Vigtigt år for diademyuhinaerne

Min enlige han gik og kaldte på en hun hele vinteren, efter at han havde udlånt sidste sæson. Nu fik han endelig en hun omkring påske og det var ren lykke. Det begynder at blive lidt tyndt i de forskellige bestande af frugt- og insektædere i DK. Der bliver lavet for lidt unger og der dør for mange fugle og unger. Ofte lykkes opdræt jo – det sker heldigvis ikke så sjældent, men der går bare ofte noget galt inden næste sæson starter, så ungerne aldrig bliver til nye par. Diademyuhina-bestanden er ikke høj og der er virkelig brug for nogle unger og senere nogle nye unge par. Det burde være muligt at få øget bestanden hurtigt, med en målrettet indsats. Hvis bare folk ville give dem pladsen – udbyttet bliver bare højere, når de ikke skal slås med andre fugle i volieren. Nu har mine fået plads – så håber på et godt resultat i år!

Parret blev sat i min største voliere på 7×2 meter og der gik også kun omkring 14 dage, så var reden bygget og de ligger nu og ruger stabilt.

Antal æg er ukendt, men også lidt underordnet, så længe de bare er befrugtet. Men skyder på 3-4 æg som normalt.

Reden er bygget frit i en thuja, men den virker stabil, så jeg satser på at den holder til et kuld tidlige unger.

/Esben

Endelig forår!

Diademyuhina
Diademyuhina

Med denne varme påske er der endelig kommet gang i fuglene. Der er blevet sunget flittigt i noget tid nu, men der er ikke sket meget andet.

Der er dog blevet lagt an til nogle reder rundt omkring nu, så man begynder at have lov til at håbe, at det kunne blive til noget i denne sæson.

Min diademyuhina han har kaldt efter en hun hele vinteren – og hans kald blev endelig svaret for en god uge siden. Det var velkomstglæde der kunne ses da den unge hun ankom fra PL. De er blevet forfremmet i hierakiet – så nu er de kommet i den største voliere – som har stået tom hele vinteren. De startede med at spise bær fra Lonicera Henryi – den stedsegrønne kaprifolie, og hvad de ellers kunne finde. De flyver allerede med trevler, så man har da lov at håbe på lidt succes her.

Det gamle par sangtimalier er også i gang med noget redebygning på en af de faste pladser i volieren – de har en 5-6 faste steder som de skifter imellem. De andre par sangtimalier er også i forårstemning, så måske ender det hele med lykkelig familieforøgelse.

De rødkindede er vist ikke et par – så der skal jeg lige have handlet lidt, så denne sæson ikke går til spilde.

Jeg er endnu ikke begyndt med levende foder – de har gået på ren Unipaté og Tovo hele vinteren. Men måske skulle jeg få gang i lidt melorme og andet godt.

Jeg håber, at I andre også er kommet godt fra start – ser frem til at høre om det herinde i år!

/Esben

 

 

Ny omgang med de store cubafinker

Efter sidste års succes lykkes det mig sent på foråret at få samlet et ubeslægtet par mere, så jeg nu har to ynglepar.

Ultimo juni opdagede jeg at der var unger i begge voliere samtidigt – så jeg gik i gang med at fodre fast med frosne pinkies og det opblødte frø kom også i gang igen.

I dag kunne jeg så se noget af resultatet, da jeg så en stor flot unge i inderummet. Om der er flere ved jeg endnu ikke, men reden virkede fuld dengang, så jeg håber da på at blive positivt overrasket for en gangs skyld.

Begge par går sammen med mine sangtimalier.

 

Esben

Endelig gang i de rødkindede igen

Min gamle han døde vinter – han havde også gjort det godt. Heldigvis sad der en enlig han på Fyn, så den blev sammenbragt med min kaldende og søgende hun og det lod til at være et godt match.

De havde dog ikke fået den bedste voliere – da de jo ikke havde lavet noget som helst i de sidste 2 år. Men nu var det jo en ny han, og jeg havde bemærket at der blev forsøgt med lidt redebygning -dog ikke særligt vellykket.

Jeg fik ideen om at flytte dem, da jeg hørte at der var lavet 2 gode unger i år allerede, men da jeg kom hjem bemærkede jeg, at de flere gange skræppede op, hvilket de næsten kun gør når de yngler. Og sørme om ikke en lille kontrol i dag, afslørede et enkelt æg i en opsat kurverede, hvor de havde forsøgt at bygge før.

De er blevet fodret med friske droner i de sidste par uger – hvilket måske har hjulpet tingene lidt i gang 😀

Så vi håber på lidt flere æg – og så befrugtede tak! Kunne jo være at de kunne lære omei’erne hvordan man gør…

De store Cubafinker – det nye par – lå på en stor redefuld æg opdagede jeg også i dag – så god dag i dag!

