Det er efterhånden sjældent at jeg bliver overrasket over at mine fugle har bygget uden at jeg har opdaget det, men i dag så jeg en fugl smutte ind i en thuja, og et lille kig gennem tråden viste i hvert fald 2 æg, så mon ikke de begynder rugningen i morgen.
Reden er desværre i det fri, men jeg prøver at se om ikke det går. Jeg kan hurtigt lægge en plade over, hvis det skulle blive nødvendigt.
Der går kun 2 rødhovede papegøjeamadine i volieren ud over parret og jeg er endnu ikke begyndt med det levende foder, men det kunne være at jeg skulle komme i gang.
Godt nok ligger vores hus i et lunt hul, men det burde vel ikke betyde, at de alle sammen starter så tidligt…
I weekenden begyndte Skægskadedroslerne at fore den gamle kurverede, der har været brugt hver gang i de foregående år. Det lod til at både hannen og hunnen deltog. De er ret stille af sig, så det er ikke muligt at høre om de er ved at komme helt i stemning, men det ville nu være fint, hvis de ventede lidt med at ligge æg.
Den eneste ændring, som jeg har foretaget, er at jeg har givet dem lidt Brun Claus med honning, for at se om de ville tage det – hvilket de gerne vil. Stadig sammen med Tovo. Den Røde Claus er de ikke meget for, men jeg tror, at det er fordi den for fin til dem.De har ikke fået levende foder siden november måned, da frosten satte ind.
Så er det ved at være forår – det mener mine Omei’er i hvert fald. Hunnen er i fuld gang med at bygge rede og har været det i over en uge nu. Hun havde en del problemer med at få bygget ordentlige reder sidste år, så det er fint, at hun øver sig. Jeg håber bare, at hun venter lidt med at begynde at lægge æg…
Hun har dog igen valgt at bygge sted, hvor der slet ikke er understøttelse for en rede, så det tyder ikke så godt. Hun bygger der, hvor hun gerne vil have reden og ikke efter, hvor den kan bygges. Jeg forsøgte med opsatte reder sidste år, men de lader til at være helt uinteressante. Kun én gang byggede de lidt i en rede, men den blev droppet igen, inden der blev lagt æg.
Jeg gør ellers ikke noget for at sætte dem i gang. De har ikke fået levende foder siden frosten satte ind, og Omei’erne lever primært af King rød æggefoder og tovo. De tager også en del Rød Claus.
På vegne af den lille styregruppe eller knallertbande om man vil, så vil jeg gerne ønske alle et rigtig godt nytår med håbefulde ønsker om en frugtbar ynglesæson i volierene rundt om i landet. Nytårsfortsæt vil jeg lade jer selv om at sætte, men det ville nu være rart om vi alle blev lidt bedre til at holde liv i de unger, som vi nu engang får. Så ville det sådan set se ret godt ud i statistikken… Personligt er det ihvertfald dér, at jeg vil sætte ind. Unger skal videre og spredes meget tidligere, så tab og uheld minimeres. Problemet bliver blot at finde plads – de skal ikke ind til andre ynglepar.
For bloggen ønsker jeg, at flere vil skrive bare kortfattet om, hvordan det går med de fugle, som de arbejder med – godt eller dårligt. Jo flere forskellige fugle og fugleholdere vi har med i debatten jo bedre. Hvis der er nogle som vil byde ind med at tilrette de faste opdrætssider under Projekt opdræt, så sig endelig til – også hvis du oprette en side på en ny art. ee
Ja, lidt glæde blev der alligevel plads til. I dag er Omei-unge nummer to kommet på pind. Det var et enligt æg, som de passende yderst eksemplarisk – meget modsat de forrige forsøg. Generelt kan man sige at det er gået frem af, for hvert yngleforsøg. Nu kan man så bare håbe, at de ikke glemmer, hvordan de skal gøre til næste år.
Første Omei-unge kom på pind hos de rødkindede. Pga. de tidligere oplevelser med Omei’ernes evne til at opfostre unger, så valgte jeg at bytte rundt på det første æg, som de lagde, således at uanset hvordan det gik, så var der en chance for at bare en unge ville klare den. Desværre lagde Omei’erne ikke flere æg i det kuld, så de rugede på kun ét æg af de rødkindede, som desværre var ubefrugtet – ganske som de øvrige to, der blev tilbage i reden, sammen med Omei-ægget, som var befrugtet. Den første unge er nu ret veludviklet og fuldt mobil, så det ser godt ud. Jeg regner med at de to unger skal sættes sammen senere, så de kan præge hinanden i en periode inden de skal videre til andre opdrættere.
