i gang.

Esben

Så er skaderne også ved at starte sæsonen op!

1.0 Skægskadedrossel
Den gode gamle han

Godt nok ligger vores hus i et lunt hul, men det burde vel ikke betyde, at de alle sammen starter så tidligt…

I weekenden begyndte Skægskadedroslerne at fore den gamle kurverede, der har været brugt hver gang i de foregående år. Det lod til at både hannen og hunnen deltog. De er ret stille af sig, så det er ikke muligt at høre om de er ved at komme helt i stemning, men det ville nu være fint, hvis de ventede lidt med at ligge æg.

Den eneste ændring, som jeg har foretaget, er at jeg har givet dem lidt Brun Claus med honning, for at se om de ville tage det – hvilket de gerne vil. Stadig sammen med Tovo. Den Røde Claus er de ikke meget for, men jeg tror, at det er fordi den for fin til dem.De har ikke fået levende foder siden november måned, da frosten satte ind.

Esben

Unormal fældning!?

Indenfor den seneste måned er to af mine shamadrosler, den gamle hun og den unge han, begyndt at fælde voldsomt, skønt de begge efter en resultatløs avlssæson fældede normalt hen over efteråret 2010. Begge kom godt gennem fældningen dengang, og blev nærmest perfekte i fjerdragten.
Eneste ændringer i forhold til sidste vinterhalvår har været, at jeg i år ikke har haft varierende tidsrum, hvor der er belysning i de respektive kassebure, idet der i indeværende sæson konstant har været lys tændt fra 07:00 til 19:00. Desuden har jeg fodret med mere levende/proteinholdigt foder end sidste år. Tempersturen i inderummet med kasseburene har ligget mellem 9-10 og 11-12 grader C., og fuglene har ikke haft adgang til de respektive tilstødende udevolierer de seneste 3-3½ md. Der har været adgang til badevand 3-4 gange ugentligt.
Er der nogen der har en god forklaring på dette “fænomen”?
Ove.

Sæson 2011 skudt i gang!

Så er det ved at være forår – det mener mine Omei’er i hvert fald. Hunnen er i fuld gang med at bygge rede og har været det i over en uge nu. Hun havde en del problemer med at få bygget ordentlige reder sidste år, så det er fint, at hun øver sig. Jeg håber bare, at hun venter lidt med at begynde at lægge æg…

Hun har dog igen valgt at bygge sted, hvor der slet ikke er understøttelse for en rede, så det tyder ikke så godt. Hun bygger der, hvor hun gerne vil have reden og ikke efter, hvor den kan bygges. Jeg forsøgte med opsatte reder sidste år, men de lader til at være helt uinteressante. Kun én gang byggede de lidt i en rede, men den blev droppet igen, inden der blev lagt æg.

Jeg gør ellers ikke noget for at sætte dem i gang. De har ikke fået levende foder siden frosten satte ind, og Omei’erne lever primært af King rød æggefoder og tovo. De tager også en del Rød Claus.

Esben

Godt nytår og god opdrætssæson!

På vegne af den lille styregruppe eller knallertbande om man vil, så vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt nytår med håbefulde ønsker om en frugtbar ynglesæson i volierene rundt om i landet.  Nytårsfortsæt vil jeg lade jer selv om at sætte, men det ville nu være rart om vi alle blev lidt bedre til at holde liv i de unger, som vi nu engang får. Så ville det sådan set se ret godt ud i statistikken… Personligt er det ihvertfald dér, at jeg vil sætte ind. Unger skal videre og spredes meget tidligere, så tab og uheld minimeres. Problemet bliver blot at finde plads – de skal ikke ind til andre ynglepar.

For bloggen ønsker jeg, at flere vil skrive bare kortfattet om, hvordan det går med de fugle, som de arbejder med – godt eller dårligt. Jo flere forskellige fugle og fugleholdere vi har med i debatten jo bedre. Hvis der er nogle som vil byde ind med at tilrette de faste opdrætssider under Projekt opdræt, så sig endelig til – også hvis du oprette en side på en ny art. ee