/Esben

Langhalet Rosenfinke

Så kom regnen, natten til fredag. Jeg lå i sengen og hørte torden og regnen der slog mod ruden. ( ja det var ikke torden der slog mod ruden ), mine tanker gik til de unger jeg havde ude i rederne.

De langhalet Rosenfinker havde unger, der var ca 5 dage, og de ligger helt åben. Jeg troede ikke de havde en chance, for forældre fuglene ligger ikke på dem om natten.

Mine rød kronefinker havde også små unger, men de ligger beskyttet under tag, så de ville nok klare det, håbede jeg.

Så lige så snart det blev lyst kom jeg ud for at se til dem. Først Rosenfinkerne, og sørme om der ikke var liv, ikke meget de var kolde og våde, men i live utroligt.Resten havde klare det fint.

Desværre kaldte arbejdet, så jeg kunne ikke følge med i om Rosenfinkerne kom godt igang med at spise, eller om de var for kolde. Så det var med en stor glæde jeg kunne konstatere da jeg kom hjem, at der var stadig 3 unger i reden. Hvor heldig kan man værre.

mvh

Peter L.

unger2rede

Omei’erne forsøger sig igen

1.1 Omei Pragttimalie
1.1 Omei Pragttimalie

Efter deres meget tidlige forsøg i februar, så havde parret kun forsøgt at bygge rede et sted, hvor de ikke kunne bygge rede. Så jeg kunne kun se det fordi redematerialet lå i en bunke på grenene under stedet. Efter noget tid så fik jeg sat en åben kurverede op, men få dage efter, havde de ikke bygget i den opsatte rede, men i en anden opsat rede, som de også benyttede i 2013.

To blev noteret omkring starten af maj – umiddelbart efter mine sangtimalier også havde lagt sig på deres andet forsøg.

Årets første levering af droner ankom i dag – dejligt når biavleren leverer dem på dørtrinnet af fri vilje. Så vi er faktisk klar på nogle succesfulde udrugninger nu.

Det ville også være på tide.

Esben

Rød kardinal

HejRød Kardinal

Jeg har lige købt en rød kardinal han og tænkte om der er nogen herinde som har erfaring med rød kardinal i bur med andre fugle. Er nemlig i tvivl om den er aggressiv overfor andre arter, eller om det modsatte kunne være tilfældet.

Jeg har et stort voliere med undulater,  parakitter og stillits mm.  I et andet voliere  er der dværgpapegøjer. Og  så er der et med finker.

Så jeg er i tvivl om, hvor jeg skal sætte den ind.

Mvh Kamel

Sangtimalierne ruger

Så kom det næste par også i gang – dog noget mere normalt tidspunkt end de kære Omei, der endnu ikke har forsøgt sig igen.

Sangtimalierne havde tidligt bygget en stor fin rede højt i en Thuja – den kunne sidde bedre fast, men den sad nogenlunde. I nogle uger har jeg løbende tjekket om de lagde æg, men intet skete. Men da jeg for to dage siden var inde for at sætte en rede under for at understøtte den store rede, som de selv havde bygget. Så tjekkede en tilfældigvis en lille lav busk, hvor pludselig en sangtimalie fløj ud…

Reden afslørede 2 fine blålige æg – denne hun har åbenbart altid lagt blå æg.

Så må vi se hvordan det går resten af forløbet.

Esben

Forår!

Omei pragttimalieDet er lidt tidligt – vist kan det mærkes, men vi mangler jo stadig en måned endnu før vi kan afvise muligheden for en snestorm eller to.

Men ikke desto mindre, så ville jeg lige tjekke voliererne igennem, for det er jo sket før, at fuglene har fået forårskuller, så det kunne jo være at  man fandt en rede eller noget.

Første bur jeg tjekkede var Omei’erne – da de altid plejer at være tidligt ude – og jeg var ikke kommet gennem lågen før en af parret fløj væk fra nærmeste busk ved lågen. Nej vel? Det kunne da ikke passe – men der var godt nok en mørk samling inde i den Thuja. Et hurtigt kig viste 2 æg …

Æg!

De må være tossede! Man tør jo kun håbe på at det ikke tager kræfterne fra de gamle inden vejret tillader små unger.

De er gået på forskellige tørfoderblandinger gennem hele vinteren – er begyndt med Orlux Uni-pate – den er de vilde med over hele linien. Tovo går stadig, men som nr 2. De har ikke set skyggen af levende foder siden september/oktober engang.

Sangtimalierne havde også fine reder klar begge steder – men trods alt ingen æg.

Esben

God sæson med Stor Cubafinke

DSC_2727Sidste års resultat blev en fin hanunge, som pt går alene og bygger rede – eller øver sig på det. Men parret havde mange forsøg og reder i gang. Da det endelig lykkedes blev det tydeligt at de virkelig tager utroligt meget “levende foder” til ungerne. Hele vejen gennem opfodringen har de taget en stor mængde frosne pinkies, som jo også har en god størrelse til småfugle som dem.