Foderet har været frosne pinkies og lidt frosne voksmøl. Dertil daglige portioner frosne dronelarver. Desuden har insektfangeren givet et godt udbytte hver nat. Den fangst har jeg valgt at give dem i frisk form. Jeg sætter blot fangstskålen ind og åbner det lille hul. Senere på dagen tager jeg hele toppen af, så de kan tage resterne. Omei’erne har opfostret deres unge på næsten samme opskrift. Dog er der her til sidst kommet frosne fårekyllinger på menuen og levende voksmøl – 10 stykker om dagen.
Jeg var så heldig at få tilbudt et avlspar af sodhovedet bulbul – Pycnonotus aurigaster, til låns her i maj måned, og de kom i starten af juni. De fik en voliere for sig selv, men de virkede ikke specielt interesserede i at yngle, så da jeg fik mine skadedrosler i par igen, så blev bulbuller altså flyttet igen. men heldigvis var jeg kommet af med mine vævere, så der var kommet en anden tom voliere. Her kom de ind sammen med sangtimalieungen fra første kuld.
For en lille uge siden observerede jeg, at hannen sad med sitrende vinger og spillede op til hunnen. Der skete dog ikke mere. Jeg så dem aldrig med redemateriale og jeg kunne ikke se, at de byggede nogen steder, så jeg havde ikke store forventninger. Men i dag, så kunne jeg ikke se parret gennem ruden i mit fuglehus og det plejer jeg, men så så jeg at der lå en i en foderskål helt ude i enden af voliere tæt på lågen. Det så mest ud som om de bare tog solbad, men da jeg kom derud, så lå begge fugle på skålen. Hannen fløj af og jeg kunne se at hunnen rugede. Der kunne lige anes nogle kokostrevler over kanten på skålen. Skålen, som de har brugt, bliver ikke brugt til daglig. Den bliver kun brugt når jeg sætter nye fugle ud i volieren til de lærer at flyve ind i huset til foderet.De er rigtig glade for dronelarver og kan selv pille dem ud af tavlerne uden problemer, så det lover godt for de kommende unger.
En kontrol senere i dag viste hele 4 flotte æg. Så nu er det bare at vente.
Ja, det lyder jo lovende, og med hele to arter, så burde der være grundlag for lidt glædeligt læsestof om disse dejlige fugle, og alle de unger de laver…
Hvis så ellers de kunne opføre sig en anelse som de burde, så var der nok heller ingen problemer. Nå, men det kræver vel lidt forklaring og hermed så en lille opsang til mine pragttimalier og dette års hændelser ind til videre.
Da det endelig blev forår, så kom der faktisk ret hurtigt gang i begge par. Både med redebygning og sang. Ofte fællessang. De har nogenlunde samme sangtype, men der er væsentlige forskelle. Omei’en har en tydelig dalende sang, der starter højt og med enkle fløjt daler til de dybere toner. Men det lod desværre vente på sig med resultater af deres redebygning.
De rødkindede havde fået en ny voliere, og det var tydeligt, at de ikke vidste, hvor de skulle bygge. Der var ellers opsat flere kurvereder på nogle gode steder, men det var de åbenbart ikke enige om. Der bliver forsøgt bygget steder, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for at placere en rede ej heller en kurverede. Det var først da jeg fik fat i endnu mere Thuja, at de begyndte at bygge et sted, hvor jeg kunne støtte reden med en kurverede. Så kom der hurtigt en fin rede, som det lader til udelukkende bliver bygget af hunnen, hvilket ikke tidligere har været mit indtryk. Desværre gider hunnen ikke ligge æg i den rede, som hun selv har bygget. En dag i maj fandt jeg et æg på bunden i inderummet. Dette var uskadt, så jeg tog det og vendte det i nogle dage, indtil jeg blot besluttede at prøve at lægge det i reden. Det var åbenbart hvad hannen havde ventet på, for han har ruget lige siden. Jeg har dog ikke de store forventninger til at det skulle være befrugtet.
