Endelig kom der unger på pind. Jeg har idag lige set 2 flotte solfugl unger på pind. Men jeg tror der er mindst 3 stk.
jeg var ellers ved at tvivle på, om jeg kunne få dem til at lave unger, da det nu er ved at være et par år siden sidst der kom unger på pind ved solfuglen. for den ene unge jeg fik i 2012, var jo ikke det store på 3 par.
Men så endelig idag lykkes det. Fuglene går sammen med et par hvidøret bylbyl i et bur på ca 15 m2, så der skulle være plads nok.
mvh
pel
Ja så blev det også forår hos mig, det er mit første forår som fugleholder af frugt og insektæderer.
Der 1 stk. voliere med 1.1 rød kardinal, 2.2 skæg mejser og 1.1 solfugl,
i voliere nr. 2 er der et par sortstrubet kardinal.
De røde kardinaler har indtil vidrer 2 æg og det ene par skæg mejser har 1 æg, det andet skæg mejsepar har lavet rede og
set pare, solfuglene blev sat i volieren for 14 dage siden, men hannen synger og hunnen kalder tolmodigt.
De sortstrubet kardinaler viser interesse for en gammel åben hjemmelave kanarierede.
Begge voliere er 2.75 m. høje og på 15 og 10 m3. og plantet til med thuja, rododendron, bambus , bøgeplanter og div. vedbendt/klatreplanter.
Jeg fodre fuglene med pinkies-voksmøl-myrepubber og levende melorm, der udover får de et mix af tovu, claus, orlux opmadning og orlux insekt, samt lidt ukrudtsblanding, solsikke ,afskallede jordnødder og frugt.
Mvh. Mads.
som kom foråret 2013, har idag set min drossel flyve med redemat.
mvh
pel
Så gik denne sæson (selvom jeg i dag hørte om et par musefugle der ruger).
Hvordan er sæsonen gået hos jer?
Her er det blevet til et tåleligt resultat. 6 unger af Hvidkindet bylbyl og 5 af Damadrossel. Det er ikke voldsomt, men efter sidste sæsons magre resultat er det en gevaldig fremgang. Jeg har i år haft en del problemer med mine timalier, de har alle forsøgt sig, men kun med ubefrugtede æg til følge, desværre..
/Dennis
Hej
Har lige siddet og kigget lidt på volieren på behørig afstand, da mine Azur mejser er ret aktive pt. og ikke er meget for “luren i familiehyggen” 😉
For en god uges tid siden erfarede jeg, at der var æg hos Azuren, og i aften formoder jeg, at der er unger, – de flyver på skift til og fra reden med meget små foderemner, – så håbet er lysegrønt 😉
Mine skægmejser startede meget tidligt med første “kuld” (een unge) som døde kort efter udflyvning, men de har nu igen unger på pind, – så da een i dag…
Rød Kronfinke har en enkelt unge på pind, – dværgvagtlerne kom med eet kuld på 7-8 kyllinger, har ikke kunnet tælle dem helt præcist, men det er jko flot med et naturudruget kuld af den størrelse, der alle kommer helskindet af reden.
Den store Cubafinke har vældig travlt, og skændes uafladeligt med såvel kronfinker, ædelsanger som Brillefuglene, – men er ikke sikker på om de har noget gemt i buskadset til mig 😉
John
Så står foråret så småt for døren og det varer nok ikke længe før, at der kommer gang i fuglene. Personligt sker der ikke meget her endnu, men de har overrasket før, så jeg håber bare, at de venter lidt med at blive for seriøse.
Jeg håber, at vi vil se nogle nye arter på bloggen i år, ganske som sidste år. Hvis ikke med opdræt, så i det mindst med lidt beskrivelser af de spæde forsøg på opdræt. Med de kendte arter må vi bare håbe på lidt flere indlæg med positive indlæg om en masse unger for det er vist ved at være på tide med en rigtig god sæson…
Som noget nyt kan nævnes Medlemsgalleriet som skulle gøre det muligt for alle med øgede rettigheder, selv at lægge billeder i galleriet og tilføje informationer til billederne. Hvis folk har problemer med dette eller ikke har adgang, ret endelig henvendelse, så vi kan få det til at virke efter hensigten.
Med ønsker om en god sæson i volierene og på bloggen!
Esben
Ja så er det vist ved at være sidste kapitel i denne ynglesæson. Hos mig er der stadig lidt små frøædere der ikke har forstået at det er blevet koldt, så de har stadig æg/unger i rederne, men mon så ikke også det er sidste omgang.
Nu er det ikke fordi jeg skal sidde og beklage mig over at der er unger i rederne, for det er ved gud ikke ofte det er sket i år.
1 sølle unge ved 7 par frugt & insektædere, det er sgu sløjt!!!! Ikke destro mindre er det sandt.
Håber da virkelig det har set bedre ud hos jer andre.