Opdræt af Blåskader

Blåskadeunge der lige er hoppet af reden

I 1993 købte jeg 4 blåskader. De blev købt sammen. Der hvor vi fik dem fra havde de fået 1 unge. Jeg fik dem kønstestet. Det var 3 hanner og en hun. Da de jo havde ynglet som flok hos den gamle ejer, fik de lov at gå sammen. Der gik dog 3 år før de ynglede hos os. De fik 4 unger. Vi lod ungerne gå sammen med de voksne, sådan gør de i naturen. Det betød dog at de ikke ynglede mere, måske var volieren ikke stor nok. Så i 99 solgte vi ungerne. I 2000 fik de så 3 unger. I starten af 2001 byggede vi en stor voliere af en gammel buehal som blev beklædt med tråd. Volieren blev 20m lang 9m bred, og 5m høj. Her blev blåskaderne flyttet over, og her fik de 6 unger i første kuld, og 4 unger i andet kuld. I 2002 fik de 4 unger i første kuld, 2 i andet og 2 i tredje kuld.
Jeg syntes at det var lidt for lidt at have blåskaderne i den store voliere, så jeg prøvede med forskellige andre fugle, orupendulaer, hartlaubsturaco, japansk kærnebider, m.m. Uanset hvad, så var blåskaderne meget fredelige over for de voksne fugle, men de fik aldrig unger på pind. I 2007 mistede jeg min gamle hun, men var så heldig at få fat i en ny. Senere det år mistede jeg også en gammel han, men havde heldigvis en af mine egne han unger, så flokken var intakt.
I 2008 flyttede jeg et par purpur glansstær ind i volieren. De havde ynglet trofast hos mig i flere år, og jeg tænkte at de kunne holde skaderne væk fra deres rede. Planen lykkedes og stærene fik 2 unger på pind… Men der kom ingen unger hos blåskaderne. Det kunne jo være en tilfældighed, og det var jo en ny skade hun, så jeg kørte med samme løsning i 2009. Desværre med samme resultat, unger hos stærene ingen hos skaderne. Sidst på sommeren fandt jeg også årsagen. Medens jeg stod og så på fuglene, begyndte stærene pludselig at jagte skaderne voldsomt, og efter et stykke tid så jeg at stærene var oppe og snuppe en skadeunge, som de slog ihjel og smed på bunden. Øv. Det var så en dårlig kombination..
I vinter mistede jeg 1 af de oprindelige 4 blåskader, så vi startede op i foråret med 3 blåskader. Desværre lå den sidste af de gamle død på bunden en tidlig maj morgen. 2010 har blåskaderne stort set haft volieren for sig selv (der går nogle påfugle på bunden, og så har jeg sat nogle zebrafinker, diamantduer og kanarier for at give lidt liv. Blåskaderne gør ikke disse fugle noget, men de får ingen unger).
Det er heldigvis et par blåskader (min egen unge han og den indkøbte hun) der er tilbage. Frem til nu har de kun fået et kuld, og kun med 1 unge, men sommeren er jo ikke forbi endnu, og nu er de nye par jo så i gang 

FODER
Det daglige foder består af blød banan most med insektfoder, halve æbler eller pærer, samt hundepiller opblødt i vand. Desuden gives kæmpe og alm. melorme. I yngletiden gives orme 2 gange daglig. Ca. 50 g pr. gang. Jeg tager jævnligt til stranden med en sort plastik sæk som jeg fylder med tang. Dette gives til alle vores fugle. Der er mange tanglopper og andre smådyr i tang. Desuden er der salt sand og mineraler.

VOLIERE FORHOLD
De første år gik de i en volieren består af et inder bur på 1×0,8m i bunden samt 1.8m i højden. Yderburet på 2,8×3,8m. tilplantet med Kristjørn og bambus. Inder volieren var uopvarmet. De sov altid i ydervolieren uanset vejret. Der var opsat halvåbne sovekasser, men dem benyttede de ikke.
Den store voliere skaderne blev flyttet til i 2001 er tilplantet med træer og buske. I forbindelse med volieren er der et mindre uopvarmet murstens hus som der fodres i. Fuglene har derfor deres daglige “gang” i huset, og kan søge tilflugt her i dårligt vejr. Det gør de dog aldrig. I starten af 2003 havde vi –22 grader, så jeg satte en varmelampe op i huset. Da mørket var faldet på sneg jeg mig ud for at se om fuglene havde det godt. Alle de andre fugle sad inde i huset, men blåskader sad ude under åben himmel. Ingen af dem fik ved den lejlighed frost i tær el.lign.

OPDRÆT
Blåskader i naturen yngler i flok. Det er det vi har prøvet at efterligne. Sammensætningen i vores flok er 1 hun og 3 hanner. Jeg har ingen anelse om hvorvidt det er sådan i naturen. Den redekasse der bliver benyttet hos os kan ses på skitsen.
Kassen skal sidde så højt som muligt. Det er meget vagtsomme fugle som kan lide at have overblik. Der er altid mindst en af fuglene som er ”vagtpost”.

Den seriøse webblog for opdrættere af frugt- og insektædere på birdz.dk