1.1 Rødkindet pragttimalie
Omei’erne har kørt lidt den samme stil. De var lidt længere om at komme i gang med redebyggeriet, men da de endelig gik i gang, så vidste de også hvor reden skulle være – igen et idiotsted – 10 cm fra en opsat kurverede, men det var dog muligt at opsætte en
Den nye unge på pind!
kurverede. Denne gang en overskåret lukket kurverede, der er lidt dybere i skålen end de åbne. De fik da også hurtigt bygget en fin rede herefter, og jeg begyndte blot at vente på at de lagde sig til at ruge. Da der var gået nogle dage uden at der var sket mere, så kiggede jeg i volieren og selvfølgelig havde de ombestemt sig – revet reden ned – og begyndt at bygge i den tyndeste thuja nogensinde. Om jeg ville, kunne jeg ikke montere nogen form for understøttelse til reden der. På dette sted har de forsøgt at bygge i flere uger nu. Jeg håbede på at de ville opdage at det var umuligt. Selvom jeg gentagne gange pillede det de havde bygget ned, så startede de blot forfra igen… For så at gøre det endnu mere idiotisk, så fandt i går – under reden som ikke er der – 3 fine æg. Selvfølgelig smadret. Hvis hunnen virkelig har forsøgt at lægge æg, hvor der ingen rede er, så er hun dummere end jeg troede, fugle havde lov til at være.
Så med det udgangspunkt vil jeg hermed anbefale alle andre opdrættere at prøve disse fantastisk pragtfulde pragttimalier – når de ellers yngler!
Men jeg er da optimist – det kan jo ikke rigtigt blive værre…
Så er diademerne også kommet i gang. De var lidt sløve i opstarten, men da de endelig begyndte på redebygningen var de meget effektive og hunnen lagde sig allerede i går til at ruge. Det kunne mine pragttimalier godt lære lidt af…
Diademerne har valgt en stor lukket kurverede denne gang, så det burde være ganske sikkert. Der er også opsat ekstra regnbeskyttelse over reden, så uheld pga af vand burde være udelukket.
Hvad angår foder, så vil jeg denne gang prøve uden microorm. I stedet vil de få levende maddiker som backup, dertil frosne maddiker og voksmøl, samt hvad jeg kan samle af hvide melorm. Den opskrift virkede ihvertfald fint sidste år.
Efter at mine sangtimalier havde en færdig rede klar siden starten af februar, så er der nu endelig kommet gang i produktionen. I går så jeg en fugl på reden og en kontrol lidt senere afslørede 2 æg. Hvilket er de første hos mig i år.
Parret er nysammensat og de er begge unger fra sidste år, så det bliver spændende om det lykkes for dem i første hug. De har som de eneste af mine fugle selskab i volieren af et par brillefugle samt en madagaskarvæverhun. Men jeg overvejer at rykke lidt rundt, så brillefuglene alligevel kan få en voliere for dem selv, da min gamle skadedrossel hun er stået af, så hannen sidder alene og fløjter efter en ny mage hele tiden.
På det forgangne fuglemarked i Århus havde jeg tid til at kigge lidt på nye produkter fra Avian. Fuglegaarden havde 3 nye produkter med, som jeg ikke havde set før. De var alle i pilleform og af en størrelse som burde være optimal. Det ene produkt var tydeligvis rettet mod større frugtspisere som beo’er og lignende, da disse havde en vis størrelse. Men om fuglene vil tage dem er jo straks noget andet. Jeg har selv købt en prøvepose med NutraZu, som bliver afprøvet pt. Du kan læse mere om produkterne på www.avian.nl
NutraZu
Garanteret analyse: Råprotein ikke mindre end 28,0%, Råfedt ikke mindre end 12,0%, Rå fiber ikke mere end 13,0%
NutraZu Zulife
Denne foderpille er større end de andre to produkter, men måske er den spændende at bruge lettere opblødt i ynglesæsonen.
Garanteret analyse: Råprotein ikke mindre end 21,0%, Råfedt ikke mindre end 8,70%, Rå fiber ikke mere end 2,00%
Scenic Tropical Bits
Dette foder med det flotte navn er tilsyneladende et pillefoder, hvor de har blandet æggefoder (2/3) og universalfoder (1/3)
Protein min 24%, fedt min 4,0%, max 5% fiber, Calcium min 1% – max 1,4%, Fosfor min 0,6%, tilgængeligt jern min 80 ppm – max 120 ppm., fugt max 10%, aske max 6%
Ovenstående udsagn kan nok sætte gang i en del debat både for og imod, men grundlæggende er der ikke noget at udsætte på det, hvilket jeg vil forsøge at redegøre for herunder.
