Kategoriarkiv: Fuglesnak

Året 2012

Så gik denne sæson (selvom jeg i dag hørte om et par musefugle der ruger).

Hvordan er sæsonen gået hos jer?

Her er det blevet til et tåleligt resultat. 6 unger af Hvidkindet bylbyl og 5 af Damadrossel. Det er ikke voldsomt, men efter sidste sæsons magre resultat er det en gevaldig fremgang. Jeg har i år haft en del problemer med mine timalier, de har alle forsøgt sig, men kun med ubefrugtede æg til følge, desværre..

/Dennis

Gulbrystet Azurmejse med flere

Hej
Har lige siddet og kigget lidt på volieren på behørig afstand, da mine Azur mejser er ret aktive pt. og ikke er meget for “luren i familiehyggen” 😉
For en god uges tid siden erfarede jeg, at der var æg hos Azuren, og i aften formoder jeg, at der er unger, – de flyver på skift til og fra reden med meget små foderemner, – så håbet er lysegrønt 😉
Mine skægmejser startede meget tidligt med første “kuld” (een unge) som døde kort efter udflyvning, men de har nu igen unger på pind, – så da een i dag…
Rød Kronfinke har en enkelt unge på pind, – dværgvagtlerne kom med eet kuld på 7-8 kyllinger, har ikke kunnet tælle dem helt præcist, men det er jko flot med et naturudruget kuld af den størrelse, der alle kommer helskindet af reden.
Den store Cubafinke har vældig travlt, og skændes uafladeligt med såvel kronfinker, ædelsanger som Brillefuglene, – men er ikke sikker på om de har noget gemt i buskadset til mig 😉

John

Sæson 2012

SangtimalieSå står foråret så småt for døren og det varer nok ikke længe før, at der kommer gang i fuglene. Personligt sker der ikke meget her endnu, men de har overrasket før, så jeg håber bare, at de venter lidt med at blive for seriøse.

Jeg håber, at vi vil se nogle nye arter på bloggen i år, ganske som sidste år. Hvis ikke med opdræt, så i det mindst med lidt beskrivelser af de spæde forsøg på opdræt. Med de kendte arter må vi bare håbe på lidt flere indlæg med positive indlæg om en masse unger for  det er vist ved at være på tide med en rigtig god sæson…

Som noget nyt kan nævnes Medlemsgalleriet som skulle gøre det muligt for alle med øgede rettigheder, selv at lægge billeder i galleriet og tilføje informationer til billederne. Hvis folk har problemer med dette eller ikke har adgang, ret endelig henvendelse, så vi kan få det til at virke efter hensigten.

Med ønsker om en god sæson i volierene og på bloggen!

Esben

Året der gik.

Ja så er det vist ved at være sidste kapitel i denne ynglesæson. Hos mig er der stadig lidt små frøædere der ikke har forstået at det er blevet koldt, så de har stadig æg/unger i rederne, men mon så ikke også det er sidste omgang.
Nu er det ikke fordi jeg skal sidde og beklage mig over at der er unger i rederne, for det er ved gud ikke ofte det er sket i år.
1 sølle unge ved 7 par frugt & insektædere, det er sgu sløjt!!!! Ikke destro mindre er det sandt.
Håber da virkelig det har set bedre ud hos jer andre.
Mit elendige opdrætsresultat har resulteret i, at jeg har sløjfet 2 volierer, det er gjort ved at ligge dem sammen med 2 eksisterende. Nu er de så blevet lidt større, hvilket helt klart har givet fuglene i dem lidt mere liv og har gjort det noget sjovere for mig at sidde og observere adfærd. Det har også gjort at der ikke er plads til så mange arter her på matriklen, men hvad gør det? Opdrætsresultatet kan jo ikke blive mindre end 1 unge…
Hvordan er opdrætsresultaterne hos jer andre??

/Dennis

Diademyuhina m.v.

Hejsa!

Lige lidt opdatering fra odderkanten…

Diademerne har pt. 2 unger i reden der er ca. 8 dage gamle, – de gik sammen med de øvrige fugle i min “store” voliere, men blev lukket i en voliere for sig selv hvor de straks byggede en rede i toppen af en Thuja. Jeg havde dem mistænkt for at stjæle æg fra de øvrige, hvilket senere har vist sig ikke være tilfældet, – så nu håber jeg de to unger kommer på pind og klarer skærerne 😉
Hos sangtimalierne blev det til 2 unger som nu klarer sig selv, hvoefter jeg kun finder smadrede æg på bunden, – men måske til næste år…
Skægmejserne har pt. 7 unger på pind, og ligger på næste hold æg, så måske kommer der flere… ?