Mit elendige opdrætsresultat har resulteret i, at jeg har sløjfet 2 volierer, det er gjort ved at ligge dem sammen med 2 eksisterende. Nu er de så blevet lidt større, hvilket helt klart har givet fuglene i dem lidt mere liv og har gjort det noget sjovere for mig at sidde og observere adfærd. Det har også gjort at der ikke er plads til så mange arter her på matriklen, men hvad gør det? Opdrætsresultatet kan jo ikke blive mindre end 1 unge…
Hvordan er opdrætsresultaterne hos jer andre??
/Dennis
Hejsa!
Lige lidt opdatering fra odderkanten…
Diademerne har pt. 2 unger i reden der er ca. 8 dage gamle, – de gik sammen med de øvrige fugle i min “store” voliere, men blev lukket i en voliere for sig selv hvor de straks byggede en rede i toppen af en Thuja. Jeg havde dem mistænkt for at stjæle æg fra de øvrige, hvilket senere har vist sig ikke være tilfældet, – så nu håber jeg de to unger kommer på pind og klarer skærerne 😉
Hos sangtimalierne blev det til 2 unger som nu klarer sig selv, hvoefter jeg kun finder smadrede æg på bunden, – men måske til næste år…
Skægmejserne har pt. 7 unger på pind, og ligger på næste hold æg, så måske kommer der flere… ?
Så var der sørme en unge på pind i går, – lidt hurtigere end ventet, men jeghar desværre kun set een endnu, men der ka jo være en mere et sted 🙂
John
Hej,
Så er der bl.a. kommet unger ved denne fine fugl – Ultramarin kernebider
Det var egentlig det første par der gik i gang med reden og et par dage eller 3 efter, sad den fint fast i en fyr pind, men æggene lod vente på sig i nogen tid, inden de blev lagt
Hunnen lå ret så stabilt de første dage, hvor efter den var meget af reden så snart den hørte lyde – men dog klækkede æggene og det er jo fantatisk i sig selv 🙂
De går pt sammen med nogle Kanelbrune papegøjenæbsmejser og en gulgumpet ædelsanger uden problemer – Hannen synger noget så fint, og er smukkere end smuk – så alt i alt er jeg egentlig meget godt tilfreds 🙂
Indenfor den seneste måned er to af mine shamadrosler, den gamle hun og den unge han, begyndt at fælde voldsomt, skønt de begge efter en resultatløs avlssæson fældede normalt hen over efteråret 2010. Begge kom godt gennem fældningen dengang, og blev nærmest perfekte i fjerdragten.
Eneste ændringer i forhold til sidste vinterhalvår har været, at jeg i år ikke har haft varierende tidsrum, hvor der er belysning i de respektive kassebure, idet der i indeværende sæson konstant har været lys tændt fra 07:00 til 19:00. Desuden har jeg fodret med mere levende/proteinholdigt foder end sidste år. Tempersturen i inderummet med kasseburene har ligget mellem 9-10 og 11-12 grader C., og fuglene har ikke haft adgang til de respektive tilstødende udevolierer de seneste 3-3½ md. Der har været adgang til badevand 3-4 gange ugentligt.
Er der nogen der har en god forklaring på dette “fænomen”?
Ove.
På vegne af den lille styregruppe eller knallertbande om man vil, så vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt nytår med håbefulde ønsker om en frugtbar ynglesæson i volierene rundt om i landet. Nytårsfortsæt vil jeg lade jer selv om at sætte, men det ville nu være rart om vi alle blev lidt bedre til at holde liv i de unger, som vi nu engang får. Så ville det sådan set se ret godt ud i statistikken… Personligt er det ihvertfald dér, at jeg vil sætte ind. Unger skal videre og spredes meget tidligere, så tab og uheld minimeres. Problemet bliver blot at finde plads – de skal ikke ind til andre ynglepar.
For bloggen ønsker jeg, at flere vil skrive bare kortfattet om, hvordan det går med de fugle, som de arbejder med – godt eller dårligt. Jo flere forskellige fugle og fugleholdere vi har med i debatten jo bedre. Hvis der er nogle som vil byde ind med at tilrette de faste opdrætssider under Projekt opdræt, så sig endelig til – også hvis du oprette en side på en ny art. ee
Efteråret 2008 købte jeg et par kønstestede blåøret glansstær. Hele vinteren gik de i et frostfrit fuglehus. I april blev de sat ud i en voliere på ca. 10 m2. Her gik de samme med et par båndet rikse. Jeg havde sat to kasser op. En parakitkasse, af den type man kan købe til nymfeparakitter, og en almindelig stærekasse. Stærekassen blev hurtigt valgt. Jeg havde hentet noget tang på stranden, så kan de selv fange tanglopperne. Det brugt de til redemateriale, sammen med noget græs blev det slæbt ind i kassen. Jeg er ikke redekikker, så jeg var usikker på om der skete noget i kassen. Hver gang jeg kom forbi sad begge fugle ude i volieren. Pludselig så jeg så at en af stærene fløj ind i kassen med orm i næbet. Efter et øjeblik kom den ud igen, nu med en klat i næbet som den smed på jorden langt fra reden. De følgende 3 uger blev der slæbt mange orm ind i kassen, og mange klatter kom retur. Endelig en morgen sad der to små unger oven på kassen. Forældrene fodrede dem de næste 2 uger. Jeg fodrer 2 gange om dagen. Om morgenen giver jeg universalblanding som jeg har most med en halv banan, en halv moden pære som jeg har skåret i tern, og så noget hunde tørfoder (faktisk det billigste de har i ”super spar”) som har stået i blød natten over. Hertil kommer et par håndfulde blandede alm. og kæmpe melorme. Den ene håndfuld smider jeg ind på bunden så de kan samle dem op med det samme. Den anden håndfuld kommer jeg i en bøtte som jeg har boret et lille hul i, så melormene kravler ud i løbet af dagen. Om aftenen får de så en ny omgang melorm, fordelt på samme måde som om morgenen.