I år begyndte parret lidt på samme måde med æg rundt omkring i forskellige reder – flere genbrugt fra året før. Men volieren er blevet ret tæt, så jeg har ikke helt styr på, hvad de laver. Ikke før jeg tilfældigt opdager en ny rede i kaprifolien og mærker flere æg. Jeg kan ikke huske om sangtimalierne havde unger der også, men der var vist feriefodret, så der blev givet foder, som var der unger. Så der gik ikke længe før ungerne kunne høres i hele haven, når der blev fodret.

Der kom en unge på pind den 28 juli, og den var flot og stor. Den sad altid højt i volieren, og jeg så den hver dag. Efter et par dage fik jeg dog en mistanke om at den muligvis ikke var alene og ganske rigtigt, så sad der pludselig to pæne ved siden af hinanden.

Under en pause i havearbejdet opdagede jeg at der var aktivitet omkring en af de gamle halvåbne kasser, som de tidligere har brugt. De ungerne forsøgte at komme ind, men blev tydeligvis smidt ud igen. En lille kontrol lidt senere afslørede ikke bare æg, men allerede små nyklækkede unger. Så de var hurtigt begyndt på andet kuld.

Unger af Stor Cubafinke
Unger af Stor Cubafinke

De er stadig i reden og første unge er taget fra af det gamle kuld, så der kun er de nye unger i volieren, når de andre kommer på pind.

Så nu mangler jeg bare at finde noget nyt blod – for det er dejlige fugle. Nok lidt hidsige, men det er jo intet problem, når de kun går sammen med andre større fugle.

Esben

Sangtimaliernes år

Sangtimalie på pindSå kom de første unger på pind. Så en unge sidde i grenene for 3 dage siden og muligvis allerede en af reden dagen før det. Parret har jeg fået, da det gav lidt problemer sidste sæson – de stoppede med at fodre deres unger, når den første unge kom på pind. Så jeg var lidt spændt på om det ville ske igen, eller de ville ændre adfærd i nye omgivelser.

De havde ruget meget fast og fodret i god stil, så jeg ville lade dem prøve her i første omgang, så jeg kunne se om de stadig ville stoppe med at fodre. Men ved at give lidt hvide melorm og holde øje indtil de havde hentet, så kunne jeg se at de fortsat fodrede. Desværre fandt jeg en stor død unge i reden i går – men det er vist bare den klassiske – hvis ikke alle ungerne går af reden samtidigt, så bliver ungerne i reden ikke fodret. Så man skal faktisk næsten gå ind og smide dem af reden, hvis de ikke selv gør det.

En unge sad på jorden i dag. Det ene ben hang slapt ned, så jeg satte den i inderrummet. Efter forældrefuglenes reaktioner og foderforbrug, så må der være flere unger. Men de er godt nok tidligt af reden – de unger jeg plejer at få ser flere dage ældre ud end disse gør.

Foderet har været varieret med pinkies som grundfoder, og så dagligt tilskud af fårekyllinger og voksmøl – alt fra frost. Kun suppleret af lidt hvide melorme hver dag. Hvis de fortsætter med at skubbe dem af reden, så får man næsten lyst til at forsøge sig med fritflyvning, indtil nogle dage før de går af reden. Eneste plus med dette par er, at de ikke lader til at være så hurtige til at gå i gang med næste kuld.

Men alt i alt fremgang i forhold til sidste år, hvor de ikke fodrede ungerne efter de kom på pind. Det ville være fint, hvis de fik styr på sagerne i denne sæson.

Min gamle han med ny hun har bygget to færdige reder – byggede en og rev den ned og har nu bygget en ny, men stadig ingen æg. Det er første gang jeg forsøger med to par på matriklen – men som jeg kan læse andre steder, så er det vist ikke noget problem, når de har hver sin voliere … 😉

/Esben

Damadrossel, Zoothera citrina

Som i måske har læst under nogle af de andre emner, er mine damadrosler startet på ynglesæsonen, og det med en rimelig succes.

De startede med at ligge 4 æg, hvoraf det ene var helt tomt, der var kun skalden og intet indeni. De andre 3 var til gengæld fine, og resulterede også i 3 unger, som voksede fint på trods af forældrefuglenes manglende vilje til at spise det tilbudte foder. Jeg formoder at de har kunne finde masser af orm i volierens bund (naturbund), da der ingen fugle har været i volieren de seneste 5 måneder.

Da ungerne var ca. halvvejs begyndte de at tage af det tilbudte foder, som hovedsageligt består af regnorme, melorme og bidroner.

Alle ungerne kom på pind, (eller bund, da det er her drossel unger jo starter) og trives rigtig fint. Lige nu ligger hunnen igen, denne gang på 4 æg, så hvis de klækker skal jeg love for at jeg får travlt med at fodre, og at Rob Webber bliver glad.

/Dennis

Dama