Med frugt- og insektæderne bliver det tydeligt, at der er forskel på, hvor meget plads de har, hvor mange andre fugle der er i volieren og så mængden af unger, der kommer på pind. Det har også betydning hos andre fuglegrupper, men det er ikke nær så afgørende, som det er med frugt- og insektæderne.
Klik på linket herunder for at læse hele indlægget:
Ja, det er lige i grænsen af bloggens fuglemålgruppe, men lidt afveksling skader jo aldrig.
Jeg har haft et par af disse kønne fugle gående i en veltilplantet voliere hele året, uden at de har taget initiativ til noget. Så jeg tog dem ind her til efteråret og satte dem i et kassebur. Skuret, hvor de går, er opvarmet med en lille varmeblæser, så temperaturen holdes omkring de 5-10 grader. Her begyndt hannen så at synge kraftigt – sikkert animeret af den kraftigt øgede lysmængde og dagslængde. Så jeg forsøgte med en lukket redekasse. Efter at have set den lidt an så begyndte de at bygge rede, og de lagde et kuld på 4-5 æg. Nu ruges der trofast, men jeg er lidt i tvivl om, hvad de kræver for at fodre ungerne op, specielt i forhold til levende foder.
Kan de nøjes med frø, æggefoder og tovo? Eller skal der mere levende foder til?
Efter en vellykket avlssæson, så kan der nemt være fyldt op i alle voliererne, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fugleholdere har svært ved at gemme et tomt voliere til de unger, som der kommer i løbet af sæsonen. Det er forståeligt nok, men efter at have oplevet, hvor meget det betyder, at man ikke er presset til at sætte ungerne ind i volierer til andre ynglende par, må jeg alligevel indrømme, at det klart er værd at arbejde for at holde et voliere ledigt hvert år. Faktisk kan man hurtigt få brug for mere end et voliere.
Det er ikke tilfredsstillende for en opdrætter at skulle sætte unger fra ynglende par ind til andre par midt i ynglesæsonen, men de kan ikke blive hos forældrefuglene. Selv den dårlige vane med at lade ungerne blive hos forældrene sidst på sæsonen, kan jeg ikke anbefale. Det har kostet mange gode unger i tidens løb, specielt hanunger.
Så når ungerne er selvstændige, så gælder det om hurtigst muligt at fanget ungerne ind og flyttet dem til et helst tomt voliere. Her kan det hurtigt blive aktuelt at skille ungerne ad, allerede samme sæson, hvis det var tidlige unger. Desuden kan det også give problemer at sætte flere forskellige kuld fra samme par sammen, da aldersforskellen kan resultere i, at de ældste unger er efter de yngste.
Således må fokus være at flytte unger hurtigst muligt fra forældrefuglene, samt hurtigst muligt at få skilt unger igen og fordelt dem på forskellige voliere. Det handler om at fjerne enhver risiko for at unger går til pga kampe mellem rivaliserende fugle, uanset om der er tale om mellem unger eller forældre. Det er for dyrt at miste fugle på den konto, når man nu langt om længe har fået nogle på pind.
Så spred dine fugle – det er også med til at minimere risikoen for sygdomme eller andre ulykker, hvis man ikke har alle ungerne gående i samme voliere. Send evt unger på pension hos andre fugleholdere, hvis du ikke selv har plads, og at de skal gemmes til senere på sæsonen. Pt har jeg selv 6 diademunger og de går i 3 forskellige volierer, og hunnen i et fjerde.
Nu er det ikke længere nødvendigt at rejse til Afrika for at opleve de specielle væverfugle. I områder af Portugal findes der adskillige forskellige arter af vævere.
Der er observeret både Sorthovedet væver, Napoleonsvæver, Stor Maskevæver og Orangevæver som på billedet.
Der er sandsynligvis tale om udsatte eller undslupne fugle, da de alle lever langt syd på og ikke har mulighed for at brede sig naturligt til Europa.
ee
Den seriøse webblog for opdrættere af frugt- og insektædere på birdz.dk