Så var der sørme en unge på pind i går, – lidt hurtigere end ventet, men jeghar desværre kun set een endnu, men der ka jo være en mere et sted 🙂

John

Ultramarin kernebider

Hej,

Smuk smuk han, ligner til forveksling min ;)
Smuk smuk han, ligner til forveksling min 😉

Så er der bl.a. kommet unger ved denne fine fugl – Ultramarin kernebider

Det var egentlig det første par der gik i gang med reden og et par dage eller 3 efter, sad den fint fast i en fyr pind, men æggene lod vente på sig i nogen tid, inden de blev lagt

Hunnen lå ret så stabilt de første dage, hvor efter den var meget af reden så snart den hørte lyde – men dog klækkede æggene og det er jo fantatisk i sig selv 🙂

De går pt sammen med nogle Kanelbrune papegøjenæbsmejser og en gulgumpet ædelsanger uden problemer – Hannen synger noget så fint, og er smukkere end smuk – så alt i alt er jeg egentlig meget godt tilfreds 🙂

Jannick

Unormal fældning!?

Indenfor den seneste måned er to af mine shamadrosler, den gamle hun og den unge han, begyndt at fælde voldsomt, skønt de begge efter en resultatløs avlssæson fældede normalt hen over efteråret 2010. Begge kom godt gennem fældningen dengang, og blev nærmest perfekte i fjerdragten.
Eneste ændringer i forhold til sidste vinterhalvår har været, at jeg i år ikke har haft varierende tidsrum, hvor der er belysning i de respektive kassebure, idet der i indeværende sæson konstant har været lys tændt fra 07:00 til 19:00. Desuden har jeg fodret med mere levende/proteinholdigt foder end sidste år. Tempersturen i inderummet med kasseburene har ligget mellem 9-10 og 11-12 grader C., og fuglene har ikke haft adgang til de respektive tilstødende udevolierer de seneste 3-3½ md. Der har været adgang til badevand 3-4 gange ugentligt.
Er der nogen der har en god forklaring på dette “fænomen”?
Ove.

Godt nytår og god opdrætssæson!

På vegne af den lille styregruppe eller knallertbande om man vil, så vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt nytår med håbefulde ønsker om en frugtbar ynglesæson i volierene rundt om i landet.  Nytårsfortsæt vil jeg lade jer selv om at sætte, men det ville nu være rart om vi alle blev lidt bedre til at holde liv i de unger, som vi nu engang får. Så ville det sådan set se ret godt ud i statistikken… Personligt er det ihvertfald dér, at jeg vil sætte ind. Unger skal videre og spredes meget tidligere, så tab og uheld minimeres. Problemet bliver blot at finde plads – de skal ikke ind til andre ynglepar.

For bloggen ønsker jeg, at flere vil skrive bare kortfattet om, hvordan det går med de fugle, som de arbejder med – godt eller dårligt. Jo flere forskellige fugle og fugleholdere vi har med i debatten jo bedre. Hvis der er nogle som vil byde ind med at tilrette de faste opdrætssider under Projekt opdræt, så sig endelig til – også hvis du oprette en side på en ny art. ee

