Kategoriarkiv: Kardinaler

Rød kardinal

HejRød Kardinal

Jeg har lige købt en rød kardinal han og tænkte om der er nogen herinde som har erfaring med rød kardinal i bur med andre fugle. Er nemlig i tvivl om den er aggressiv overfor andre arter, eller om det modsatte kunne være tilfældet.

Jeg har et stort voliere med undulater,  parakitter og stillits mm.  I et andet voliere  er der dværgpapegøjer. Og  så er der et med finker.

Så jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sætte den ind.

Mvh Kamel

Melorm til grå kardinaler

kardinal

Jeg er så heldig at have 2-3 små unger af Grå kardinaler i reden. Fra sangtimalierne ved jeg, at kun hvide melorm duer som supplement til deres andet levende foder.

Jeg tænker også, det er optimalt kun at fodre med hvide melorm, men er der nogen der ved, om de mørkere også skal helt undgåes ved Kardinaler (og bylbyler for den sags skyld), så der ikke kommer u-levedygtige unger?

Udover melorm får de frosne pinkies, voksmøllarver og hvad de ellers kan finde i volieren. (Og  tørt og spiret frøblanding, æggefoder og tovo)

Mvh Jesper

Sortøret kardinaler med æg

Så skete det endelig,  der min. 2 æg ved den Sortøret Kardinal i dag, da jeg lige tjekke ved nogen af de andre fugle, kunne jeg se fra en af de andre voliere at der var en fin lille rede med min 2 æg i – det var egentlig en underlig rede, den var rund som en kanarie rede, men med en hank ovenover.

De havde egentlig i første omgang bygget den fineste runde rede, ufattelig tæt vævet – hvilket jeg først opdagede 5 min efter jeg lukkede nogle Skoveuphonia’er ind til dem, selvom den ikke er mere end 9 cm, så kom kardinalen – og det har med sikkerhed været for at beskytte rede. Så ind og fange Skoveuphoniaerne igen, og så har jeg formodentlig forstyrret for meget.

2-3 uger senere ser jeg hele den gamle rede er ødelagt og væk, men jeg kunne ikke se strået nogen steder, det fandt jeg så i dag – Ufatteligt de valgte den løsning da der var masse af nyt.

taget af min gode ven henk, da han besøgt mig

Brunstrubet kardinal

Brunstrubet kardinal under udfarvning

Dette års nyhed her på adressen Brunstrubet kardinal – Paroaria gularis. Bylbyllerne lagde jo lidt for mange æg, så de blev sendt retur til ejeren. Så der var en ledig voliere, da jeg fik tilbudt et par af disse flotte unger, og det kunne jeg ikke afvise.

De er begge fra sidste år og søskende, så der er ikke forventninger til  noget i år, og der søges efter noget nyt blod. Hvis bare der er nogen med et par, så kan der jo byttes lige over uanset køn, så det burde være muligt. De er endnu under udfarvning, men hannen (tror jeg) er allerede efter hunnen, der mangler halen nu. Men jeg tror nu ikke, at det er farligt for hende, da det ikke er hele tiden.

Fodermæssigt så passer mit diæt dem vist fint. De tager gladeligt tovo, claus og æggefoder. Både Claus med honning og den med fedt tages gerne.

Der er ikke skrevet om kardinaler før herinde, så hvis der er nogen, som har erfaringer med disse, så byd endelig ind. ee