Jeg lod ungerne blive hos forældrene, selv om jeg godt kunne se at de begyndte at blive trætte af dem.
Pludselig kunne jeg se at der blev fodret i kassen igen. Alt forløb som første gang. Forældrene jagtede lidt med de to store unger når jeg fodrede, men da de stadig ikke så alvorligt ud fik de lov til at blive sammen.
I slutningen af november satte det ind med frost, så alle 5 blev fanget og sat i vintervolieren. Ungerne blev kønstestet, det var 1,2. Alle 3 blev solgt.
Året i år, startede på samme måde som sidste år, men jeg fik snart et problem. Volieren er lavet med 1×1” tråd. Lige nok til at gråspurvene kan smutte gennem. Det gjorde de ikke sidste år, men i år er det det helt store hit. Hver gang jeg fodrer, sidder over tyve gråspurve klar. Selv om stærene jagter spurvene, får de alligevel snuppet rigtigt mange orm. Super irriterende. Der kom da også kun en unge i første kuld, og andet kuld er lige gået af reden, også kun en unge. Jeg er sikker på at det er mangel på mad der gør det. Det er desværre ikke sådan lige at skifte tråd midt i en yngleperiode, så her er vist et lille vinterprojekt.
Max
Ovenstående udsagn kan nok sætte gang i en del debat både for og imod, men grundlæggende er der ikke noget at udsætte på det, hvilket jeg vil forsøge at redegøre for herunder.
Med frugt- og insektæderne bliver det tydeligt, at der er forskel på, hvor meget plads de har, hvor mange andre fugle der er i volieren og så mængden af unger, der kommer på pind. Det har også betydning hos andre fuglegrupper, men det er ikke nær så afgørende, som det er med frugt- og insektæderne.
Klik på linket herunder for at læse hele indlægget:
Efter en vellykket avlssæson, så kan der nemt være fyldt op i alle voliererne, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fugleholdere har svært ved at gemme et tomt voliere til de unger, som der kommer i løbet af sæsonen. Det er forståeligt nok, men efter at have oplevet, hvor meget det betyder, at man ikke er presset til at sætte ungerne ind i volierer til andre ynglende par, må jeg alligevel indrømme, at det klart er værd at arbejde for at holde et voliere ledigt hvert år. Faktisk kan man hurtigt få brug for mere end et voliere.
Det er ikke tilfredsstillende for en opdrætter at skulle sætte unger fra ynglende par ind til andre par midt i ynglesæsonen, men de kan ikke blive hos forældrefuglene. Selv den dårlige vane med at lade ungerne blive hos forældrene sidst på sæsonen, kan jeg ikke anbefale. Det har kostet mange gode unger i tidens løb, specielt hanunger.
Så når ungerne er selvstændige, så gælder det om hurtigst muligt at fanget ungerne ind og flyttet dem til et helst tomt voliere. Her kan det hurtigt blive aktuelt at skille ungerne ad, allerede samme sæson, hvis det var tidlige unger. Desuden kan det også give problemer at sætte flere forskellige kuld fra samme par sammen, da aldersforskellen kan resultere i, at de ældste unger er efter de yngste.
Således må fokus være at flytte unger hurtigst muligt fra forældrefuglene, samt hurtigst muligt at få skilt unger igen og fordelt dem på forskellige voliere. Det handler om at fjerne enhver risiko for at unger går til pga kampe mellem rivaliserende fugle, uanset om der er tale om mellem unger eller forældre. Det er for dyrt at miste fugle på den konto, når man nu langt om længe har fået nogle på pind.
Så spred dine fugle – det er også med til at minimere risikoen for sygdomme eller andre ulykker, hvis man ikke har alle ungerne gående i samme voliere. Send evt unger på pension hos andre fugleholdere, hvis du ikke selv har plads, og at de skal gemmes til senere på sæsonen. Pt har jeg selv 6 diademunger og de går i 3 forskellige volierer, og hunnen i et fjerde.
