Kategoriarkiv: opdræt

Opdræt af Blåskader

Blåskadeunge der lige er hoppet af reden

I 1993 købte jeg 4 blåskader. De blev købt sammen. Der hvor vi fik dem fra havde de fået 1 unge. Jeg fik dem kønstestet. Det var 3 hanner og en hun. Da de jo havde ynglet som flok hos den gamle ejer, fik de lov at gå sammen. Der gik dog 3 år før de ynglede hos os. De fik 4 unger. Vi lod ungerne gå sammen med de voksne, sådan gør de i naturen. Det betød dog at de ikke ynglede mere, måske var volieren ikke stor nok. Så i 99 solgte vi ungerne. I 2000 fik de så 3 unger. I starten af 2001 byggede vi en stor voliere af en gammel buehal som blev beklædt med tråd. Volieren blev 20m lang 9m bred, og 5m høj. Her blev blåskaderne flyttet over, og her fik de 6 unger i første kuld, og 4 unger i andet kuld. I 2002 fik de 4 unger i første kuld, 2 i andet og 2 i tredje kuld.
Jeg syntes at det var lidt for lidt at have blåskaderne i den store voliere, så jeg prøvede med forskellige andre fugle, orupendulaer, hartlaubsturaco, japansk kærnebider, m.m. Uanset hvad, så var blåskaderne meget fredelige over for de voksne fugle, men de fik aldrig unger på pind. I 2007 mistede jeg min gamle hun, men var så heldig at få fat i en ny. Senere det år mistede jeg også en gammel han, men havde heldigvis en af mine egne han unger, så flokken var intakt.
I 2008 flyttede jeg et par purpur glansstær ind i volieren. De havde ynglet trofast hos mig i flere år, og jeg tænkte at de kunne holde skaderne væk fra deres rede. Planen lykkedes og stærene fik 2 unger på pind… Men der kom ingen unger hos blåskaderne. Det kunne jo være en tilfældighed, og det var jo en ny skade hun, så jeg kørte med samme løsning i 2009. Desværre med samme resultat, unger hos stærene ingen hos skaderne. Sidst på sommeren fandt jeg også årsagen. Medens jeg stod og så på fuglene, begyndte stærene pludselig at jagte skaderne voldsomt, og efter et stykke tid så jeg at stærene var oppe og snuppe en skadeunge, som de slog ihjel og smed på bunden. Øv. Det var så en dårlig kombination..
I vinter mistede jeg 1 af de oprindelige 4 blåskader, så vi startede op i foråret med 3 blåskader. Desværre lå den sidste af de gamle død på bunden en tidlig maj morgen. 2010 har blåskaderne stort set haft volieren for sig selv (der går nogle påfugle på bunden, og så har jeg sat nogle zebrafinker, diamantduer og kanarier for at give lidt liv. Blåskaderne gør ikke disse fugle noget, men de får ingen unger).
Det er heldigvis et par blåskader (min egen unge han og den indkøbte hun) der er tilbage. Frem til nu har de kun fået et kuld, og kun med 1 unge, men sommeren er jo ikke forbi endnu, og nu er de nye par jo så i gang 

FODER
Det daglige foder består af blød banan most med insektfoder, halve æbler eller pærer, samt hundepiller opblødt i vand. Desuden gives kæmpe og alm. melorme. I yngletiden gives orme 2 gange daglig. Ca. 50 g pr. gang. Jeg tager jævnligt til stranden med en sort plastik sæk som jeg fylder med tang. Dette gives til alle vores fugle. Der er mange tanglopper og andre smådyr i tang. Desuden er der salt sand og mineraler.

VOLIERE FORHOLD
De første år gik de i en volieren består af et inder bur på 1×0,8m i bunden samt 1.8m i højden. Yderburet på 2,8×3,8m. tilplantet med Kristjørn og bambus. Inder volieren var uopvarmet. De sov altid i ydervolieren uanset vejret. Der var opsat halvåbne sovekasser, men dem benyttede de ikke.
Den store voliere skaderne blev flyttet til i 2001 er tilplantet med træer og buske. I forbindelse med volieren er der et mindre uopvarmet murstens hus som der fodres i. Fuglene har derfor deres daglige “gang” i huset, og kan søge tilflugt her i dårligt vejr. Det gør de dog aldrig. I starten af 2003 havde vi –22 grader, så jeg satte en varmelampe op i huset. Da mørket var faldet på sneg jeg mig ud for at se om fuglene havde det godt. Alle de andre fugle sad inde i huset, men blåskader sad ude under åben himmel. Ingen af dem fik ved den lejlighed frost i tær el.lign.

OPDRÆT
Blåskader i naturen yngler i flok. Det er det vi har prøvet at efterligne. Sammensætningen i vores flok er 1 hun og 3 hanner. Jeg har ingen anelse om hvorvidt det er sådan i naturen. Den redekasse der bliver benyttet hos os kan ses på skitsen.
Kassen skal sidde så højt som muligt. Det er meget vagtsomme fugle som kan lide at have overblik. Der er altid mindst en af fuglene som er ”vagtpost”.