Opdræt af Blåskader

Blåskadeunge der lige er hoppet af reden

I 1993 købte jeg 4 blåskader. De blev købt sammen. Der hvor vi fik dem fra havde de fået 1 unge. Jeg fik dem kønstestet. Det var 3 hanner og en hun. Da de jo havde ynglet som flok hos den gamle ejer, fik de lov at gå sammen. Der gik dog 3 år før de ynglede hos os. De fik 4 unger. Vi lod ungerne gå sammen med de voksne, sådan gør de i naturen. Det betød dog at de ikke ynglede mere, måske var volieren ikke stor nok. Så i 99 solgte vi ungerne. I 2000 fik de så 3 unger. I starten af 2001 byggede vi en stor voliere af en gammel buehal som blev beklædt med tråd. Volieren blev 20m lang 9m bred, og 5m høj. Her blev blåskaderne flyttet over, og her fik de 6 unger i første kuld, og 4 unger i andet kuld. I 2002 fik de 4 unger i første kuld, 2 i andet og 2 i tredje kuld.
Jeg syntes at det var lidt for lidt at have blåskaderne i den store voliere, så jeg prøvede med forskellige andre fugle, orupendulaer, hartlaubsturaco, japansk kærnebider, m.m. Uanset hvad, så var blåskaderne meget fredelige over for de voksne fugle, men de fik aldrig unger på pind. I 2007 mistede jeg min gamle hun, men var så heldig at få fat i en ny. Senere det år mistede jeg også en gammel han, men havde heldigvis en af mine egne han unger, så flokken var intakt.
I 2008 flyttede jeg et par purpur glansstær ind i volieren. De havde ynglet trofast hos mig i flere år, og jeg tænkte at de kunne holde skaderne væk fra deres rede. Planen lykkedes og stærene fik 2 unger på pind… Men der kom ingen unger hos blåskaderne. Det kunne jo være en tilfældighed, og det var jo en ny skade hun, så jeg kørte med samme løsning i 2009. Desværre med samme resultat, unger hos stærene ingen hos skaderne. Sidst på sommeren fandt jeg også årsagen. Medens jeg stod og så på fuglene, begyndte stærene pludselig at jagte skaderne voldsomt, og efter et stykke tid så jeg at stærene var oppe og snuppe en skadeunge, som de slog ihjel og smed på bunden. Øv. Det var så en dårlig kombination..
I vinter mistede jeg 1 af de oprindelige 4 blåskader, så vi startede op i foråret med 3 blåskader. Desværre lå den sidste af de gamle død på bunden en tidlig maj morgen. 2010 har blåskaderne stort set haft volieren for sig selv (der går nogle påfugle på bunden, og så har jeg sat nogle zebrafinker, diamantduer og kanarier for at give lidt liv. Blåskaderne gør ikke disse fugle noget, men de får ingen unger).
Det er heldigvis et par blåskader (min egen unge han og den indkøbte hun) der er tilbage. Frem til nu har de kun fået et kuld, og kun med 1 unge, men sommeren er jo ikke forbi endnu, og nu er de nye par jo så i gang 

FODER
Det daglige foder består af blød banan most med insektfoder, halve æbler eller pærer, samt hundepiller opblødt i vand. Desuden gives kæmpe og alm. melorme. I yngletiden gives orme 2 gange daglig. Ca. 50 g pr. gang. Jeg tager jævnligt til stranden med en sort plastik sæk som jeg fylder med tang. Dette gives til alle vores fugle. Der er mange tanglopper og andre smådyr i tang. Desuden er der salt sand og mineraler.

VOLIERE FORHOLD
De første år gik de i en volieren består af et inder bur på 1×0,8m i bunden samt 1.8m i højden. Yderburet på 2,8×3,8m. tilplantet med Kristjørn og bambus. Inder volieren var uopvarmet. De sov altid i ydervolieren uanset vejret. Der var opsat halvåbne sovekasser, men dem benyttede de ikke.
Den store voliere skaderne blev flyttet til i 2001 er tilplantet med træer og buske. I forbindelse med volieren er der et mindre uopvarmet murstens hus som der fodres i. Fuglene har derfor deres daglige “gang” i huset, og kan søge tilflugt her i dårligt vejr. Det gør de dog aldrig. I starten af 2003 havde vi –22 grader, så jeg satte en varmelampe op i huset. Da mørket var faldet på sneg jeg mig ud for at se om fuglene havde det godt. Alle de andre fugle sad inde i huset, men blåskader sad ude under åben himmel. Ingen af dem fik ved den lejlighed frost i tær el.lign.

OPDRÆT
Blåskader i naturen yngler i flok. Det er det vi har prøvet at efterligne. Sammensætningen i vores flok er 1 hun og 3 hanner. Jeg har ingen anelse om hvorvidt det er sådan i naturen. Den redekasse der bliver benyttet hos os kan ses på skitsen.
Kassen skal sidde så højt som muligt. Det er meget vagtsomme fugle som kan lide at have overblik. Der er altid mindst en af fuglene som er ”vagtpost”.